I den første uge af valgkampen lykkedes det en bedemand med forkærlighed for Cirkeline at stikke en pind i hjulet på Venstres valgkampsmaskine ved på Facebook at minde om Løkkes tidligere begejstring for de 12 minutter. Et unikt eksempel på sociale mediers indflydelse, mener forsker.

FACEBOOK. Med sociale medier og social indignation kan menigmand sætte mediedagsordenen. Det skete på valgkampens fjerde dag, da de famøse 12 minutter igen blev aktuelle. Denne gang handlede det om, at Lars Løkke Rasmussen for tre år siden som finansminister havde givet udtryk for, at en ekstra times arbejde om ugen var en god ide.

En historie, der var så godt timet, at politisk kommentator Jarl Cordua skrev på sin blog på jp.dk, at den "formentlig" var blevet til "med velvillig bistand af Socialdemokraternes snu spindoktorer". Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod var det den 48-årige bedemand Steen Kristensen fra Viby Sjælland, der satte gang i historien.

Søndag aften klokken 23.37 postede han et link til en gammel Politiken-artikel på sin Facebook-profil. I løbet af mandag eftermiddag røg historien i toppen på flere netmedier. Den blev en del af tv-kanalernes valgdækning mandag aften, og tirsdag var der en henvisning til historien på Ekstra Bladets printforside. Og da satiregruppen Selvsving fredag formiddag skulle samle op på valgkampen på P1, var Løkkes tidligere udtalelse pointen i den afsluttende joke, der ender med, at statsministeren er så sur, at han ikke gider fortælle godnathistorie til sin søn.

»Det var en dum og træls historie for Lars Løkke. Der er ingen tvivl om, at der var nogle folk omkring ham, som gjorde meget for at pande den ned med det samme,« fortæller politisk analytiker Niels Krause-Kjær, der har en fortid i Konservatives presseenhed.

DRs politiske redaktør vurderer også, at det var en historie, som Løkke gerne havde været foruden.
»Man kan argumentere for, at det blev sværere for Venstre at angribe S og SF's økonomiske politik i de dage. Krumtappen i Venstres valgkamp er jo angrebet på oppositionens plan med de 12 minutter,« siger politisk redaktør på DR Ask Rostrup.

Steen Kristensen sad søndag aften ved sin computer efter at have fulgt de første tre dages valgkamp med debatter.
»Jeg synes, jeg kunne huske noget med, at regeringen tidligere havde talt godt om forslaget med de 12 minutter, da Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde deres rapport. Alligevel fik de uimodsagt lov til at angribe oppositionen på det punkt,« forklarer Steen Kristensen.

Derfor søger han lidt på nettet og falder over Ritzau-artiklen "Løkke: en time mere på arbejde er nok" på politiken.dk. Efter at han har lagt den op på sin væg på Facebook, spreder den sig hurtigt, og hos Politiken kan man måle interessen for den gamle artikel:

»Besøgstallet til den boomer om mandagen. Den ryger nok ind på top 30-40 over mest læste den dag. Når historierne er så gamle, sker det kun, hvis de ligger som links i store nye historier, eller hvis der sker noget på Facebook. Men det sker sjældent, at de når så højt op,« fortæller redaktionschef på politiken.dk Christian Lindhardt.

Ekstrabladet.dk griber som det første etablerede medie historien. Journalist Nanna Dencher Buch ser linket hos nogle venner på Facebook og laver det om til en historie.

På Steen Kristensens Facebook-profil, hvor det hele startede, fremgår det, at han har en svaghed for Cirkeline.
»Hun er sådan en lille én, der kæmper mod de store for de smås sag. Og så kæmper hun for, at der skal være mere lighed i samfundet. Det gør jeg også. Det var derfor, jeg fandt det link,« fortæller Steen Kristensen.
I dag er han medlem af SF, men frem til 2007 sad han i kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne i den daværende Ramsø Kommune. Derfor har han også en række politikere blandt sine 506 Facebook-venner. Det var primært dem, han havde håbet ville gå videre med det gamle Lars Løkke-citat.

