search

Folk i job skaffer folk i job

Folk med et stærkt netværk stormer ofte gennem karrieren og skifter fra det ene spændende job til det andet. Journalisten har kortlagt, hvordan mediefolk hjælper hinanden til nyt job. Men hvordan signalerer man overskud som nyuddannet eller ledig? (Rettelse i grafik 28/8 2014)

»Jeg fik jobbet på Nyhedsavisen 100 procent på grund af netværk. Jeg kendte hverken David Trads, Simon Andersen eller nogen af de andre chefer, men jeg kendte en person i laget under dem – og den person nævnte mit navn,« siger Kaare Sørensen, der i 2006 skiftede fra Altinget til Nyhedsavisen, efter at en i hans netværk havde lagt et godt ord ind for ham.

»Netværk har været 100 procent afgørende for min karriere. Det betyder selvfølgelig noget, at folk er dygtige. Men det afgørende er, at man som journalist skal være et godt menneske, der er til at stole på. Det er svært at vide, når man bare læser artikler, ser eksamensbeviset eller læser en ansøgning,« siger Kaare Sørensen.

Forklaringen er typisk. Næsten hvert andet job i mediebranchen bliver besat af folk, der anbefaler hinanden. Det vil sige stillinger, som ikke er slået op, hvor der kun er en ansøgning, og hvor jobsamtalen ofte er ren formalia.

Du skal mænge dig

Journalisten har lavet en kortlægning af, hvordan mediefolk fra henholdvis Aktuelt og Nyhedsavisen fik hjælp af andre mediefolk til deres ny job. Og hvordan det samme gjaldt for de mediefolk, der blev ansat, da Radio24syv startede.

Og billedet er klart: Du skal mænge dig. Både for at få nyt job, når dit medie går ned, og for at få foden i døren, når et nyt medie savner folk. 

Men hvordan opnår man det forspring, hvis man er nyuddannet og kun har sit eksamensbevis og kontakterne fra praktikstedet?

»Jeg har været ekstremt opsøgende, men jeg kan ikke se networking som en direkte vej til at få job. Det er frustrerende at opleve, at det skal være så svært,« siger Rasmus, der er ledig og kun ønsker at optræde med sit fornavn af hensyn til sine fremtidige karrieremuligheder.

Han er ikke vild med det taktiske spil, der er forbundet med at netværke – kaffeaftaler med bekendte, der reelt handler om, at han skal positionere sig til et job.

»Det er en svær balancegang, fordi man gerne vil have et arbejde, men det kan man ikke sige, fordi det opfattes som uhøfligt. Men jeg synes, det er lige så uhøfligt at invitere folk på kaffe med den bagtanke, at de skal huske mig,« forklarer han.

Trine Møller Pedersen fra Dagbladet Køge ser branchens netværk som en lukket fest. Hun kommer ikke fra en journalistfamilie.

»Jeg kan sagtens begå mig, når jeg som journalist skal hænge ud efter møder og tale med kilder. Men jeg bryder mig ikke om at mingle, når det drejer sig om mig selv,« siger Trine Møller Pedersen.

Hun blev uddannet for fire år siden og har arbejdet på JydskeVestkysten og med kommunikation. JydskeVestkysten var hendes gamle praktiksted. Hun efterlyser mindre indspisthed.

»De, der får jobbene, er ikke altid de skarpeste knive i skuffen, men dem med de bedste kontakter. Jeg tror, det ville styrke medierne, hvis man turde tage nogle flere chancer og ansætte andre end dem, man kender, så det ikke bliver så indspist,« siger Trine Møller Pedersen.

DJ: Skriv 'netværkslogbog'

Mads Løkke Ramussen, karriererådgiver i Dansk Journalistforbund, mener, at netværk er altafgørende.

»Jo flere der synes, du er flink, kvik og generøs, jo større er chancen for, at du bliver heldig med din karriere. Omverdenen skal se dig som en ressource,« forklarer han.

Karriererådgiverne i DJ råder medlemmerne til at føre en netværkslogbog, hvor man skriver, hvem i netværket man har kontaktet. Når man henvender sig, er det vigtigt at have et alibi, lyder et andet godt råd. Det kan for eksempel være, at man researcher på en bestemt historie.

Det lyder lidt kynisk at henvende sig til folk på den måde?

