search

FOLKEDOMSTOL I NORSK NETAVIS

Det har givet debat i norsk presse, at redaktionen på Adresseavisen bad læserne dømme en mord tiltalt
Det har givet debat i norsk presse, at redaktionen på Adresseavisen bad læserne dømme en mord tiltalt

 

Skyldig eller ej?
Det spørgsmål stillede det norske dagblad Adresseavisen til læserne i sin netudgave, da en meget omtalt mordsag kørte på sit højeste ved byretten i Trondheim i begyndelsen af februar.
Kun 72 læsere nåede at svare på dagens spørgsmål i avisens web-udgave, før chefredaktør Gunnar Flikke fik kolde fødder og fjernede det. Det skete, da den nationale tv-station NRK kontaktede avisen for at få en kommentar til, hvorfor avisen havde sendt skyldsspørgsmålet til folkeafstemning.
“Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at spørgsmålet skulle fjernes. Når vi har en mordsag kørende, er det ikke vores opgave at lave en folkedomstol. Det er dommerne, der dømmer,” siger Gunnar Flikke.
Ifølge chefredaktøren kunne alle på redaktionen se, at hans beslutning var rigtig. Alligevel må kun han udtale sig om sagen. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra netavisens leder, Thorsten Hansen, om, hvorfor spørgsmålet overhovedet blev stillet.
“Det skyldes en kortslutning hos vores journalister på netredaktionen,” siger Gunnar Flikke og betegner dem som erfarne folk. Thorsten Hansen har således været journalist i 22 år.
“Men her glemte han at tænke sig om. Den slags fejl kan ske på alle redaktioner, men faren for, at den slipper ud, er selvfølgelig større i hurtige medier som tv, radio og Internet, hvor der kan være kort tid, fra en idé opstår, til den bliver udført. Men det er ingen undskyldning. Kvaliteten og etikken skal være lige så høj på en netavis som på papirudgaven. Vi skal være troværdige, og vi ville aldrig have stillet spørgsmålet i vores papiravis,” siger Gunnar Flikke. Papiravisen har et oplag på 90.000

Intet brud på god presseskik
Den politiske redaktør på Drammens Tidende, Einar Aaraas, mener, at det var Gunnar Flikke, der glemte at tænke sig om, da han fjernede spørgsmålet.
“Principielt bør det være legitimt, at der kommer folkelige meninger frem under en retssag,” siger Einar Aaraas.
Selv om ordet folkedomstol har fået en odiøs klang, ikke mindst takket være Robespierre, Stalin og Pol Pot, mener han, at begrebet bør trækkes frem igen til den hæder og værdighed, det havde i antikken.
“Retssalene bør ikke være monopoliseret af jurister, som frabeder sig, at folket blander sig i, hvem der fortjener en straf, og hvor streng den bør være. Derfor har jeg svært ved at se, at det skulle være et brud med god presseskik, når Adresseavisens netavis formidler folkets røst,” siger Einar Aaraas, der har bragt sit synspunkt frem i en leder i Drammens Tidende, som kommer ud til 47.000 nordmænd.
Det fik en lokal dommer, Erik B. Hekkelund, til at reagere med et længere indlæg i avisen. Han er bekymret for lægdommerne, der skal afgøre den tiltaltes skæbne sammen med den juridiske dommer.
“For de fleste er det en tung pligt og en stor og uvant opgave at skulle træffe en afgørelse i en så alvorlig sag som et mord. De søger naturligvis med lys og lygte efter holdepunkter for den afgørelse, de skal træffe. Er sagen vanskelig og tvivlen stor, vil enhver påvirkning kunne få betydning for deres endelige standpunkt. Set i det perspektiv kan en meningsmåling, en folkedomstols udtalelse, om hvad resultatet af sagen bør blive, være livsfarlig. Dommerne, som bagefter skal forsvare deres afgørelse over for familie og venner, kan let blive påvirket af, hvad folkeflertallet mener,” skriver Erik B. Hekkelund. Han minder om, at i USA var det nødvendigt at isolere juryen i den medieomblæste O.J. Simpson-sag på et hotel for at beskytte den mod uheldig påvirkning fra radio, tv og anden presse.

Spørgsmålet var useriøst
Chefredaktør Gunnar Flikke lægger vægt på, at lægdommerne repræsenterer folket. Men i modsætning til tilfældige personer på gaden, hører de argumenter for og imod, inden de tager stilling til skyldsspørgsmålet.
“Derfor er det ikke seriøst at spørge læserne, hvad de mener i en så alvorlig sag. Desuden var det kun læsere med adgang til Internettet, der kunne give deres mening til kende, så folkedomstolen ville aldrig kunne betragtes som en seriøs meningsmåling. Vi har et retsvæsen, som fungerer, så afgørelsen skal tages inden for murene,” siger Gunnar Flikke.
Formanden for det norske journalistforbund, Olav Njaasted, er glad for, at Gunnar Flikke fjernede spørgsmålet.
“Ingen kan dømme i en sag på baggrund af avisskriverier. Kun de mennesker, der er til stede i retten, bør ytre sig. Alt andet er populistisk, og det skal vi holde os fra,” siger Olav Njaasted.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen