Hvor længe er det rimeligt, at en pressenævnskendelse skal kunne omtales med identifikation af den journalist, der har tabt sagen i Pressenævnet?
Det spørgsmål skal Pressenævnet tage stilling til, efter at Lars Fogt har klaget over Zetlands udgivelse "Redaktøren for det hele".
I udgivelsen omtales flere af Lars Fogts pressenævnssager. Pressenævnet selv anonymiserer kendelser, når de offentliggøres. Alligevel er der flere eksempler på, at medier i omtale af kendelser identificerer de kritiserede journalister. I sin klage over Zetland henviser Lars Fogt til de presseetiske regler der gælder for omtale af ældre domfældelser.
Det fremgår af reglerne for god presseskik, at ”en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.”
Lars Fogt citerer indledningsvis denne passage fra reglerne for god presseskik i sin klage til Pressenævnet. Herefter skriver Fogt:
"Pressenævnet har tidligere ved kendelser slået fast, at folk som er dømt for over to år siden før artiklen som hovedregel skal anonymiseres. En pressenævnskendelse er langt mindre end en domskendelse – men man må regne med som borger, der ikke er aktiv, udøvende journalist, at man heller ikke skal omtales med kendelser, der er mere end to år gamle, når det ikke har nogen nyhedsrelevans."
I alt har Lars Fogt sendt en liste med 69 punkter i udgivelsen som han mener skal præciseres, berigtiges, rettes eller fjernes.
Lars Fogt ønsker ikke selv at udtale sig til Journalisten om klagen over Zetland.
Lea Korsgaard fra Zetland har sendt en kommentar til sagen i en mail til Journalisten:
"Vi ser frem til at svare på alle Lars Fogts klagepunkter, når eller hvis Pressenævnet henvender sig til os, for vi er ikke enig i hans udlægning af sagen. Vi vil lade det være op til Pressenævnet at komme med en afgørelse, men blot for at nævne et enkelt eksempel: I et af Fogts klagepunker fra denne liste står, at han afleverer en artikel på Nyhedsavisen med en rubrik, der hedder ‘DR erkender citat-fusk i Afghanistan-film' og ikke – som vi skriver – en rubrik der hedder ‘DR erkender fusk i Afghanistan-film'. Fakta er blot, at vi ikke i vores tekst forholder os til, hvad artiklen hed, da Fogt afleverede den, men da avisen landede i folks postkasser. Og der hed artiklen altså det, vi skriver. Om Fogt vil det eller ej."
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lea,
I har lavet en indgang, hvor I taler om egne regler - og ikke så meget andet.
Der står, at det er svært at finde kilder om Simon Andersen.
Hvad har det med Lars Fogt at gøre.
Og hvordan du end vender, og drejer den, er der er ingen regulær grund til at beskrive, at det Lars Fogts foretog sig var - om det var - ”heksejagt” - fra en tilfældig sjatpisser.
Jeg synes, at du på dit forlags vegne skal give Lars Fogt en undskyldning for voldsomt urimelige og udokumenterede personlige beskyldninger.
Inden I om at par måender får en pressenævnskendelse imod jer for (mis)brug af anonyme kilder, hvis nævnet følger tidligere praksis.
Mvh.
Lars
Kære Lars,
I vores historie står det faktisk allerede beskrevet, hvorfor vi desværre blev nødt til at bruge anonyme kilder. Netop fordi det - som du selv er inde på - altid bør være det sidste redskab i skuffen, man som journalist tyer til, valgte vi at beskrive omstændigheder, der gjorde, at vi måtte træffe det valg. Jeg går ud fra, du har læst hele historien, og dermed også afsnittet om vores brug af kilder?
Bedste hilsner,
Lea
Læste seneste udvikling i Lars Fogts vurdering af sagen mellem Zetlands med ham flere.
Følgende har Lea Korsgaard fra Zetland skrevet i en mail til Journalisten:
"Vi ser frem til at svare på alle Lars Fogts klagepunkter, når eller hvis Pressenævnet henvender sig til os, for vi er ikke enig i hans udlægning af sagen.”
Hvad er det Lea Korsgaard, der gør, at du ikke vil fortælle, om du finder det presseetisk iorden i udgivelsen om Simon Andersen at lade en anonym kilde redegøre for, at Lars Fogt bedriver ”heksejagt” - uden at kilden vil give sig til kende. Hvilet er usselt i den grad, finder jeg.
Du er ansvarlig for udgivelsen, så det må/burde være ligetil - hvorfor venter du på en myndigheds reaktion.
Læste en pressenævnssag forleden, hvor DR fik en over snuden for at anonymisere kilder uden en egentlig grund. På mig virker det ens.
Men hvad siger du? - tror Journalisten er klar til at tale med dig – hvorfor ellers bruge alt det krudt.
Og du kan vel også lette rumpen, før det ringer på døren.
Mvh. /a