search

Folkevalgte sylter åbenhed om, hvad de stemmer

Hvad stemmer dit medlem af Europa-Parlamentet? Det vil Morten Messerschmidt have fuld åbenhed om, men afstemningen om hans forslag er netop blevet udskudt mod hans vilje. Christel Schaldemose (S) og Bendt Bendtsen (K) går imod egne partifæller

Om få måneder er der valg til Europa-Parlamentet. Det er nærliggende for en journalist at undersøge, hvad de nuværende 13 danske medlemmer egentlig har stemt de forløbne fem år – eller for en borger at finde ud af, om politikerne har levet op til deres valgløfter.

Men der findes ikke lister over, hvad medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt i de politiske udvalg. Registrering skal vælges af de folkevalgte fra gang til gang. Udvalgene behandler alt fra miljø og økonomi til transport og kultur og betragtes som interessante politiske maskinrum, hvor de første sværdslag mellem parlamentarikerne står.

»Vælgerne har krav på at se, hvordan deres politikere stemmer. Det er grundlæggende udemokratisk, hvis man ikke – både som journalist og som vælger – kan se, om de politikere, man har valgt, faktisk stemmer, som de har lovet på valgdagen,« siger Morten Messerschmidt, medlem af parlamentet for Dansk Folkeparti.

Han har stillet et forslag om åbne stemmelister for de endelige afstemninger. Forslaget stod til at blive vedtaget i sidste uge, men i sidste øjeblik valgte de to største politiske grupper – Socialdemokraterne (S&D) og Konservative (EPP-ED) – at fjerne afstemningen fra dagsordenen. Nu er den udskudt i mindst en måned og måske til efter valget.

»Det vidner om, hvor meget op ad bakke det er at få større åbenhed i EU-systemet,« mener Morten Messerschmidt.

Christel og Bendt går imod partifæller

Han får opbakning fra både socialdemokraten Christel Schaldemose og den konservative Bendt Bendtsen. Begge er uforstående over for, at deres egne politiske grupper i parlamentet har valgt at udskyde afstemningen.

Beslutningen er truffet i den såkaldte formandskonference. Det er altså gruppernes formænd, der på vegne af deres medlemmer har fjernet forslaget fra dagsordenen.

»Jeg ser overhovedet ingen problemer i det forslag, og det synes jeg, vi skal støtte. Mere åbenhed er fint for mig,« siger Bendt Bendtsen.

»Jeg synes, det giver rigtig god mening, at borgerne kan følge med i vores arbejde. Det skaber åbenhed om vores lovgivningsproces,« siger Christel Schaldemose, der også leder den danske delegation af socialdemokrater i parlamentet.

Socialdemokrater vil vente til efter valget

Da den socialdemokratiske gruppe diskuterede forslaget, talte Christel Schaldemose for at støtte det. Hun oplevede dog, at der var en række argumenter imod fra politiske fæller fra andre lande.

»Nogle var imod og sagde, at det var et populistisk forslag. Andre mente, at vi ikke skal bestemme, hvordan det nye parlament skal håndtere det, når vi om to-tre måneder lukker ned. Det var faktisk argumentet om at overlade den beslutning til det nye parlament, der var udslagsgivende.«

I torsdags udtalte en talsperson fra den socialdemokratiske gruppe over for EUObserver.com, at de er skeptiske over for forslaget, fordi det gør det sværere at manøvrere for politikerne, når de skal forhandle. Registrering af stemmerne ”kan betragtes som, at man fastlåser medlemmernes position”, udtalte talspersonen.

Men det argument giver Christel Schaldemose ikke meget for. Hun mener heller ikke, talspersonen tegner et retvisende billede af, hvad der rent faktisk var de bærende argumenter i den socialdemokratiske gruppe.

»Jeg synes, det er en meget underlig udtalelse. Den, som har sagt det, har talt på egne vegne og ikke gruppens. Da vi diskuterede det, sagde langt de fleste, at det ikke var det, det handlede om. Kun få mente, at det var et problem for vores måde at arbejde på,« siger hun.

Bendtsen: Lad os stemme hurtigst muligt

Bendt Bendtsen kan ikke gengive debatten i den konservative gruppe om forslaget, for han har ikke hørt noget til den på de gruppemøder, han har deltaget i. Men han afviser argumentet om, at mere åbenhed svækker politikernes forhandlingsposition.

»Det synes jeg ikke. Måske er der nogen, der er nyfigne over, at man er nødt til at give sig i en forhandling. Men det anser jeg ikke for det store problem. Jeg synes bare, det skal gennemføres så hurtigt som muligt,« siger han.

Danskere står sammen på tværs af partier

Christel Schaldemose mener, modstanden mod forslaget snarere handler om politisk kultur end om politiske partier. Derfor er Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet også splittede.

»Det handler om den politiske tradition i det land, man kommer fra, mere end partipolitik. Vi har haft en tradition for åbenhed i mange år. Skandinaverne, briterne og hollænderne er for så vidt 100 procent på linje her på tværs af partier.«

Det er Bendt Bendtsen enig i.

»Vi ser også sager på for eksempel energi og økonomi, hvor der går et skel ved de nordiske lande, der er vant til mere åbenhed, end man er sydpå.«

Også Anna Rosbach, der blev valgt for Dansk Folkeparti, men i dag er med i Miljøpartiet Fokus, støtter forslaget.

”Åbenhed sikrer beslutningernes legitimitet og sikrer borgernes adgang til at se deres repræsentanter efter i kortene. Alternativet til åbenhed er lukkethed, og lige så snart der eksisterer lukkethed, så kan gruppepres, korruption eller det, der er værre, meget hurtigt gøre sig gældende,” siger hun.

Kan åbne fra gang til gang

Både Bendt Bendtsen og Christel Schaldemose fremhæver, at det er muligt for udvalgene at beslutte, at en afstemning skal registreres fra gang til gang. Det sker ved, at mindst 25 procent af udvalgets medlemmer stemmer for.

Morten Messerschmidt, i dag er mange af de endelige afstemninger i udvalgene alligevel åbne, hvis medlemmerne vælger det. Hvorfor er det ikke godt nok?

»Jeg synes, det er et rigtigt princip, at der automatisk er åbenhed. Det er fuldstændig rigtigt, at man kan bede om det i dag, men det har jeg prøvet på vigtige afstemninger, og der opstår stor utilfredshed, fordi nogle gerne vil kunne skjule, hvad de stemmer,« siger Messerschmidt.

Præciseret 12/2 kl. 10.31: Det skal understreges, at det kun er Folketingets Europa-udvalg, der er omfattet af fuld åbenhed. Folketingets andre udvalg er lukkede, ifølge Folketingets Oplysning.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen