SVAR. Dennis Christiansen, chefredaktør for magasinet M!, har på Journalistens bagside (12/2009) blæst til kamp mod snobberi og københavneri i kulturjournalistikken. Fint. Men af uklare grunde har han valgt at kaste sig over Ud & Se.

Man kunne indvende, at Ud & Se ikke er et kulturmagasin, men et passagermagasin udgivet af DSB, i hvilket vi da skriver om kultur, men også om historie, videnskab, politik og livsstil. Lad nu det ligge. Ifølge Dennis Christiansen er Ud & Se ramt af en kultursyge. Han roder sig i sin tekst ud i nogle sære definitioner af folkelighed og kultur. Vi kan forstå, at folk i Frederikshavn ikke interesserer sig for ny, dansk litteratur (det er da en storbysnobbet tankegang). Vi kan også forstå, at folkelighed er dåseøl og havenisser.

Dennis Christiansens udgangspunkt er konstrueret. Han postulerer, at der er en sand folkelighed. Men lad os for diskussionens skyld gå med ham og se på "beviset" for, at den er gal med Ud & Se: to (2!) forsider. Bevisse-vasse. Læser man de to portrætter, vil man opdage, at forfatter Lone Hørslev og dj Djuna Barnes taler om fag, men også om folkesygdommene skilsmisse og ensomhed. I disse to numre bringes samtidig historier om stamceller og standarddans og om buddhisme og bryllupper. I det seneste år har vi desuden bragt interviews med folk som Johannes Møllehave, Vera Gebuhr, Regner Grasten og Lars Larsen. Inde i magasinet har vi blandt meget andet været på turné med Kandis og bragt et portræt af en smagsforsker!

Dennis Christiansen mener også, at alting var bedre i gamle dage. Ud & Se har eksperimenteret siden debuten i 1980. Dan Turèll, der som ung var alt andet end folkelig ifølge Christiansens definition, skrev klummer fra første nummer. Videokunstner Lillibeth Cuenca Rasmussen og digter Henrik Nordbrandt har været på forsiden. Det har Peter Belli og Morten Messerschmidt også. Ud & Se har altid forsøgt at ophæve fastlåste forestillinger om, hvad der er folkeligt og ufolkeligt. Vi vil ikke tale ned til folk. Er diskussionen om, hvordan man gør det, vigtig? Ja, vi fører den ofte. Rammer vi plet hver gang? Nej, desværre. Sådan er det, når man har en bred målgruppe. Men så kan man jo altid købe sig et M! på en af DSB's stationer.

– Ud & Se, Andreas Fugl Thøgersen, redaktør