Statsminister Anders Fogh Rasmussen freder nu statsstøtten til dagbladene. I et eksklusivt interview til fagbladet Journalisten hylder han de trykte mediers betydning. Se highligts fra interviewet.
Anders Fogh Rasmussen, der også er pressens minister, slår blandt andet fast, at de netbaserede og elektroniske medier klarer sig fint uden støtte.
Det samme er til gengæld ikke tilfældet for dagbladene. Og derfor mener han, at der er gode grunde til, at vi i øjeblikket har nogle direkte og indirekte støtteordninger over for de trykte medier.
»Hvis man skal sikre en lige konkurrence, skal man ikke nødvendigvis sikre de samme støtteordninger til pressen,« siger han i indslaget, hvor Journalistens ansv. chefredaktør Jakob Elkjær også kommenterer mødet med Anders Fogh Rasmussen.
Resten af interviewet, der fandt sted i forbindelse med den årlige overrækkelse af Cavlingprisen, bringes i fagbladet Journalisten, der udkommer den 21. januar 2009. Artiklen kan sidenhen også læses online her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg hørte ikke Fogh sige noget om, at støtte til de elektroniske medier er udelukket - så I går da vist lige vidt nok i rubrikken.