Folkeskolen rettede fejlen i både den trykte udgave af Folkeskolen og på mediets webavis.

Men alligevel har Pressenævnet udtrykt kritik af mediet.

”Vi har rettet fejlen på den måde, som vi troede var rigtigt. Det var min vurdering, det er mit ansvar. Det er Pressenævnet ikke enig i, og den vurdering må vi tage til efterretning,” siger Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør på Folkeskolen, til Journalisten.

”Det er derfor, vi har Pressenævnet. Så det bekommer ikke mig at sige andet, end at vi tager kendelsen til efterretning,” tilføjer han.

Faglige uenigheder

At Folkeskolen får kritik fra Pressenævnet, handler om en sag, hvor Folkeskolen dækkede arbejdsmæssige uoverensstemmelser på behandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev. Uoverensstemmelser, der førte til, at tre lærere blev fyret med en måneds varsel, mens en arbejdsmiljørepræsentant blev bortvist uden løn med øjeblikkelig virkning.

Folkeskolen skrev to artikler om sagen ’Efter tilsyn og lærerfyringer: Der skal ro på’, bragt 28. april 2023 på folkeskolen.dk, og artiklen ’Nu vil vi se fremad’, bragt 4. maj 2023 i den trykte udgave af Folkeskolen.

De arbejdsmæssige uoverensstemmelser på behandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev handlede blandt andet om fratagelse af en ugentlig hjemmearbejdsdag, udskiftning af personale, manglende overenskomst, manglende gennemsigtighed og hård tone i mails, fremgår det i Folkeskolens artikler.

Bragte forkerte oplysninger

I dækningen af sagen skriver Folkeskolen, at de fire fyrede lærere har talt med deres leder om deres frustrationer. I de oprindelige versioner af artiklerne fremgik det, at lederen også var blevet fyret.

Det var dog ikke tilfældet, da denne selv havde valgt at sige op, fremgår det af vedkommendes klage til Pressenævnet.

I kendelsen er det muligt at læse en del af klagers dialog med Folkeskolen. Her lyder det blandt andet:

”Idet jeg selv sagde op, og kan dokumentere det, bedes I venligst fjerne artiklen med det samme! Yderligere er ordlyden i artiklen skrevet, som om jeg ikke ønskede overenskomst, det er heller ikke korrekt. Det er desuden imod GDPR-reglerne, at man kan gennemskue, at det er mig, artiklen refererer til, og dermed en sag for Datatilsynet.”

Dialog om rettelse

Folkeskolen indgår derpå i dialog med klageren.

”Da vi fandt af, at vi ved en fejl havde skrevet, at vedkommende var blevet opsagt, beklagede jeg med det samme over for klageren, hvorefter vi på redaktionen gik i gang med at retten fejlen. Det fremgår også af kendelsen. Vi rettede fejlen, så godt vi vurderede, at vi kunne,” siger Andreas Marckmann Andreassen.

Folkeskolen bragte 24. maj en rettelse i bunden af den digitale artikel og senere en rettelse i det trykte magasin.

I en mail til klager skrev Andreas Marckmann Andreassen, at Folkeskolen dermed gjorde alt, ”hvad vi kan inden for de regler og rammer, der er for journalistiske medier og rettelser” for at rette op på fejlen.

”Vi har begået en fejl. Vi har begået en alvorlig fejl. Og når medierne begår fejl, går det ud over mennesker. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at jeg er ked af den fejl, vi har begået,” siger Andreas Marckmann Andreassen til Journalisten.

”Jeg har vurderet anderledes end Pressenævnet”

I sin kendelse giver Pressenævnet langt hen ad vejen Folkeskolen medhold – blandt andet finder nævnet ikke, at artiklen skal slettes, som klager indledende forlangte.

Alligevel og på trods af, at Andreas Marckmann Andreassen efter egen vurdering har rettet fyldestgørende, får Folkeskolen kritik.

I kendelsen fra Pressenævnet står blandt andet:

”Pressenævnet finder, at formuleringen om, at lederen var blevet afskediget, er ukorrekt, og nævnet udtaler kritik af Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning. Nævnet kritiserer samtidig Folkeskolen for utilstrækkelig rettelse, idet Folkeskolen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet.”

Og videre:

”Det kan ikke ændre herpå, at Folkeskolen, efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, berigtigede fejlen i den digitale udgave og herefter også bragte en rettelse i den trykte udgave.”

Andreas Marckmann Andreassen, hvorfor lavede I ikke en selvstændig nyhed på jeres rettelse?

”Jeg vurderede, at vi havde rettet på en måde, som jeg syntes var rigtig og fyldestgørende både i forhold til de gældende regler og af hensyn til klager, der var anonymiseret i den oprindelige artikel. Min vurdering var, at det hverken var klagers ønske eller i klagers interesse, at vi lavede en selvstændig nyhed, hvor vi bragte sagen op igen, og oprullede vedkommendes ansættelsesforhold.”

Bliver det for omfattende, at der skal laves en selvstændig enhed, hver gang et medie laver en rettelse?

”Det må være en konkret vurdering fra sag til sag. Og det er også sådan, jeg læser Pressenævnets kendelse. Jeg kan sagtens forestille mig sager, hvor det rigtigste er, at man bringer en selvstændig nyhed, hvis man har begået fejl. Jeg kan også forestille mig sager, hvor det ikke er nødvendigt. I den her konkrete sag, må jeg bare erkende, at jeg har vurderet anderledes end Pressenævnet,” siger Andreas Marckmann Andreassen.

Folkeskolen har efter henvendelsen fra klageren i april skærpet de redaktionelle procedurer, så noget lignende forhåbentligt kan undgås i fremtiden.