search

For få penge i DR’s radio-udbud

Da DR i sommeren 2000 skruede op for udlicitering af radioprogrammer, var visionerne store: DR skulle inspireres af radioproducenter 'ude i byen' – der samtidig skulle gødes med DRs licensmidler. I dag erkender DRs programchef for radioens chefredaktion, at budgetterne er så små, at det nærmest er umuligt for de eksterne producenter at tjene penge.

"Latterligt!"

Så kort og kontant lyder meldingen fra en freelancejournalist, der ellers burde være glad, fordi hun fik tilbudt arbejde.

DRs ansatte – ja de er lige så skeptiske, som de har været fra starten.

Og selv én af de chefer, der i sin tid lancerede projektet, begynder nu at lyde mindre optimistisk:

"Mine forventninger er dæmpede …" siger programchef for radioens chefredaktion Jesper Grunwald.

Det handler om Danmarks Radios udlicitering af radioprogrammer, der startede som et forsøg i 2000 og kører videre som en mere permanent ordning i 2001.

"Mediemagasinet", "Radioteatret", "Principia". Det er titlerne på nogle af de radioprogrammer, som firmaer ‘ude i byen' i dag derfor sidder på, efter at 25 programtitler i sommeren 2000 strøg i åben licitation.

DR-ledelsens tanke var, at konkurrencen skulle inspirere DRs egne folk, og at DR skulle have flere programmer for samme pose licenspenge. Endelig ville DR gerne være med til at gøde jorden økonomisk for de spirende radiokræfter ude i byen.

I hvert fald det sidste kniber det med.

Da regnestykket blev gjort op, havde seks eksterne producenter vundet programmer for fem millioner kroner. Men DR har i skrivende stund kun indgået bindende aftaler med fire af de seks ek-sterne radioproducenter, der vandt licitationen i sommeren 2000. Der forhandles stadig med to andre.

Igen og igen er DR-ledelsen under forhandlingerne blevet mødt med krav om flere penge, fordi budgetterne var for defensive. Nogle har fået flere penge. Andre har ikke.

Jesper Grunwald, programchef for radioens chefredaktion, har siddet med ved forhandlingsbordet. Han sammenfatter problemet således:

"Det har været en overraskelse for mange eksterne producenter, at der er så lidt profit i at producere radio. Når de har betalt alt, er der mindre tilbage, end de troede. Det er vanskeligt at tjene penge på det."

Trods problemerne tror radiodirektør Leif Lønsmann stadig på ideen med udlicitering. Men han lover ikke, at eksterne producenter eller journalister bliver rige af at arbejde for DR.

"Vores efterspørgsel vil stige i de kommende år. Inden 2005 skønner jeg, at vi vil kunne lægge op imod 20 millioner kroner i udbudspuljen. Men de eksterne vinder kun, hvis de er bedre end os – eller lige så gode, men billigere."
Det er en tone, freelance- og producentmiljøet genkender.

 

20.000 kr. om måneden
"DR lægger et budget ud i byen, hvor der ikke er råd til en ordentlig løn," siger freelancejournalist Anne Eggen. Hun er én af dem, der brugte tid og kræfter på at udarbejde programforslag, da DR i foråret 2000 sendte radioprogrammer i licitation. Hendes forslag var så godt, at hun var med i opløbet om programmet – et 45 minutter featureprogram hver anden søndag over middag på P1.

Anne Eggen har gode erfaringer med P1, som hun har leveret til i mange år. Hun har været godt tilfreds med lønnen. Lige indtil licitationsrunden, hvor lønnen var langt under, hvad P1 ellers har betalt.

"Jeg skulle have næsten det dobbelte af, hvad DR ville byde, hvis det skulle løbe rundt," siger Anne Eggen.

"Det sagde jeg også til dem: "Hvordan vil I have, at det skal kunne skrues sammen for de penge!" Og derpå indrømmede DR, at man ikke kunne lave programmet for de penge, hvis man sad ude i byen," fortæller Anne Eggen.
"Men DR er ligeglade – ansvaret for en ordentlig hyre er ikke længere deres, er holdningen. Det er produktionsselskabets ansvar – og de har ikke altid overenskomst med de faglige organisationer. På den måde bidrager DR til at dumpe prisen: Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af!"

Radiodirektør Leif Lønsmann vil ikke kommentere de enkelte budgetter, men siger:

"Vi har lagt rammebeløb ud, som det er lykkedes at få leverancerne for. Det tyder på, at beløbene er høje nok. Vi får det, vi har bedt om."

Men man skal ikke grave dybt i freelance- og produktionsmiljøet for at finde kommentarer, der supplerer Anne Eggens oplevelse.

"Latterligt lavt!" Sådan lyder det fra en journalist, der blev tilbudt ansættelse på ‘Principia', afløseren for P1s naturvidenskabelige spørgeprogram Leksikon.