»Der er et element af professionalisme, og du har jo en dagsorden med din henvendelse. Man kan ikke sammenligne det med det frie og utvungne samvær i bedste venners lag. Når du kontakter folk i dit netværk, er det for at blive synlig, så folk, som måske har glemt dig, husker, at du findes,« siger Mads Løkke Rasmussen.

»Folk kan godt lide at fortælle om deres arbejde, og de vil gerne udfordres – ligesom i et godt interview. Hvis folk får indtryk af, at du er klog og flink, kan det være, at de har lyst til at åbne op for deres kontakter. Journalister har selv dåseåbneren. I er vant til at kontakte folk, som I ikke kender,« siger han.

Mads Løkke Rasmussen forklarer, at networking ikke handler om bestikkelse eller nepotisme, men om at ”lade kanonen” i tide.

»Folk vil gerne række hånden ud og hjælpe, men ikke til folk, der er stakkels,« siger han.

Fidusen er at bruge netværket ved at tænke journalistisk og få folk til at tale om et relevant emne. Man skal undgå kun at tænke på sig selv, ligesom vampyrer.

»Vampyren er kun optaget af sig selv og sin egen succes. »Har du ikke et job til mig, er et lortespørgsmål.« Det svarer til at råbe folk an på gaden og ville kysse. Vi vil gerne hjælpe dem, der kan hjælpe sig selv,« siger han. 

Endnu værre er dog vampyren med dådyrøje, siger han.

»Det er nyuddannede, der er underlegne på alle måder, de har ikke noget at give og håber bare på at blive samlet op. Hvis du gør det, vil de tømme dig for blod. Vedkommende vil aldrig bidrage med noget,« siger han.

Ledig: Så let er det ikke

Den nyuddannede Rasmus har forsøgt den opsøgende generøse strategi.

»Man skal give gaver, ringe op til folk og stille interessante spørgsmål. Men jeg tror ikke, at kvikke spørgsmål giver et arbejde. Så let er det ikke,« mener han.

Rasmus har prøvet at søge deltidsstillinger, hvor der var 350 ansøgere.

»Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne søger gennem netværk, fordi det er nemmere. Man undgår at bruge så lang tid på at læse ansøgninger. Men det skævvrider vores branche, fordi der er nogle mennesker, der ikke er gode til at netværke, men er lige så kompetente,« siger Rasmus.

Han freelancer for at tjene penge og skabe kontakter. Han føler sig dog sikker på, at han nok skal få job.

»Jeg skal ikke hulke. Det er ikke andre menneskers skyld, at jeg er ledig. Jeg skal bare være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt,« siger han.

Nyudannede gode til at netværke med hinanden 

Annette er netop blevet arbejdsløs og har planer om at kontakte nogle af sine tidligere chefer og kolleger. Men det kræver stor overvindelse.

»Jeg har ikke gjort så meget ud af at pleje mit netværk de senere år, og så virker det lidt mærkeligt, når man pludselig dukker op ud af det blå og virker kæk og venlig,« siger Annette, der kun ønsker at optræde med fornavn af hensyn til sine karrieremuligheder.

Som ledig opleves det som en stor barriere at tage kontakt til folk, der kan hjælpe hende videre, siger hun.

»Da jeg mistede jobbet, var det første gang, jeg blev fyret. Det var værre end at blive alene,« fortæller hun.

Karriererådgiver Mads Løkke Rasmussen siger, at mange nyuddannede er gode til at netværke med hinanden og også gode til at se, hvad de som digitale indfødte kan give en arbejdsplads. Men for ledige, der mangler netværk og ikke kommer til jobsamtaler, er det svært. 

»Rådet til de ledige og sårede og svage er det brutale: Det kommer til at tage længere tid, end hvis de havde netværket i forvejen. Du skulle have netværket før,« siger han.

»De, der insisterer på, at de ikke vil bruge deres netværk, stiller sig i en situation, hvor de får det sværere end andre. Måske kan man begynde med at kontakte folk, som man ved er venligt stillet. Men det er ikke hensigtsmæssigt at beslutte sig for, at det kan eller vil man ikke,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Grafik Bjørn Ortmann

(Rettet 28/8-14: I en tidligere version af artiklen var der i grafikken byttet om på listerne for medarbejdere fra Aktuelt og Nyhedsavisen. Det er rettet nu. Journalisten beklager fejlen)

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen