Føljeton - digitalt og dybt

Som det første danske medie skal nyhedsmagasinet Føljeton lave historier målrettet mobiltelefoner. Det har de fået over fire millioner kroner til i støtte. Føljeton vil lave journalistik i longread-længde og parre Kloge Weekendavisen med Frække Vice News
  • Heine Pedersen
    Føljeton på arbejde: Fra venstre Lars Trier Mogensen, Lasse Lavrsen, Nikolai Thyssen og Oliver Stilling.
09.11.2015 · 09:04

»De gode gamle dage, hvor avislæserne lænede sig tilbage i øreklapstolen for at nyde deres dagblad, er slut,« siger journalist Lasse Lavrsen.

»Ingen er lykkedes på mobil. Ingen har fået longreads til at fungere. Måske går vi ned med et brag efter tre måneder. Måske løser vi det. Det er den skægge udfordring,« siger direktør Nikolai Thyssen.

5. november 2015 udkom første udgave af Føljeton – det første danske medie, der er sat i verden for at blive læst på en mobilskærm.

»Alt, hvad jeg læser, får jeg på mobilen. Også i Nils Thorsen-længde,« siger journalist Oliver Stilling.

Måske går vi ned med et brag efter tre måneder. Måske løser vi det.

Nikolai Thyssen, direktør, Føljeton

Holdet bag Føljeton kender hinanden fra Dagbladet Information. Nikolai Thyssen var digital udviklingschef, Lars Trier Mogensen har været kommentator, mens Lasse Lavrsen og Oliver Stilling skrev features. Blandt stifterne er også it-udvikleren Johannes Wehner.

Chefredaktør Lars Trier Mogensen ser Føljeton som en reaktion på den stigende hastighed i nyhedsmedierne de seneste år. Flere historier, kortere deadline, mindre journalistik, der har skabt værdi.

»Accelerationen har været saboterende,« mener han.

At slå i sit eget hjerteslag

»Med digitale medier er der så mange muligheder for at udkomme i sin egen rytme, slå i sit eget hjerteslag, sætte sig ind i tingene og tale med kilderne,« forklarer Lars Trier Mogensen.

»Vi skal fortælle historier, der rækker ud over døgnets nyhedskværn, og som i kraft af sin fortælling bliver så vedkommende, at man bliver suget ind i en tematik, man er nødt til at forholde sig til,« siger Lars Trier Mogensen.

Føljeton udkommer via et nyhedsbrev, der hentes via en web-app, hver dag klokken 12, og læserne får hver dag mindst fem hovedhistorier, som ofte strækker sig over flere dage.

Debuten kommer efter planen under filmfestivalen CPH DOX i november. Den første føljeton skal handle om, at klimatopmødet i København viste, at politikerne er handlingslammede. Men hvilke svar finder man egentlig, hvis man spørger markedet eller civilsamfundet?

 


Tekst og billede er dummy-tekst brugt i design-fasen. Foto: Føljeton/Roberto Stuckert Filho/PR.

 

Holdet og sponsorerne

Der er ifølge Nikolai Thyssen budget til, at de fire stiftere skriver føljetonerne sammen med fire-fem freelancere.

En marketingmanager står for salgsarbejdet sammen med studentermedhjælpere, der også tager sig af kundesupport. Forretningsføreren er ansat på halv tid, ligesom der er en bogholder tilknyttet.

»Vi håber, at vi kan klare os med det,« forklarer Nikolai Thyssen.

Føljeton har modtaget 4,4 millioner kroner i etableringsstøtte fra Kulturstyrelsen. Det er danmarksrekord. 

Med som sponsor har Føljeton fået Magistrenes A-kasse, der ifølge Nikolai Thyssen har lagt et »substantielt beløb«. 

Med aftalen kan Magistrenes A-kasse tilbyde et Føljeton-abonnement til nedsat pris i deres rekruttering af nye medlemmer. Magistrenes A-kasse får ikke indflydelse på det redaktionelle indhold.

Støtten fra Kulturstyrelsen falder i rater over de næste tre år. De har ikke rørt pengene – og heller ikke fået dem alle. Selv har stifterne arbejdet gratis.