»Da jeg fandt det, syntes jeg, det var ret interessant. Jeg håbede, at det ville blive taget op af nogle politikere og måske brugt i en debat mod Lars Løkke, men jeg havde ikke regnet med, at det ville blive til en historie i så mange medier,« siger Steen Kristensen, der blankt afviser, at partipolitiske kræfter har haft indflydelse på, at han postede det link.

Lektor på IT Universitetet Lisbeth Klastrup tror ikke, det er en sag, som kommer til at gentage sig lige foreløbig:
»Det med at opsøge kilderne og fakta-tjekke er jo borgerjournalistik. Historien får via Facebook et medie og spreder sig. Men den kan kun sprede sig så hurtigt, fordi folk finder den interessant nok, og timingen er så god. Jeg tror, det er et ret unikt eksempel på, hvordan de sociale medier kan influere en valgkamp,« siger Lisbeth Kastrup, der forsker i innovativ kommunikation.

Historien var nok aldrig blevet til noget, hvis de politiske redaktioner skulle have besluttet, om der var en historie i Løkkes gamle citater.
»Der er ikke noget nyt i den historie. Regeringen har altid talt positivt for, at man arbejder længere. De angriber oppositionens svar på, hvordan det skal lade sig gøre. Jeg tvivler meget på, at vi havde taget den op, hvis ikke de andre medier havde,« siger DR's politiske redaktør, Ask Rostrup.

Niels Krause Kjær kunne sagtens huske Løkkes udtalelser og blev overrasket over, hvordan det lige pludselig kunne udvikle sig til en nyhed:
»Jeg kan bedre forstå det, når jeg får at vide, at den kom fra de sociale medier. De er mere anarkistiske. Der var faktisk en journalist, der spurgte mig den dag, om det var en nyhed, og det mente jeg ikke, det var. Det havde jeg så ikke ret i, viste det sig. Sådan kan den virkelige verden være anderledes. Specielt i en valgkamp,« siger Niels Krause Kjær.

Lisbeth Klastrup fra IT Universitetet peger på det som et godt eksempel på, at journalister og eksperter ikke længere er alene om at bestemme, hvad der er vigtigt.
»Lige pludselig er den menige bruger også med til at bestemme, hvad der kommer igennem. Så er det ikke længere kun de typiske nyhedskriterier, der gælder,« siger Lisbeth Klastrup.

Steen Kristensen udtrykker det med nogle andre ord:
»Ofte har journalister ikke sat sig ordentligt ind i stoffet. De får ikke baggrunden med, og politikerne får lov til at glide af. Derfor er jeg glad for, at jeg kunne få Lars Løkke til at gå i defensiven med denne historie.«

Metode

∞ Ved hjælp af søgemaskinen your-openbook.org, der søger i åbne statusopdateringer på Facebook, søgte vi efter profiler, der havde delt det omtalte link. De tidligste eksempler, vi kunne finde, havde delt linket natten mellem søndag og mandag.

∞ Ved at tage kontakt til de pågældende personer kunne vi sammensætte en forbindelse, der førte tilbage til Steen Kristensens profil. Han fortalte, at han selv har fundet linket, og det er ikke lykkedes os at finde en profil, der delte linket inden 23.37 søndag den 28. august, som var det tidspunkt, Steen Kristensen delte linket på.

∞ På Facebook kan man se, hvor mange der har delt et bestemt link på deres profil ved at søge efter det. Tidlig mandag aften den 29. august havde cirka 250 mennesker delt linket ifølge en artikel på politiken.dk. Da Journalisten kiggede på historien tirsdag eftermiddag den 30. august, var det tal steget til cirka 650. I skrivende stund ugen efter havde over 3000 delt linket. Det virker altså sandsynligt, at linket første gang skulle være delt natten til mandag.

∞ Endelig fortæller redaktionschef på politiken.dk Christian Lindhardt, at der ikke var nogen besøgende på den pågældende artikel i dagene op til søndagen. Søndag var der meget få besøg, og mandag eksploderede besøgstallet. Det stemmer overens med Steen Kristensens version af historien.