Der var jubel, da DR-journalisterne havde vundet sagen om genudsendelser i fogedretten den 3. september. Tre dage efter var det slut. Østre Landsret gav DR ret i, at byretten slet ikke er kompetent til at nedlægge fogedforbud i en sag, der efter landsrettens opfattelse hører til i det arbejdsretslige system. Hele sagen drejer sig om, hvorvidt DR må genudsende de programmer, de strejkende journalister har været med til at lave. Journalistforbundet henviser til overenskomsten §23 stykke 4, som forbyder DR at genudsende medarbejdernes programmer under en overenskomstmæssig konflikt. DR siger, at den aftale er overtrumfet af aftalen om videreudnyttelse. Journalistforbundets direktør og jurist, Anne Louise Schelin, sagde mandag formiddag, at Landsretten nu har frataget Journalistforbundet muligheden for at sikre medlemmernes retsstilling ved fogedforbud. Journalistforbundet kæmper nu på flere fronter.

For det første vil forbundet forsøge at få indkaldt til en voldgift allerede i løbet af mandag – samt bede opmanden om øjeblikkelig at påbyde DR at stoppe genudsendelserne. For det andet vil DJ se på, om det er muligt at få lov til at kære landsrettens afgørelse til Højesteret.

Endelig overvejer juristen, om der er sket en krænkelse af en menneskeret, ved at medarbejderne i DR ikke kan få sikret deres klare overenskomstmæssige ret gennem et fogedforbud "Uden et fogedforbud, eller det der svarer til det, forspildes hele formålet med overenskomstens bestemmelse om forbud mod genudsendelse under konflikt," siger Anne Louise Schelin. Hun frygter, at den faglige voldgift vil tage lang tid, men peger på, at opmanden efter hendes opfattelse kan sidestille genudsendelserne med en overenskomstmæssig strejke, og ved den slags strejker, påbyder opmanden altid hurtigt de strejkende at genoptage arbejdet øjeblikkeligt. "Det er vigtigt at huske, at det var Gladsaxe rets vurdering, at det er Journalistforbundet, som har ret i sin udlægning af sagen. Den konklusion har landsrettens afgørelse ikke ændret ved.