Stifteren af Jubii skælder og smælder over statsministerens udmelding om at støtte papiraviserne og ikke netmedierne. Danske Specialmedier går ligeledes i rette med statsministerens udtalelser, og forsker bag udredning af mediestøtte kalder det »dybt særpræget«.
»Hvis man skal sikre en lige konkurrence, skal man ikke nødvendigvis sikre de samme støtteordninger til pressen.«
Sådan lød det i går fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et interview med fagbladet Journalisten, hvor han giver sin fulde opbakning til de trykte medier, mens han samtidig argumenterer for, at onlinemedierne klarer sig fint uden støtte.
En af forskerne bag udredningen af mediestøtten, ekstern lektor ved Institut for Medievidenskab på Århus Universitet Preben Sepstrup, er forundret over statsministerens udmelding.
»Det er dybt særpræget, hvad Journalisten citerer statsministeren for. Som om kommunikationen i regeringen helt er kikset. Heldigvis var det jo i sig selv godt at få kortlagt den eksisterende mediestøtte,« siger Preben Sepstrup, der er medansvarlig for Midtvejsrapporten om mediestøtten, men han er ikke med til at udarbejde slutrapporten. Preben Sepstrup fortsætter:
»Medieordførerne må stå med en underlig fornemmelse. De har afsat to millioner kroner til den kortlægning, en efterfølgende analyse og forslag til nye måder at indrette mediestøtten på. De skulle jo bare have spurgt Anders Fogh. Han havde jo løsningen. For skal DR og TV2 regionerne fortsat have licens, dagbladene være 0-momsede og distributionsstøttede som nu, og den samlede støtte fastholdes på 2007-niveau, så er der ikke mange kroner tilbage at flytte rundt på. Og kun nysgerrighed som motiv for at restaurere den historiske mediestøtte-bygning, så den kan indgå i det moderne, aktuelle medielandskab,« siger Preben Sepstrup til Journalisten.dk.
Statsministerens udtalelser har fået stifteren af Jubii, Martin Thorborg, helt op i det røde felt. Især punktet om, at netmedier skulle være gratis, fremkalder hovedrysten hos Jubii-stifteren, der er bosat i Florida.
"Nej, nu må jeg kraftedeme – undskyld jeg siger det – falde død og besvimet om. Gratis? Sig mig det fucking én gang til. Dengang vi havde Jubii (…) havde vi 175 fucking mennesker, der sad der. Vi havde så meget båndbrede, at man tror, at det var løgn. Vi havde 300 servere i gang. Vi var de største strømforbrugere på hele Frederiksberg mere eller mindre. Det kostede tocifrede millionbeløb, og havde vi skullet levere kvalitet som Berlingske, skulle vi have haft 250 mennesker. Jeg kan kraftedeme ikke se, hvordan fanden det pludselig kan blive gratis," siger Martin Thorborg i en podcast på sin blog.
"Det driver af kommunisme og socialisme og alt jeg ved ikke hvad, og det kommer gudhjælpemig fra Danmarks liberale parti, som jeg har stemt på i jeg ved ikke, hvor mange år," siger han videre.
Statsministerens udmelding falder ifølge Mediawatch.dk heller ikke i god jord hos direktør for Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard.
"For det første er det en uheldig udtalelse, så længe der stadig er en udredning i gang (resultatet af den offentliggøres til september, red.). Det mest naturlige er at vente, til grundlaget er der. Statsministeren taler om, at de trykte medier, er de eneste som er i stand til at levere nyheder, som de elektroniske medier så nasser på. Fastholder man mediestøtten, som den er nu, fastfryser det den udvikling. Hvis netmedierne skal blive indholdsleverandører til fremtiden og lave selvstændigt indhold, skal de have ligeværdige økonomiske vilkår. Det er ikke en fremadrettet melding statsministeren kommer med," siger han til Mediawatch.
PS: Du kan i øvrigt høre Martin Thorborg personligt kommentere Foghs meldinger om mediestøtten i en podcast på Thorborgs USA-blog.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu overvejer Århus Stiftstidende at blive rent netmedie - så der er al mulig grund til at støtte dem i bestræbelserne på at levere kvalitet.
Blot en lille note: Det er fuldt ud muligt at se netavisernes læsertal både dagligt og ugentligt på: http://realtime.fdim.dk/index.php og ugetallene findes også på fdim.dk
Der er allerede sagt mange udmærkede ting ift netmedier - og her et indspark til fordel for nettet:
Dagbladene er blevet færre i årenes løb. Læserne har en aldersprofil langt fra ungdommens vår. Gratisaviserne der i noget omfang fik fat i de unge forsvinder en for en. Klikkene på nettet bli´r stadig flere. Unges forhold til nettet er helt naturligt. Der har i langt tid været interesse blandt journalister for den særlige faglighed med netjournalistik. (www.dona.dk) Investeringer i formidling på nettet er støt stigende (både hos dagblade, det offentlige og i den private sektor). Det er sværere og sværere at få indtægter til dagbladene, men netmediernes vilkår er endnu mere vanskelige. Netmedier dukker op med en høj faglig og journalistisk kvalitet til selv smalle målgrupper - aviserne er i dag, generelt, suppe-steg-og-is hvor det er svært at kende forskel. Netmedier er udpræget opbygget med ord, derfor søgbare - til gavn for studerende, fagfolk, dokumentation, historisk analyse, osv. Netmediers indhold kan tilpasses nye grafiske udtryk, når teknikker udvikles. Netmediers indhold kan transformeres - alt fra den stationære computer til små enheder der benytter luftbårne signaler.
Når vi taler mediestøtte, kunne jeg godt tænke mig en diskussion af kvalitet. Er det f.eks. rimeligt, at skatteborgere skal støtte aviser som har en væsentlig nebengeschäft i form af annoncer for prostituerede? Under alle omstændigheder har Thorborg og de Mib en pointe. Omvendt er nyhedsformidlingen undertiden så influeret af interessegrupper eller annoncørinteresser, at medierne f.eks, lader ejendomsbranchens økonomer bagatellisere boligboblen, med det resultat, at den menige læser pludselig vågner op og føler sig vildledt...
Martin, momsfritagelse og distributionsstøtte til dagbladene har eksisteret i mange år. Også før 1995, hvor internettet tog fart og bredte sig til menigmand. Pointen er ikke at rede papiraviserne for at holde liv i noget, som måske er passé, men spørgsmålet er, om internetaviserne reelt har den tiltrækningskraft over for brugerne, som vi bilder os ind, og om vi er nået til det tidspunkt, hvor nyhedsformidlingen og samfundsdebatten kan undvære aviserne i den demokratiske proces. Hvordan er det faktiske forbrug af internetaviser i forhold til papiraviserne? Der er vel en grund til, at brugertallene på internetaviser er opgjort pr. måned, mens avisernes læsertal i princippet er et læsertal pr. dag. Antallet af daglige læsere af aviser overstiger langt antallet af daglige brugere af internetaviserne, og tidsforbruget og læseomfanget i den daglige avis er væsentligt højere end tilsvarende for det samme dagblad på nettet. Der kommer måske en dag, hvor indtægter fra annoncører og eventuelle tilskud fra staten vil være nok til at sikre en alsidig nyhedsformidling og samfundsdebat på nettet – måske er vi nået dertil rent teknisk i dag, men jeg er sikker på, at vi ikke er, når det gælder at sikre den demokratiske proces og dens udbredelse til borgerne.
Flere