Han er hvid, han er mand, og han er fra Vesten. Og så er han en af verdens bedste fotojournalister.

Alligevel er danske Mads Nissens chancer for igen at vinde priser ved verdens mest prestigefyldte konkurrence for fotojournalistik, World Press Photo, fra og med i år blevet forringet.

Og det skyldes netop hans køn og etniske herkomst.

Når årets vindere af fotokonkurrencen offentliggøres på torsdag den 7. april, er de nemlig fundet i et helt nyt system. Væk er de klassiske kategorier som nyheder, sport og portræt, og ind er i stedet kommet nye kategorier og en helt ny inddeling af verden i seks regioner med en jury for hver.

Gaza: Palæstinensiske børn samles med stearinlys i ruinerne under en skrøbelig våbenhvile mellem Hamas og Israel. Foto: Fatima Shbair

De regionale juryer for eksempelvis Afrika, Sydamerika og Asien har ikke bare skullet vælge vindere ud fra billedernes kvalitet og historiens væsentlighed, men også sikre, at mindst 25 procent af vinderne er lokale i det land, hvor historien er fotograferet, og at mindst 25 procent identificerer sig som kvinder eller non-binære.

”Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg aldrig kan vinde igen. Men mine chancer bliver mindre, det må være konsekvensen,” siger Mads Nissen, der sidste år vandt hovedprisen ved World Press Photo for anden gang.

Og det har han det faktisk helt fint med, selv om han først var skeptisk over for de nye regler.

”Men nu er jeg mere tilbøjelig til at give det en chance og se, om vi kan forandre tingene og stimulere flere nye stemmer. For status quo er ikke acceptabelt,” siger Mads Nissen.

8 ud af 10 var mænd

Ændringerne i årets konkurrence kommer efter årtiers kritik af World Press Photo for ikke at leve op til sit navn og afspejle hele verden. Eller kort sagt; for at være for hvidt, for vestligt og for mandsdomineret.

Statistikkerne underbygger kritikken. 80 procent af de i alt 4.282 fotografer, der sidste år sendte billeder ind til konkurrencen, var mænd, og mere end 85 procent af dem kom fra enten Europa, USA eller Asien, hvilket her primært vil sige Kina.

”Det er på ingen måde repræsentativt for alt det utrolige talent, der er inden for fotojournalistikken over hele verden,” har direktør for konkurrencen Anna Lena Mehr tidligere udtalt.

Grækenland: En skovbrand nærmer sig Panayiota Kritsiopis hus på øen Evia. Foto: Konstantinos Tsakalidis

Indonesien: Ria Susanti undersøger et røntgenbillede af sin afdøde datters lunger. Hun døde af en akut luftvejsinfektion, der menes at være forårsaget af smog fra skov- og landbrande. Foto: Abriansyah Liberto

Også Mads Nissen, der i år er en del af den europæiske jury, mener, at det er tiltrængt med et radikalt forsøg på at skabe bedre repræsentation af ikke-vestlige fotografer og historier fra hele verden.

”Der ER for lidt diversitet i faget. Og det er et problem, fordi der dermed mangler rigtig mange synsvinkler og nuancer, når vi som fotojournalister er ude og fortolke og beskrive og kritisere verden,” forklarer han.

”Fotojournalistikken har i for lang tid haft en tendens til at køre rundt i klichéer og stereo­typer. Derfor tror jeg også, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at gøre plads til mere nuancerede historier,” siger Mads Nissen.

Kvoter og kasser får det til at stritte

Samtidig beskriver han det som både konfliktfyldt og kontroversielt at skulle skele til kvoter for køn og geografi i udvælgelsen.

”Der er simpelthen nogle ting, der stritter på mig, når alting skal puttes i kasser med mærkater på. Og det føles da lidt underligt at skulle se på et billede og forholde sig til en information om, at det er taget af en fotograf, der identificerer sig som trans. Hvad skal jeg lægge i det? Jeg vil jo helst bare kigge på billederne og se på, om jeg kan mærke noget i dem,” siger Mads Nissen.

Hvad tror du, kvoterne betyder for kvaliteten af de billeder og projekter, der vinder priser?

”Jeg tror sagtens, det kan betyde, at man i en periode får lidt dårligere kvalitet. Hvis alle medlemmerne af en jury har forelsket sig i fire vindere, men ingen af dem er en kvinde, så er de jo nødt til at gå med deres nummer to,” siger Mads Nissen og tilføjer:

”På den måde er det et lille skridt væk fra den frie konkurrence. Men journalistik er jo heller ikke en sportsgren, og en organisation som World Press Photo skal ikke bare afspejle, men også skabe branchen. Og jeg tror på, at de her ændringer kan stimulere vækstlaget og på sigt give højere kvalitet.”

Colombia: Politiet anholder en mand ved sin families hjem, der skal ryddes på grund af en ny jernbane. Fotograf: Vladimir Encina

Missionen er lykkedes

Over for Journalisten afviser Joumana El Zein Khoury, direktør for The World Press Photo Foundation, at de nye udvælgelseskriterier risikerer at koste på kvaliteten.

”Vi vil selvfølgelig hverken gå på kompromis med billedernes eller historiernes kvalitet. Og jeg kan uden at tøve sige, at det heller ikke er sket,” siger hun.

Hun fortæller, at den nye model skal evalueres grundigt af en ekstern konsulent, når årets konkurrence er overstået. Men allerede da vinderne fra hver af de seks regioner i verden blev offentliggjort i slutningen af marts, slog hun fast, at den nye regionale konkurrence har skabt de ændringer, de håbede på.

Direkte adspurgt svarer hun, at hun ikke tror, at et billede som det fra coronapandemien i Brasilien, som Mads Nissen – en hvid mand fra Vesten – vandt World Press Photo med sidste år, ville have haft sværere ved at nå den øverste skammel i år.

”Det tror jeg virkelig ikke. Den type fotograf, Mads er, er den type fotografer, som vi har brug for. Og styrken i det billede og skønheden og teknikken i måden, historien er skildret på, er stadig kernen i, hvad vi gør. Vi tilføjer

bare en faktor, der handler om repræsentation. Det er en vigtig faktor, men den fjerner ikke de andre udvælgelseskriterier,” siger Joumana El Zein Khoury.

De endelige globale vindere skal findes blandt de i alt 24 regionale vindere og offentliggøres i morgen den 7. april.

Canada: Kjoler på kors markerer 215 børn, hvis jordiske rester blev fundet i en massegrav. Foto: Amber Bracken