Et forslag på Danmarks Lærerforenings kongres i oktober gik på, at der skulle reserveres fast spalteplads samt leder til foreningen i medlemsbladet

Medlemsbladet Folkeskolen bør være officielt organ for Danmarks Lærerforening.

Det var den noget uventede konklusion i en udviklingsrapport, som analyseinstituttet Dafolo afleverede til Danmarks Lærerforening (DLF) i september.

I rapporten, der blandt andet bygger på en række interviews med medlemmer og sekretariat, står blandt andet:

I medlemsbladet kunne man reservere faste spaltepladser og lederartiklen for formandskabet og de førende politikere – og ellers bibeholde samme journalistiske frihed som tidligere.

Det er også tydeligt, at medlemmerne ønsker mere viden om foreningens politik og tættere og hurtigere relationer til hovedbestyrelsen og lederskabet. Lige så tydeligt er det, at lederskabet har behov for et rendyrket foreningspolitisk organ.

Rapportens konklusioner førte til, at en delegeret på lærerforeningens kongres i oktober fremsatte et forslag om fast spalteplads og leder til foreningen. Forslaget blev dog trukket, fordi formand og næstformand på forhånd havde lavet et kompromis med Folkeskolens redaktør om en fast rubrik til foreningsledelsen i form af en faglig kommentar.

Mødt med hovedrysten
Thorkild Thejsen, journalistisk chefredaktør og ansvarshavende på Folkeskolen, er godt tilfreds med, at lederen stadig er hans.

"Hvis man havde besluttet, at lederen skulle skrives af foreningen, havde man jo også været nødt til at fyre mig, eller i hvert fald at genforhandle min kontrakt. I min nuværende kontrakt har jeg nemlig ansvaret for lederen," forklarer Thorkild Thejsen.

På kongressens lød der hårde ord mod rapporten fra flere delegerede, og chefredaktøren lægger da heller ikke fingrene imellem i sin kritik

"Min første reaktion på rapporten var hovedrysten. Men senere blev jeg alvorlig. Det var tydeligt, at folkene bag rapporten hverken har særlig stort kendskab til foreningens tradition med et selvstændigt fagblad, til medieansvarsloven eller til, hvordan vi arbejder på Folkeskolen. Og man havde slet ikke tænkt igennem, hvilke negative konsekvenser det ville få for den demokratiske debat, hvis man gjorde bladet til ledelsens Pravda," siger han.

Han understreger, at Folkeskolen har en meget lang tradition for at lave et uafhængigt blad.

"Hvis læserne mener, vi bliver for meget rygklappere, reagerer de med det samme med masser af mails og læserbreve. De vil ikke have et menighedsblad, men hellere et blad, hvor de ikke kun hører foreningens side af en sag, men også for eksempel KLs. Lærerforeningen har jo også en separat informationsafdeling. Og der er helt vandtætte skotter mellem de to afdelin-ger. Så når informationsafdelingen kommer med noget stof til os, så bliver det til almindelig annoncepris og under rubrikken Lærerforeningen orienterer," siger Thorkild Thejsen.

Udgangspunkt i læserne
Sven Scharling fra Scarling Research mener, at journalisterne skal have frihed til at lade deres historier tage udgangspunkt i det læserne interesserer sig for i dagligdagen. Ellers bliver bladet kun læst af dem, der går op i foreningspolitik, og det er højst en trediedel af medlemmerne.

"Folkeskolens læsere, som jeg kender godt, har lagt mærke til den frihed, der er i bladet – og de sætter pris på den. Bladet når længere ud, når der er større redaktionel frihed."

"Det er som om, rapportskriverne er blevet fanget i, at de udelukkende har talt med ikke-bladfolk. Og derfor har de mange steder mødt den holdning, de beskriver i rapporten. Hvis formandskabet fik både fast spalteplads og lederen, ville det være en kortsigtet løsning, som vil blive opfattet som kvælende for læserne,"siger Sven Scharling

Formanden for DLF Anni Herfort Andersen er på den anden side glad for, at der nu bliver større mulighed for spalteplads.

"Vi har fra foreningens side i længere tid haft ønske om en sådan kommentar. Blandt andet fordi det ofte er mindretallene i hovedbestyrelsens beslutninger, der skriver læserbreve. Og det ville da være rart, hvis medlemmerne også fik større mulighed for at høre beslutningerne fra flertallets side. For eksempel i en kommentar," siger hun

Hun ønsker, at Folkeskolen forbliver et medlemsblad og ikke et foreningsblad. Og ser da også mulige problemer med den kommende kommentar:

"Når vi har både leder, klummer, kommentarer og læserbreve i samme blad, kan det hele godt blive lidt broget. Vi skal passe på, at vi i vores iver for at kommunikere ikke komme til at forvirre i stedet."