Foghs seksualitet

IRRELEVANT. Det var beskæmmende at læse i Journalistens tema om tabuer (Journalisten 11/2009), at adskillige journalister var parate til at skrive historien, hvis de kunne få bekræftet de vedholdende rygter om, at daværende statsminister Fogh også er til mænd og ikke bare til Anne-Mette (og eventuelt andre kvinder).

IRRELEVANT. Det var beskæmmende at læse i Journalistens tema om tabuer (Journalisten 11/2009), at adskillige journalister var parate til at skrive historien, hvis de kunne få bekræftet de vedholdende rygter om, at daværende statsminister Fogh også er til mænd og ikke bare til Anne-Mette (og eventuelt andre kvinder).

"Helt uforeneligt med mine demokratiske idealer," siger Ekstra Bladets Jan Kjærgaard således, og Henrik Qvortrup mener, det er "relevant", hvis en toppolitiker lever et liv, der er "væsensforskelligt fra det, han har præsenteret over for vælgerne".

At en medieluder som Henrik Qvortrup, hvis arbejdskraft og holdninger altid har været til fals for højeste bud i form af honorar, titel eller eksponering, kan ikke undre. Men hvis holdningen bliver alment accepteret, er der ingen grænser for, hvad det er legitimt at skrive om politikere – og for den sags skyld alle andre, der har et offentligt image.

Om det er relevant at skrive, må i mine øjne afhænge af, om den pågældende politiker giver udtryk for holdninger, der er anderledes end dem, han/hun selv lever efter. Det vil således være relevant at skrive det, hvis en kvindelig politiker fra Kristendemokraterne får en abort, men ikke, hvis det overgår en kvinde, der som politiker er tilhænger af fri abort.
Fogh har hele vejen igennem slået til lyd for frisind og tolerance over for alle lovlige seksuelle tilbøjeligheder, og han er blevet udnævnt til "årets laks" af Foreningen af Bøsser og Lesbiske. Der er derfor ingen uoverensstemmelse mellem det, han prædiker som politiker, og det liv, han lever privat, hvis rygtet er sandt. At skrive historien tjener derfor ikke andet formål end at score en hurtig forsidebasker – med risiko for at ødelægge et ægteskab. Er der tale om børn/unge under 18, som rygterne også har fortalt om, er det naturligvis en helt anden sag.

PS: Det er forkert at omtale Fogh som homoseksuel, hvis rygterne skulle være sande, sådan som det gøres i artiklen. I givet fald vil han være biseksuel – hvilket en del mænd er, men der skrives relativt lidt om det

Bjarke Larsen, redaktør 

0 Kommentarer