UDMELDING. Jeg har i dag meldt mig ud af Dansk Journalistforbund. Efter 10 års medlemskab. Jeg har ikke råd til andet.
Hos DJ betaler arbejdsløse 77 kroner om måneden for deres medlemskab. Stort set alle andre betaler 480 kroner om måneden, da praktisk talt alle arbejdsløse journalister modtager det maksimale dagpengebeløb.

Som arbejdsløs kan jeg være så heldig, at jeg i en måned måske får en enkelt opgave. For eksempel en artikel, jeg får 2100 kroner for. Skatten tager 40 procent, så er der 1260 tilbage. Nå nej, det er der ikke. For tjener man selv mere end 2000 kroner om måneden, så skal man i DJ betale det fulde medlemskontingent. Så er der 780 kroner tilbage.
Det samme gør sig gældende, hvis jeg holder egen betalt ferie, hvor jeg hverken modtager dagpenge eller feriedagpenge.

Det synes jeg er så hamrende urimeligt, at jeg ikke kan finde ord for det. Jeg skal som arbejdsløs betale det samme i kontingent som andre medlemmer, der tjener det samme på en måned, som jeg har i indkomst på et helt år.
Jeg troede, en fagforenings fremmeste formål var at udvise solidaritet med sine medlemmer. Hvor er det solidariske i, at jeg skal bonnes fuldt medlemskontingent for så lidt arbejde, at kontingentet næsten æder halvdelen af det, jeg får i hånden?

Hvordan er det solidarisk, at jeg også skal betale det samme som mine højtlønnede kolleger, når jeg holder egen betalt ferie?

Da man på DJ's delegeretmøde for syv år siden besluttede at indføre det lille beløb i kontingent for arbejdsløse, skete det ikke uden sværdslag. Mange af mine højt betalte kolleger talte dunder til hovedbestyrelsen for at kræve penge fra forbundets fattigste til at dække hullet i kassen.
Dengang gik jeg på talerstolen og plæderede for det rimelige i, at alle ydede deres. Naturligvis baseret på, hvad hver enkelt havde. De bredeste skuldre og så videre.

Jeg påpegede, at hvis de rige medlemmer virkelig ville udvise solidaritet med de fattige, så skulle de se på, hvor lidt der skal til, før der skal betales fuldt kontingent.
Der er ufatteligt stor forskel på indkomsten hos DJ's medlemmer. Hvorfor kan man ikke tage hensyn til det og indføre et mere progressivt kontingent? Hvorfor er det et enten eller?

Jeg har i hvert fald ikke længere råd til at betale det samme som de rige. Og jeg vil heller ikke. For det er hamrende usolidarisk!

– Marianne K. Holm, eks-medlem af DJ
 
Svar. Marianne K. Holm har gennem årene ydet flere bidrag til det faglige arbejde i DJ blandt andet i Tænketanken, som blev nedsat i 2003. Dengang var kontingentets struktur også til debat, og der er ingen tvivl om, at Marianne peger på et element, vi bør kigge nærmere på. Hun ved bedre end de fleste, at der er mange elementer i spil omkring kontingentet, hvor graduering er én ting, og hvor retten til at udskrive kontingent hos de forskellige kredse og grupper er en anden. Alt sammen bør det indgå i en diskussion om et fremtidigt kontingentsystem.

Kontingentet er bestemt på dagsorden, men jeg vil så også endnu en gang understrege, at vi i DJ har været i stand til at holde kontingentet i ro på samme kronebeløb gennem seks år. Tanken om en yderligere graduering vil indgå i de drøftelser, som vi skal have i hovedbestyrelsen i efteråret.

– Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