Hvor længe er det rimeligt, at en pressenævnskendelse skal kunne omtales med identifikation af den journalist, der har tabt sagen i Pressenævnet?

Det spørgsmål skal Pressenævnet tage stilling til, efter at Lars Fogt har klaget over Zetlands udgivelse "Redaktøren for det hele".

I udgivelsen omtales flere af Lars Fogts pressenævnssager. Pressenævnet selv anonymiserer kendelser, når de offentliggøres. Alligevel er der flere eksempler på, at medier i omtale af kendelser identificerer de kritiserede journalister. I sin klage over Zetland henviser Lars Fogt til de presseetiske regler der gælder for omtale af ældre domfældelser.

Det fremgår af reglerne for god presseskik, at ”en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.”

Lars Fogt citerer indledningsvis denne passage fra reglerne for god presseskik i sin klage til Pressenævnet. Herefter skriver Fogt:

"Pressenævnet har tidligere ved kendelser slået fast, at folk som er dømt for over to år siden før artiklen som hovedregel skal anonymiseres. En pressenævnskendelse er langt mindre end en domskendelse – men man må regne med som borger, der ikke er aktiv, udøvende journalist, at man heller ikke skal omtales med kendelser, der er mere end to år gamle, når det ikke har nogen nyhedsrelevans."

I alt har Lars Fogt sendt en liste med 69 punkter i udgivelsen som han mener skal præciseres, berigtiges, rettes eller fjernes.

Lars Fogt ønsker ikke selv at udtale sig til Journalisten om klagen over Zetland.

Lea Korsgaard fra Zetland har sendt en kommentar til sagen i en mail til Journalisten:

"Vi ser frem til at svare på alle Lars Fogts klagepunkter, når eller hvis Pressenævnet henvender sig til os, for vi er ikke enig i hans udlægning af sagen. Vi vil lade det være op til Pressenævnet at komme med en afgørelse, men blot for at nævne et enkelt eksempel: I et af Fogts klagepunker fra denne liste står, at han afleverer en artikel på Nyhedsavisen med en rubrik, der hedder ‘DR erkender citat-fusk i Afghanistan-film' og ikke – som vi skriver – en rubrik der hedder ‘DR erkender fusk i Afghanistan-film'. Fakta er blot, at vi ikke i vores tekst forholder os til, hvad artiklen hed, da Fogt afleverede den, men da avisen landede i folks postkasser. Og der hed artiklen altså det, vi skriver. Om Fogt vil det eller ej."