De arabiske oprør har gjort lande som Egypten og Tunesien til slaraffenlande for kritiske journalister, der vil undersøge regimernes lyssky rigmænd. Det fortæller formanden for den arabiske forening for undersøgende journalistik, Rana Sabbagh.

Korruption, underhåndsaftaler og beskidte oliepenge. Revolutionerne i den arabiske verden har åbnet hemmelige arkiver og pengekasser for kritiske blikke. Derfor kan lande som Egypten og Tunesien efter det såkaldte 'arabiske forår' blive slaraffenlande for kritiske finans- og økonomijournalister. Det fortæller Rana Sabbagh, der er formand for ARIJ, den arabiske sammenslutning af undersøgende journalister.

»Vi ser nu nogle banebrydende eksempler på kritisk journalistik, der følger pengene på tværs af grænserne i den arabiske verden,« siger hun, da Journalisten møder hende i København.
Hun håber, at den undersøgende genre for første gang får solidt fodfæste i Mellemøsten. Et mål, som ARIJ har kæmpet for, siden foreningen blev stiftet i 2005 med danske kolleger som fødselshjælpere.

Et journalistisk makkerpar har for nylig afsløret en af Egyptens største olierigmænd Hussein Salem i at flytte sorte penge ud af landet. Salem var den væltede diktator Mubaraks højre hånd og er blandt andet berygtet for at kunne presse den egyptiske børs til at holde åbent på en fredag, der ellers er en fridag i den muslimske verden.

Helt konkret har de to journalister Abdulrahman Salabi og Ali Zalat i løbet af sidste år gennemgået hundredvis af dokumenter, som de har skaffet via blandt andet de egyptiske og schweiziske myndigheder. I samarbejde med europæiske kolleger har Salabi og Zalat blandt andet afsløret, hvordan Salem har indgået tvivlsomme gasaftaler med den egyptiske stat, og hvordan hans virksomheder har flyttet millioner rundt, der ikke optrådte i de officielle regnskaber. De egyptiske myndigheder har indledt en sag mod Salem efter afsløringerne.
»De to journalister er et perfekt team. Salabi er uddannet revisor og kan læse regnskaberne. Zalat er en fremragende undersøger, der kan binde personer på tallene. Jeg håber, at deres teamwork vil inspirere vores arabiske kolleger,« siger Rana Sabbagh.

Men hun lægger ikke skjul på, at det ikke skorter på forhindringer på vejen mod god og gennemarbejdet økonomisk journalistik i de tidligere diktaturstater.
Det er usikkert, om journalister får bedre vilkår i lande som Libyen og Egypten, efter at de gamle regimer er væltet.

Hvordan har pressefriheden ændret sig efter det såkaldte ’arabiske forår’?
»Jeg synes ikke, at der er sket ret meget. Det vigtigste er, at folk nu er mindre bange for at ytre sig. Men der er stadig meget selvcensur, og ytringerne kommer først og fremmest på sociale medier og blogs. I det daglige journalistiske arbejde på aviser, tv og radio er der stadig store hindringer for kritisk journalistik.«

Rana Sabbagh nævner besværet med at få fingre i papirer og tal fra staten som et gammelkendt, men alvorligt problem. Salabi og Zalat fik også afslag på afslag af egyptiske embedsmænd og måtte skaffe de afgørende papirer uden om systemet.
»Der er ingen velfungerende love om aktindsigt i Mellemøsten. Du kan vælte regimet, men embedsværket er stadig det samme. Hvis du sender en anmodning om aktindsigt til en embedsmand i et egyptisk ministerium, så svarer han, som han gjorde, før Mubarak blev væltet.«

ARIJ underviser journalister i de arabiske lande i undersøgende metoder, tilbyder juridisk bistand og giver økonomisk støtte til store journalistiske projekter. Foreningen er stiftet i 2005 af arabiske og danske journalister med Foreningen for Undersøgende Journalistik og International Media Support som fødselshjælpere.

Rana Sabbagh er en jordansk journalist og formand for de undersøgende journalister i de arabiske lande. Da hun blev redaktør for Jordan Times i 1999, var hun en af de første kvindelige redaktører nogensinde i Mellemøsten. Hun har over 20 års erfaring med at undervise kolleger i journalistiske metoder. – foto: arij