»Vi har måtte skalere på det, så vi ikke endte som Dagen eller Nyhedsavisen, hvor burn rate var så stor, at de hele tiden løb bagefter,« forklarer Nikolai Thyssen.

 


Tekst og billede er dummy-tekst brugt i design-fasen. Foto: Føljeton

 

Ingen fedt i organisationen

Føljeton henvender sig til studerende og veluddannede læsere mellem 30 og 45 år, der skal betale 49 kroner om måneden. Første måned er gratis. Nyhedsmagasinet er tænkt som et supplement til læsernes øvrige medieforbrug.

»Vi skriver til en målgruppe, der er privilegeret med et fantastisk nyhedsudbud og tænker ikke i vores vildeste fantasi, at vi skal erstatte Facebook, Twitter, DR og Berlingske,« siger Lars Trier Mogensen.

Der er ingen annoncer i Føljeton. Økonomisk ligger break even på 8.500 fuldt betalende abonnenter.

Det giver abonnementsindtægter for fem millioner kroner om året minus moms. Kan I overleve på det? 

»Ja, det kan vi,« siger Nikolai Thyssen.

»Men vi kommer til at køre på fælgene og arbejde temmelig hårdt. Men det er realistisk,« tilføjer han.

Hvad hvis I kun har 5.000 abonnenter om et halvt år, skal I så skrue ned for journalistikken?

»Der er ingen fedt i organisationen, så vi kan ikke skrue voldsomt ned. Så må vi hellere rejse pengene. Men jeg håber ikke, at det kommer dertil,« siger Nikolai Thyssen.

 


Tekst og billede er dummy-tekst brugt i design-fasen. Foto: Føljeton

 

Reddet af 'friends, fools and family'

Når Føljeton første gang udkommer 5. november 2015, er det i en betaversion med kun en daglig historie. Fra 16. november kommer Føljeton med flere historier dagligt. Det er to uger senere end planlagt. Føljeton mistede nogle uger, da de fik afslag på en stor fondsansøgning på 1,5 millioner kroner sidst i september 2015. Uden pengene havde Føljeton for lille egenbetaling til at modtage de offentlige mediestøttemillioner. Føljeton ville aldrig se dagens lys.

Jeg siger til Nikolai Thyssen, at det lyder risikabelt at være afhængig af en så stor fondansøgning i september, når man planlægger at udkomme to måneder efter.

»Vi var måske lidt for skråsikre,« svarer han.

Lars Trier Mogensen skruede samme aften låget af en Jack Daniels, hvorpå holdet gik på værtshus for at spille bordtennis rundt-om-bordet.

»Det markerede et lavpunkt,« siger Oliver Stilling og tilføjer:

»Vi er jo ikke forretningsmænd. Men jeg tror, det gik op for os, at når man driver en virksomhed, er der kriser hele tiden. Sådan er det bare,« siger han.

Næste dag gav stifterne sig selv en uge til at skaffe pengene. Og i løbet af en uge havde Føljeton via naboer, venner, fodboldkammerater og forretningsforbindelser fundet tre nye investorer. De har hver lagt mellem 25.000 og 500.000 kroner, siger Oliver Stilling.

»I forretningsverdenen kalder man det for friends, fools and family. Men det er folk, der tror på projektet,« siger Oliver Stilling.

Journalisten besøger første gang Føljeton i en industribaggård på Nørrebro i København i september 2015. 

Brainstorm

Føljeton har lejet sig ind hos et reklamebureau. Det vigtigste er der. Et stort bord, stole, tavle, whiteboard og netforbindelse.

Lars Trier Mogensen med det lange hår er klædt i sort læderjakke og Dead Kennedys T-shirt. Han læser op fra vg.no på klingende Fleksnes-norsk.

»Fra i høst kan du abonnere på en mobilavis, som gir deg mulighet til å følge fem utvalgte saker over tid. Hverken mer eller mindre,« læser Lars Trier Mogensen.

Vi skal fortælle historier, der rækker ud over døgnets nyhedskværn.