Programmet blev i licitationen vundet af Danmarks Nationalleksikon, der udgives af Gyldendal – præcis de samme folk, der lavede Leksikon.

"Jeg sagde nej til tilbudet, det gik simpelthen ud over mine grænser," siger journalisten.

Hun påpeger, at det selvfølgelig er Danmarks Nationalleksikon, der er arbejdsgiveren – men det er DR, der sidder på pengekassens låg. Freelanceren fortæller, at hun blev tilbudt 2.200 kroner for at være vært og tilrettelægger på én times radio. Det finder hun helt urimeligt lavt og uden sammenligning med, hvad hun tidligere har fået på P1.

Programchef på DR Jesper Grunwald vil ikke love flere penge fremover.

"Vi har ikke flere penge, end vi har. Vi skal i dag producere mere radio for samme portion licens-midler. Vi har øget produktiviteten med 30-40 procent. Det betyder, at der skal produceres billigere slots end tidligere. Det vil sige programmer, der kan laves hurtigere, så der også bliver penge til de dyrere programtyper," forklarer Jesper Grunwald.

Måske bliver programpengene endda endnu færre fremover.

"Hvis DR får den 4. radiokanal, skal der også produceres programmer til den," siger Jesper Grunwald.

 

Ingen rige producenter
Jørn Madsen, redaktør på Danmarks Nationalleksikon, er ansvarlig redaktør på 'Principia'. Han blev målløs over, at freelanceren fandt, at 2.200 kroner for en times radio var for lavt. Han forklarer, at det gamle Leksikon blev lavet helt uden journalister.

"Hvis journalister er så dyre, kan vi slet ikke bruge dem," forklarer Jørn Madsen.

"Min egen første tanke var, om jeg selv har solgt mig for billigt til DR," siger Jørn Madsen, der får halvdelen af sin løn fra Gyldendal, der udgiver Danmarks Nationalleksikon, og den anden halvdel fra DR. Også andre producenter har opdaget, at DRs ‘gødning' ikke er den mest kraftfulde.

"Vi tjener næsten ingen penge på det her," lyder det for eksempel fra producent Lasse Jensen. Han er tidligere chef på TV-Avisen og har i dag sit eget firma – Jensen & Co. Med det vandt han licitationen om et mediemagasin på P1.
"Vi skal for en lille million kroner lave et ugentligt program på en time. Det er godt 20.000 kroner per udsendelse. Det er ikke meget," siger Lasse Jensen.

Han har endda indirekte fået prisforhøjelse. Oprindeligt skulle han allerede have produceret det nye magasin fra januar. Men de udsendelser er aflyst på grund af sene kontraktforhandlinger.

 

Muligt kvalitetsfald
Jesper Grunwald mener ikke, at den øgede produktivitet for samme mængde penge betyder ringere kvalitet. Det betyder blot andre programtyper, siger han. Andre frygter dog, at DR kommer til at betale med kvalitetstab.

Firmaet Serious Radio Business skal lave ti udgaver af radiotea-tret for et beløb på 720.000 kroner eller godt 70.000 per program. For de penge skal der betales løn til både manuskriptforfatter og skuespillere.

Mikkel Harder, chef for DRs Radiodrama, mener, at Serious Radio Business får svært ved at levere varen. Han understreger, at 70.000 kroner for én udgave af Radioteatret er under halvdelen af, hvad Radioteatret har brugt i gennemsnit hidtil.

"Måske kan Serious Radio Business lave ét godt program, hvis de har en god ide. Men i længden bliver det meget svært for dem," siger Mikkel Harder.

"Det har han ret i – det bliver svært," siger Martin Riel, leder af Serious Radio Business. Og Martin Riel lægger da heller ikke skjul på, at han ser sejren i licitationen som en chance for at få foden indenfor hos DR – så betyder økonomien mindre.

"Det er en fantastisk mulighed og en stor personlig glæde at få lov at lave radioteater for P1. Senere må vi få det lavet til en god forretning," siger Martin Riel.

Det udsagn er noget nær det mest optimistiske, JOURNALISTEN har kunnet opdrive i produktionsmiljøet om DRs licitationer på radioen.

Radiodirektør Leif Lønsmann har oprindeligt lanceret ideen om udlicitering på radioen. Den har medfødt flere ideer og understreget, at DR er konkurrencedygtig, fremhæver han.

"Det er ærgerligt, hvis vi ikke også fortsat har et eksternt miljø at måle os på og få ideer fra. Så jeg vil satse på, at vi vil lægge mere ud i konkurrence i fremtiden," siger Leif Lønsmann.

Omvendt lyder Jesper Grunwald, programchef for radioens chefredaktion, ikke som en mand, der har søde drømme om licitationernes fremtid.

Mine forventninger er dæmpede med hensyn til ekstern produktion på radioen. Jeg har set skuffelsen i producenternes øjne. Jeg tror ikke, det bliver lige så massivt som på tv," siger Jesper Grunwald.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen