Siden 2007, hvor IFJ fik ny præsident, er Nordens repræsentanter en for en røget ud af IFJ’s politiske ledelse. Ydmygelsen har ganske enkelt været total, hvilket næppe har gjort den nordiske retorik mindre hård, men samtidig tårner der sig indicier op, der peger på, at IFJ til tider kolliderer med sin egen formålsparagraf.
Sekretariatet har været lammet af en nærmest barnagtig, men også alvorlig magtkamp, hvor de folkevalgte med præsidenten i spidsen bruger tiden på at udfordre de ansatte ledere. Det har udløst et direkte nødråb fra de ansatte. Imens har 10 millioner indsamlede solidaritetskroner – altovervejende danske og norske – i årevis stået parkeret på en konto.
I 2011 fulgte DJ’s medlemmer en opfordring fra DJ’s ledelse om, at indsamlede solidaritetspenge derfor fremover skulle kanaliseres uden om IFJ. Men medlemmerne gjorde mere end det.
I et ændringsforslag på delegeretmødet gav de DJ besked om løbende at vurdere medlemskabet og om nødvendigt stille det i bero, hvis meldingerne fra IFJ fortsat var foruroligende.
Hvordan går det så i IFJ? Med et ord: Skidt!
IFJ har siden 2010 ikke publiceret et eneste referat til medlemsorganisationerne fra IFJ’s arbejdsudvalg eller hovedbestyrelse. Det sker, samtidig med at medlemslandene via IFJ forsøger at forlange åbenhed af for eksempel EU. Blandt andet af den grund har et tysk forbund meldt sig ud. Og meget tyder på, at der hersker alvorlig råddenskab i nogle hjørner af IFJ.
Journalisten i Danmark og i Norge har modtaget en yderst kritisk FN-rapport fra juli 2012, hvor et IFJ-hovedbestyrelsesmedlem, der nyder IFJ-præsidentens opbakning, blandt andet nævnes i sager om falske underskrifter og betænkelig brug af betroede midler.
Samtidig er der tegn på, at pressekort fra IFJ på mystisk vis er havnet i hænderne på etiopiske ”journalister”, der angiveligt producerede falske beviser mod to svenske journalister, der sad tilbageholdt i 438 dage mistænkt for terrorisme.
Al kritik afvises af de kritiserede parter. Ingen er dømt. Og dele af Nordens hårde retorik skyldes helt fair politiske nederlag, hvor nye nationer med andre værdier og traditioner sidder med ved bordet.
Men spørgsmålet, som nordmændene nu søger svar på, er enkelt. IFJ skulle skabe solidaritet blandt verdens mediefolk og modarbejde korruption, men IFJ er både splittet og belastes af flere sager, der udfordrer troværdigheden.
Hvorfor skal man betale til det?
For 500.000 kroner magtkamp
Siden 2007, hvor IFJ fik ny præsident, er Nordens repræsentanter en for en røget ud af IFJ’s politiske ledelse. Ydmygelsen har ganske enkelt været total, hvilket næppe har gjort den nordiske retorik mindre hård, men samtidig tårner der sig indicier op, der peger på, at IFJ til tider kolliderer med sin egen formålsparagraf.
Sekretariatet har været lammet af en nærmest barnagtig, men også alvorlig magtkamp, hvor de folkevalgte med præsidenten i spidsen bruger tiden på at udfordre de ansatte ledere. Det har udløst et direkte nødråb fra de ansatte. Imens har 10 millioner indsamlede solidaritetskroner – altovervejende danske og norske – i årevis stået parkeret på en konto.
I 2011 fulgte DJ’s medlemmer en opfordring fra DJ’s ledelse om, at indsamlede solidaritetspenge derfor fremover skulle kanaliseres uden om IFJ. Men medlemmerne gjorde mere end det.
I et ændringsforslag på delegeretmødet gav de DJ besked om løbende at vurdere medlemskabet og om nødvendigt stille det i bero, hvis meldingerne fra IFJ fortsat var foruroligende.
Hvordan går det så i IFJ? Med et ord: Skidt!
IFJ har siden 2010 ikke publiceret et eneste referat til medlemsorganisationerne fra IFJ’s arbejdsudvalg eller hovedbestyrelse. Det sker, samtidig med at medlemslandene via IFJ forsøger at forlange åbenhed af for eksempel EU. Blandt andet af den grund har et tysk forbund meldt sig ud. Og meget tyder på, at der hersker alvorlig råddenskab i nogle hjørner af IFJ.
Journalisten i Danmark og i Norge har modtaget en yderst kritisk FN-rapport fra juli 2012, hvor et IFJ-hovedbestyrelsesmedlem, der nyder IFJ-præsidentens opbakning, blandt andet nævnes i sager om falske underskrifter og betænkelig brug af betroede midler.
Samtidig er der tegn på, at pressekort fra IFJ på mystisk vis er havnet i hænderne på etiopiske ”journalister”, der angiveligt producerede falske beviser mod to svenske journalister, der sad tilbageholdt i 438 dage mistænkt for terrorisme.
Al kritik afvises af de kritiserede parter. Ingen er dømt. Og dele af Nordens hårde retorik skyldes helt fair politiske nederlag, hvor nye nationer med andre værdier og traditioner sidder med ved bordet.
Men spørgsmålet, som nordmændene nu søger svar på, er enkelt. IFJ skulle skabe solidaritet blandt verdens mediefolk og modarbejde korruption, men IFJ er både splittet og belastes af flere sager, der udfordrer troværdigheden.
Hvorfor skal man betale til det?
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.