Lars Trier Mogensen, chefredaktør, Føljeton

Det ligner ikke et typisk redaktionsmøde på en nyhedsredaktion. Det er mere en højtflyvende diskussion af tidens strømninger. Forfatteren Michel Houellebecq, aktivisten Norman Finkelstein, forfatteren Andrea Hejlskov og den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders bliver nævnt. Men også Signe Wenneberg, Cop21 og Medina dukker op i brainstormen sammen med en hurtig analyse af aftenens resultater i Champions League.

Stikord kommer på tavlen:

”Postapokalyptisk”

”Afmagtens korridorer” 

”Før var DF det tavse flertal – hvem er det nu?” 

Weekendavisen møder Vice News

Nogle uger senere interviewer jeg Lasse Lavrsen på Café Sommersko.

Han siger, at hvis Føljeton skal lykkes, er det vigtigt at mikse high brow og low brow. Det kloge og det populære. Historierne skal være så interessante og velfortalte, at man har lyst til at bringe dem på bane ved et middagsselskab.

»Det er i landingen af historien, at man kan se, at det bliver et medie for andre end bare Lars Trier Mogensen og hans venner. En føljeton om klima kan også være tabloid og tæt på,« siger han.

Lasse Lavrsen synes, det er rammende at beskrive journalistikken som: ’Weekendavisen møder Vice News’. Pointen er, at Føljeton ønsker at matche det intellektuelle med det tabloide.

»Vice News er tabloidt, men ikke dumt. Weekendavisen er klog – men ikke tabloid nok for mig. Det bliver hurtigt kedeligt,« siger Lasse Lavrsen.

Føljetons officielle slagord er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Seligemig:

”Føljeton. Det vigtigste i vores verden.” 

Nikolai Thyssen:

»Jeg synes, det er godt, fordi vi tør sige, hvad der er det vigtigste. Samtidig siger vi, at det er vores verden. Men også verden.«

 


Foto: Føljeton/Polfoto/AP

 

Føljeton-lovens bud

For læserne af Føljeton bliver det særlige, at historierne serveres i korte afsnit, så de passer til et-to skærmbilleder på en mobil. Hvis læserne ønsker at fortsætte, skal skærmbilledet stryges til siden, og et nyt kommer til syne.

For at holde teksterne stramme har Føljeton lavet Føljetonloven, en slags jantelov, der kræver selvbeherskelse af skribenterne. 

Læserne er nemlig nogle utålmodige væsener.

De tre første bud lyder:

"Du skal ikke tro, at læseren har lyst til at læse langt, bare fordi du har”

”Du skal ikke tro, læseren bliver hos dig”

”Du skal ikke tro, læseren af sig selv har lyst til at læse videre.”

»Dogmer er godt,« siger Oliver Stilling om de 10 bud, hvor der også står, at man ikke må bruge metaforer eller billeder, man har set før i et printmedie. 

”Stjæl hellere fra dokusoaps, reklamer eller digtsamlinger,” lyder opfordringen.

Fortællestil

Lasse Lavrsen, som er pennefører på Føljetonloven, forventer, at Føljetons fortællestil bliver med flere cliffhangere og mere abrupt end andre nyhedsmedier.

»Det er kun journalister, der i en artikel om hofter tænker, at det er nødvendigt at skrive, at ”Gitte er ikke den eneste, der har ondt i hoften – det har 4.000 danskere”. Hvis vi ikke skriver det, forstår læserne ikke sammenhængen – tror vi. Men det gør de,« siger han.

Det aktuelle behandles i såkaldte Revyer, der skal besvare tre spørgsmål: Hvad er der sket? Hvad er reaktionen? Hvad sker der nu? 

Lars Trier Mogensen kalder det et håndholdt indblik. 

Nikolai Thyssen siger, at det er noget, nyhedsbrevet fra Berlingskes Politiko er gode til.

»Det er nyheder med en snert af mundtlighed,« siger han om revyerne, der skal linke til andre artikler.

»Vi skal bruge kræfterne dér, hvor vi har noget at skyde med. Og linke dér, hvor andre gør det radikalt bedre end os,« forklarer Nikolai Thyssen. 

 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02