search

For de mange, der kun er få

 

 

Rigtig mange mennesker er ansat på små arbejdspladser, hvor de er alene eller kun har ganske få kolleger. Fagforeningen Prosa har et bud på, hvad en fagforening kan gøre for dem.

Der er et stort behov for, at fagforeningen ændrer sit fokus og gør faget og de kollegiale netværk til omdrejningspunktet. Faglige sager og hjælp til kolleger, der kommer i vanskeligheder, skal selvfølgelig stadig være en vigtig del af fagforeningsarbejdet, men i den moderne fagforening har det ikke første prioritet.

Det er udgangspunktet for et udviklingsprojekt, som PROSA, forbundet for it-professionelle, nu har kørt i godt et år. Et full-scale eksperimentarium, der skal udvikle nye ideer til, hvordan fagforeningen skal udvikle sig. Sådan beskriver PROSA selv projektet.

"Det duer ikke med en fagfore-ning, som man kun har gavn af, hvis man kommer i nød, og som man betaler til i årevis i håb om, at man i virkeligheden aldrig får noget tilbage for sit kontingent. En fagforening skal være noget, man har daglig glæde af at være medlem af," synes Erling Krohn, der i projektets første år var ansat på fuld tid for at styre eksperimentariet.

PROSA og Dansk Journalistforbund, DJ, ligner hinanden på mange måder. Blandt andet ved at en stadig mindre del af medlemsskaren arbejder på større virksomheder med overenskomster, husaftaler og nogenlunde ordnede forhold. En voksende del af medlemmerne – i PROSA er det over 80 procent, mens det i DJ er omkring halvdelen – arbejder på små arbejdspladser uden medarbejderforening, uden tillidsfolk, uden ret megen kontakt med fagforeningen og med kun lidt forbindelse til andre kolleger i faget. Medlemmerne må stort set klare sig selv og bruger kun fagfore-ningen, hvis de rager alvorligt uklar med chefen.

"Udfordringen består i at finde frem til noget at tilbyde disse medlemmer, så de også føler, at de får noget ud af at være medlem hos os. Det er det, vores eksperiment går ud på," forklarer Erling Krohn.

 

Autonomt projekt
Projektet er underlagt en styregruppe med forbundsformanden i toppen, men det er en fuldtids-ansat projektmedarbejder, der leder og fordeler det praktiske arbejde. Der trækkes i vid udstrækning på frivillige aktivister, som de kaldes på PROSA-sprog, og naturligvis også på de ansatte i forbundet.

"Projektet må ikke forstyrre det daglige arbejde i forbundet, ligesom det daglige arbejde ikke skal tage kræfterne og opmærksomheden bort fra projektet. Den relative autonomi giver mulighed for at arbejde frit i forhold til, hvordan resten af PROSA arbejder. På den måde kan vi manøvrere uden om politiske uenigheder om, hvilken retning PROSA skal udvikle sig i. Vi eksperimenterer og får nogle konkrete erfaringer, som man senere kan tage stilling til og integrere i det normale arbejde, hvis man ellers er enig om retningen," siger Erling Krohn.

Ligesom DJ har PROSA set mulighederne i at etablere netværk for medlemmer med en eller anden fælles interesse. Men mens DJ indtil videre mest har brugt netværkene som støtte for centrale aktiviteter som for eksempel overenskomstforhandlinger, opfatter PROSA netværkene som et sted, hvor medlemmerne primært skal hjælpe hinanden med at løse daglige problemer. Ved at trække på medlemmernes samlede viden, forbedrer man formentlig også forbundets arbejde.

 

Fagforeningen laver kaffen
Projektet trækker hårdt på den faglige afdeling. Netværkene opstår ikke af sig selv, har man fundet ud af. De holder heller ikke automatisk sig selv i live, selv om der er stor interesse blandt de deltagende medlemmer.
"Her i foreningen bidrager medlemmerne med to ting: kontingent og engagement. Det er engagementet, der skal være drivkraften i netværkene. Man skal være med der, hvor man har noget at yde, og hvor man kan nyde godt af det, man får igen fra de andre deltagere," siger Erling Krohn og tilføjer:

"Det viser sig, at medlemmerne er meget interesseret i at deltage i et arbejde, hvor de selv definerer indhold og omfang i forhold til de kræfter, de kan kaste ind. De har ikke lyst til at bruge for megen tid på det kedelige, administrative med mødeindkaldelser, lokaleleje, kaffe og blødt brød. Det forventer de at få for deres kontingentkroner. Udover det praktiske arbejde kan forbundsapparatet bidrage med ekspertviden om de emner, der er på dagsordenen i netværkene, enten ved selv at komme med diskussionsoplæg eller ved at finde frem til relevante personer."

 

De løse og de frie
I starten var projektet specielt rettet mod ansatte i små virksomheder. Det viste sig at være for snævert. Der var brug for, at også freelancere og arbejdsløse kunne være en del af de faglige og sociale netværk, som projektet skulle bygge op.
"Der kan jo godt sidde en eller anden blandt de arbejdsløse, som ved en hel masse om de ting, jeg går og tumler med. Det skal vi da udnytte. Og da vi jo ved, at en stor del af rekrutteringen til de ledige stillinger foregår ved, at man kender hinanden og ved, hvem der lige ville passe ind i et ledigt job, er det helt oplagt, at de arbejdsløse og freelancerne skal trækkes med ind i netværksdiskussionerne," mener Erling Krohn.

Efter det første år tror PROSA nu så meget på ideen, at projektet har fået tilført flere ressourcer fra de faglige afdelinger. Udover projektmedarbejderen, der fortrinsvis arbejder i Købehavnsområdet, har de to afdelinger øst og vest for Storebælt nu afsat henholdsvis en og to personer fra den normale stab til at arbejde videre i eksperimentariet.

Læs også: Rart at være lidt aktiv og Her går det godt

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen