Det afsluttende trefoldige hurra for Hampen gav genlyd i Hampen-Hallen, da 160 mennesker var samlet til debat om presseetik. For har Ekstra Bladet lov til at kalde Hampens børn for dårlige stavere og skrive, at indavl er almindeligt i byen?

PRESSEETIK. Den 14. august 2004 var en dag, de færreste i Hampen glemmer. Det var den dag, Ekstra Bladet under rubrikken »Helt ude i Hampen« blandt andet skrev:

»Ingen flytter jo fra Hampen. Alle kender hinanden og får børn indbyrdes. Der er frygteligt meget indavl herude.«

Mange fik kaffen galt i halsen. I Hampen er man ikke vant til så meget opmærksomhed – og slet ikke den slags.

Det er det stilfærdige liv, der leves i Hampen, som ligger i Nørre-Snede Kommune tæt på Hovedvej 13. En lille midt-jysk by, som trods alt ligger så meget vest på, at grantræerne bøjer mod øst.

Journalist Kurt Simonsen, som har skrevet artiklen, har kun gjort brug af anonyme kilder, altså når man ser bort fra borgmesteren, som selv siger, at han ikke var klar over, at han blev interviewet til en artikel om Hampen.

Det har sat spekulationerne i gang. Hvem har udtalt sig anonymt til Ekstra Bladet, og har nogen overhovedet set Kurt Simonsen i Hampen?

»Der er nogen, som har set én til banko, som de ikke kendte, så de regner med, at det var ham,« fortæller formanden for Hampen Borgerforening, Bent Larsen.

Men der er ingen, som ved, hvem der har udtalt sig til Ekstra Bladet.

»Vi har en lunken mistanke,« fortæller pensionist Sigrid Hansen under debatmødet. Hun har boet i Hampen, siden hun var syv år.

»Det må være en tilflytter, ellers ville vedkommende vide, at bageren ikke er død,« fortsætter Sigrid Hansen, mens hun peger på bageren, som også er mødt op til borgermødet. Han har nu fået tilnavnet »den døde bager«.

Oplysningen om den døde bager er blot én af mange faktuelle fejl i Ekstra Bladets artikel, siger borgerne i Hampen.

Men tør man gøre noget ved den slags? I Hampen har man valgt at lave et debatmøde om presseetik.

»Uden Peter var det aldrig blevet til noget. Vi andre er jo kun almindelige mennesker, og vi har ikke forstand på den slags. En ting er, at folk laver grin med én, en anden ting er gøre sig selv til grin. Det er værre,« siger formanden for Hampen Borgerforening, Bent Larsen.

Initiativtageren til mødet, Peter Jessen, er leder af daginstitutionen »Regnbuen« i Hampen. Han har på det seneste brugt det meste af sin fritid på pressen. Det er blandt andet blevet til et åbent brev i Nørre-Snedes gratis-avis »Den lille avis«, læserbreve i de lokale Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad samt i Journalisten. Desuden har han sendt en klage til Pressenævnet på vegne af borgerne i Hampen. Flere gange har han også forsøgt at få læserbreve i Ekstra Bladet, men det er ikke lykkedes.

Og nu er den aften kommet, hvor der er indkaldt til debatmøde om presseetik. Der har garanteret aldrig før været så mange pressefolk samlet i Hampen på én gang. Inden mødet begynder, går Peter Jessen hændervridende rundt i Hampen-Hallen.

»Man ved jo aldrig, hvor mange der kommer. Jeg har sagt til mig selv, at hvis der kommer 75-100 mennesker, så er jeg tilfreds,« siger Peter Jessen.

Klokken nærmer sig 19.00, og alle de dækkede borde er stort set optaget. De effektive damer fra Hampen Borgerforening må hurtigt dække to borde mere. I alt dukker 160 op, svarende til halvdelen af byens indbyggertal.

Det med pressen er en sag, som optager borgerne i Hampen og omegn meget for tiden. Panelet er på plads. Foruden de to lokale journalister Charlotte Nygaard og Søren Bagge fra henholdsvis Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad deltager Hampen-borgmester Uffe Henneberg (V) og initiativtageren selv, Peter Jessen. Chefredaktør Arne Mariager fra Vejle Amts Folkeblad er ordstyrer.

Desuden er afdelingsforstanderen i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, hidkaldt som ekspert i presseetik. Han har endda valgt at aflyse et andet møde til fordel for dette.

»Så vidt jeg ved, er det første gang, der er et folkemøde om presseetik,« som han siger.

Oluf Jørgensen lægger ud med at hylde ytringsfriheden, som han mener er et afgørende kendetegn for demokratiet. Herefter siger han, at det er vigtigt i journalistik at skelne mellem situationer, hvor man fremstiller noget som en kendsgerning, og situationer, hvor man siger sin mening eller refererer andres.

»Der er vide grænser for at sige sin mening. Det er i orden at sige, at Hampen er et gudsforladt sted. Hvis man mener det, skal man have lov til at sige det,« siger Oluf Jørgensen, men understreger, at man ikke må fremstille det som en kendsgerning, med mindre man kan dokumentere det.

»Artiklen i Ekstra Bladet er jo fyldt med faktuelle kendsgerninger eller noget, som fremstår som faktuelle kendsgerninger: At ingen flytter fra Hampen, at børnene staver dårligt, at der er mere kriminalitet i Hampen end andre steder i Nørre-Snede Kommune. Det står som faktuelle kendsgerninger, og når en journalist skriver på den måde, skal dokumentationen være i orden. Men artiklen i Ekstra Bladet er gennemsyret af manglende dokumentation,« siger Oluf Jørgensen.

