Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:12 18.07.2023 Anna Sol Jørgensen

Folkemødet indsætter vagter til fester for at komme seksuelle krænkelser til livs

Folkemødet indsætter vagter til fester for at komme seksuelle krænkelser til livs

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Folkemødet på Bornholm kommer næste år til at udvide sin ordning med såkaldte tryghedsvagter, så de også er til stede ved fester næste år.

Det oplyser Peter Christensen, direktør for Folkemødet, til DR Bornholm, efter en 20-årig kvinde i en kommentar i Berlingske har berettet om flere episoder med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Peter Christensen er efterfølgende blevet kontaktet af flere andre, der har haft lignende oplevelser.

”Det her er helt uhørt. Derfor vil vi blandt andet udvide ordningen med tryghedsvagter til også at gælde festområderne næste år,” siger han til DR.

Folkemødets ledelse har blandt andet også rakt ud til Roskilde Festival for at blive klogere på festivalens erfaringer med indsatser mod seksuelle krænkelser, siger Peter Christensen til TV 2 Bornholm. 

SENESTE NYT

Flere nyheder