Der er formentlig højst en håndfuld i dette land, der kan slippe af sted med det over for medierne. At forlange at den kritiske journalist på forhånd nøje skriver hvert eneste af sine spørgsmål ned og fremsender rub og stub, inden interviewet kan bevilges.

Skibsreder Mærsk McKinney Møller er en af dem. Dronningen en anden. Men en gennemsnitlig dansk virksomhed eller interesseorganisation har slet ikke den ikon-status og kan ikke tillade sig at stille sådanne krav.

Derfor troede jeg ikke mine egne øren, da Astma- og Allergiforbundet i både Radioavisen og Politiken forleden harcelerede over, at man ikke var kommet til orde i DRs forbrugerprogram Journalen. Anledningen var, at Journalen havde sat kritisk fokus på Astma- og Allergiforbundets deklarationsordning for angiveligt allergivenlige produkter.

Forbundets informationschef sagde bittert, at man hellere end gerne ville have kommenteret anklagerne i forbrugerprogrammet og fik antydet, at journalisterne bag udsendelsen havde forbrudt sig mod god presseskik.
"Vi ville gerne have deltaget", sagde hun. "Men vi ønskede at se samtlige kritiske spørgsmål rettet mod forbundets ordning inden interviewet".

Denne aktør på mediescenen har tydeligvis ingen forståelse overhovedet for pressens arbejdsmetoder – og det med fatale følger. For hvis en trængt kilde i sin defensiv fremturer med dette krav, risikerer man i sidste ende ikke at blive hørt.

Sagen er et skoleeksempel for de virksomheder og interesseorganisationer, der vil opbygge et professionelt forhold til elektroniske medier og aviser: Du kan komme igennem med mange rimelige krav for at medvirke ved et større interview, som fokuserer kritisk på virksomhedens økonomi, kerneområde og omdømme.

Men som Astma- og Allergiforbundet at kræve hvert eneste speficikke spørgsmål – ned til sidste komma – fremsendt på forhånd. Det er ikke bare paranoidt. Det er naivt – og det burde forbundets informationsfolk have fortalt deres ledelse.

Forbundet har dog gjort én ting rigtigt: Straks at lægge sin egen fremstilling af sagen og sagsforløbet ud på egen hjemmeside http://www.astma-allergi.dk Den slags har andre trængte virksomheder og organisationer også gjort for at mindske krigsskaderne i lignende tilfælde.

Men i det konkrete tilfælde udstiller hjemmesiden blot, at forbundet i en flere måneder lang udvekslen af krav desværre har stillet helt ublu betingelser for at medvirke.

Forbundets hjemmeside giver faktisk offentligheden en ganske sjælden mulighed for at nærlæse den "kontrakt", som forbundsledelsen stædigt forsøgte at overtale journalisten til at acceptere, indtil DR tilsyneladende mistede tålmodigheden og valgte at fuldføre programmet uden forbundets medvirken: Korrespondancen er lagt ud på nettet, og disse ikke færre end 12 breve og faxer er et lærestykke i, hvad man ikke kan forlange af journalister.

Forbundet krævede også at få sendt en videokopi af råbåndet – "inden for et rimeligt tidsrum efter optagelsen på maks. 8 hverdage". Og som der så venligt står i det første brev fra november. "Brud på ovennævnte aftale vil være ansvarspådragende".

Det kan da næsten kun være en jurist, der har været på spil dér?

Også det krav blev naturligvis afvist. Båndene er DRs arbejdsdokumenter. Et seriøst mediehus kan ikke bare dele videobånd ud til højre og venstre, hver gang journalisterne har været i marken.

Som tidligere nyhedsjournalist og nuværende kommunikationsrådgiver forstår jeg såmænd ellers godt den frygt, der ligger bag forbundets krav: Direktøren var bange for at blive skamklippet i redigeringsrummet og få sine udsagn bragt ud af den sammenhæng, de blev formuleret i.

Men så må han gardere sig på anden vis. For eksempel ved at optage interviewet med en båndoptager, så lydsiden er intakt. Så kan forbundet bagefter hive sine fældende beviser op af skuffen, hvis det skulle vise sig, at DR ikke redigerer programmet med respekt for forbundets synspunkter: "Journalisten har været urimelig over for os, og vi kan dokumentere det". Hvad naturligvis bør gøre indtryk på det berørte medie i enhver genmælesag.
En moderne virksomhedsledelse skal kende sine virkemidler, men også besøgstid over for medierne. Gør man det, kan man komme temmelig langt. DR udleverede således hovedanklagepunkterne, fremgår det af korrespondancen på hjemmesiden. DR lovede også, at programmet ikke ville rumme skjulte tv-optagelser. Rimeligt nok.

Alligevel blev forbundet ved med at fremture med sine ekstrakrav. Og så hoppede kæden altså til sidst af.

Det må andre kunne lære af.

Og så tilbage til skibsrederen og Dronningen. Førstnævnte fortrød efter sigende, at han for nogle år siden lod sig tv-interviewe mod at se spørgsmålene på forhånd. Rederen kunne i tv-udsendelsen angiveligt godt se, at det velforberedte interview samtidig gav et alt for stift billede af ham.

Og Dronningen – ja, hun stiller jo idelig op til pressemøder, hvor hun kan vente hvad som helst fra journalisterne.

* Peter Mose er journalist og kommunikationsrådgiver, Geelmuyden.Kiese