Ekstra Bladet var inviteret til at deltage i mødet, men Peter Jessen kunne fortælle, at chefredaktør Bent Falbert ikke kunne komme med så kort varsel (14 dage), at Kurt Simonsen er på ferie i Spanien, og at man ikke har hørt fra Hans Engell.

»Det er trist, at Ekstra Bladet ikke er her i aften,« siger Arne Mariager, chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad.

Han betegner selv artiklen om Hampen som 'prisen for ytringsfriheden'.

»Ytringsfriheden er det vigtigste, vi har i dette samfund. Det, at I er så mange mennesker samlet, er ret flot, det er enestående. Det er imponerende at se en reaktion som denne her,« siger Arne Mariager.

Så er der tid til kaffe, for TV SYD skal lige lave direkte tv, og så kan vi andre passende sætte tænderne i de mange forskellige hjemmebagte kager, som Borgerforeningens damer disker op med.

Snakken går ved bordene, blandt andet om den påståede indavl. Sigrid Hansen og Ruth på den anden side af bordet fortæller, at deres børn faktisk er gift med hinanden, så de har fælles børnebørn.

»Ja, alle mine fem børn bor i Hampen, så der er nok lidt om det, og jeg har da heller ikke tænkt mig at forlade byen, inden jeg skal op på toppen,« siger Ruth med henvisning til den lokale kirkegård.

Kun et af Sigrid Hansens børn er blevet boende i Hampen, de andre bor i nærliggende større byer som Silkeborg, Herning og Ikast.

Mødet fortsætter, og der er mere ros til borgerne i Hampen.

»Det er ikke nemt at fremstå med stor selvtillid, når man lige har fået en ordentlig revselse. Men det synes jeg, I gør,« siger borgmester Uffe Henneberg og fortsætter:

»I har grund til at være stolte af den måde, I har rejst jer på. Jeg tror, I skal se på det på den måde, at I er bevidste om de værdier, vi har. Vi vil ikke lade os knække, de skal ikke komme og træde på os og sige ufordelagtige ting om os.«

Der kommer spørgsmål fra salen. Anita Pedersen vil gerne vide, om det er lovligt, når Ekstra Blandt for eksempel skriver, at der bliver fostret flere kriminelle i Hampen end andre steder i kommunen.

»Nu er jeg jo jurist, og jeg vil ikke råde jer til at anlægge en retssag mod Ekstra Bladet. Man skal være ramt som enkeltperson, forening eller myndighed, for at man kan anlægge en retssag. Man kan ikke som lokalsamfund anlægge sag. Jeg tror ikke, I får en domstol til at tage sagen op,« siger Oluf Jørgensen.

Men er der noget om snakken om, at der er mange huse til salg i Hampen, sådan som Ekstra Bladet påstår? Har børnene dårligere tænder end andre børn? Det store spørgsmål er, om borgerne i Hampen kan vinde sagen i Pressenævnet.

»Hvis pressenævnet tager sagen op, og det regner jeg med, at det gør, så får Ekstra Bladet kritik. Men der er igen lidt 'tekniske' problemer, da det ikke er enkeltpersoner, en forening eller en myndighed, som er hængt ud. Derfor er det ikke en typisk sag for Pressenævnet. Så bliv ikke alt for skuffede, hvis det ikke tager sagen op. Den egentlige sejr over Ekstra Bladet har I allerede vundet, nemlig at så mange er mødt frem til debat om presseetik i aften. Det er enestående,« siger Oluf Jørgensen.

Arne Mariager er ikke så sikker på, at borgerne i Hampen vinder sagen i Pressenævnet.

»Den med tænderne er ikke helt hen i vejret. Der er en undersøgelse, der viser, at tandhygiejnen i Nørre-Snede Kommune ligger under landsgennemsnittet. Vi har selv skrevet den historie. Der er tre villaer til salg nede ad vejen. Ekstra Bladet skal bare sende en fotograf ud, så vil Pressenævnet være nødt til at acceptere det som en kendsgerning, at der er flere huse til salg i byen. Tallene viser også, at Nørre-Snede Kommune er en af landets fattigste kommuner. Det er en kendsgerning, derfor tror jeg ikke, at Ekstra Bladet får en næse af Pressenævnet,« siger Arne Mariager.

Efter en del andre spørgsmål fra salen rejser Bent Hansen fra Ejstrupholm sig:

»Til lykke med opmærksomheden, det kunne vi i Ejstrupholm godt være misundelige over. Det sker ikke så tit herude i vores landkommuner, at vi får så meget opmærksomhed. Jeg kan mærke, at I rider på en bølge af sammenhold. Den skal I udnytte, brug sammenholdet og vis det udadtil.«

Derefter kom det trefoldige hurra for Hampen, og alle gik hjem i god ro og orden.

Unødigt sårende

»Kurt Simonsen bliver ikke afskediget på grund af et borgermøde i Hampen, men man kan selvfølgelig altid være klog bagefter og sige, at artiklen kan være unødig sårende. Den burde have en mere humoristisk toneart,« siger chefredaktør Bent Falbert, Ekstra Bladet.

Om brugen af de anonyme kilder siger Bent Falbert, at det er helt almindelig praksis, og at det ofte kan være nødvendigt.

»Borgerne har følt sig meget krænket over, at vi har skrevet, at børnene fra Hampen er dummere end andre børn. Jeg har fået at vide af Kurt Simonsen, at det er en skolelærer på Nørre-Snede Skole, som har udtalt sig, men vedkommende ville ikke stille op med navn. Jeg har fået læreren beskrevet, så jeg tror på min journalist, så det er bare ærgerligt, kilden ikke vil stå frem.«