search

FOA: Offentligt ansatte er jaget vildt i danske medier

Kriminelle får fuld anonymitet, men offentligt ansatte er jaget vildt i pressen, siger FOA-formand Dennis Kristensen til Journalisten.dk efter den omstridte Fælledgården-sag blev afgjort i går. FOA og plejepersonalet kræver nu erstatning af to Bastard Film-bosser. (Opdateret 13.15)

Kriminelle får fuld anonymitet, men offentligt ansatte er jaget vildt i pressen, siger FOA-formand Dennis Kristensen til Journalisten.dk efter den omstridte Fælledgården-sag blev afgjort i går. FOA og plejepersonalet kræver nu erstatning af to Bastard Film-bosser. (Opdateret 13.15)

Må man filme en ældre plejehjemsbeboers balle, hvis der er et blåt mærke på? Det er et af de mange spørgsmål, der gør den omstridte Fælledgården-sag principiel. Sagen handler om en dokumentar fra 2006 om plejehjemmet Fælledgården. En journalist gik undercover, og filmen viser slørede beboere på toilettet og nøgne i sengen. Der blev også bragt oplysninger om beboeres helbred.

I går faldt der så dom ved Højesteret. Beboernes privatliv vejer tungere end offentlighedens interesse. Taberne blev DR, der viste filmen, og Bastard Film, der under ledelse af Miki Mistrati producerede den.

Men en af vinderne er fagforeningen Fag og Arbejde, FOA. Her mener formand Dennis Kristensen, at dommen må være en lærestreg for de danske medier.

»Dommen tegner også en krystalklar streg i sandet, der siger, at borgere er sikret ubegrænset anonymitet, når de er i berøring med den offentlige sektor. Det kan ikke være rigtigt, at man som borger kan blive udsat for ansatte, som har frit lejde, hvad angår tavshedspligt, fordi de er forklædte journalister,« siger Dennis Kristensen til Journalisten.dk.

Kræver 40.000 kroner til plejepersonalet 

Sagen blev i sin tid til på baggrund af en politianmeldelse indgivet af FOA på vegne af de ansatte.

»Ansatte såvel som journalister må først og fremmest acceptere det vilkår, at man ikke må videregive helbredsoplysninger. Det ville være det samme problem, hvis en journalist under dække blev ansat på et sygehus for at viderebringe kendte menneskers diagnoser,« siger Dennis Kristensen.

Sagen er langt fra slut for FOA, forklarer han. De har nu indledt et civilt søgsmål mod Miki Mistrati og Søren Steen Jespersen fra Bastard Film. FOA kræver 40.000 kroner som tort-godtgørelse til fire af de ansatte på plejehjemmet Fælledgården, der blev filmet med skjult kamera.

FOA-formanden undrer sig over, at danske journalister behandler offentligt ansatte som jaget vildt, imens eksempelvis kriminelle tit får fuld anonymitet.

Han henviser blandt andet til sagens byretsdom fra 2010, hvor DR blev dømt for ikke at sløre især stemmerne hos beboere og personale nok.

»Med det for øje er jeg blevet forarget, når jeg har set, at journalister giver fuld anonymitet til folk, der foretager sig noget ulovligt eller planlægger at gøre det. For eksempel som Bastard Film gjorde det i forbindelse med filmen om urolighederne på Nørrebro (69 – Ungeren indefra, red.). Her er man parat til at gå rigtig langt og lave tilsløring,« siger Dennis Kristensen.

Han fortsætter:

»Men når der har været tale om offentlige ansatte, har man åbenbart haft en opfattelse af, at det var fri jagt. Det er stærkt bekymrende, hvis det har været en almindelig journalistisk opfattelse, at man frit kan jage offentlige ansatte som vildt, men at man er parat til at give fuld anonymitet til kriminelle.«

FOA: Vi er ikke imod skjult kamera 

Miki Mistrati har før sagt til Journalisten.dk, at afgørelsen ved Højesteret i går vil få konsekvenser for den undersøgende og kritiske journalistik, hvor man bruger skjult kamera.

»Hvis vi bliver dømt ved Højesteret, så er det klart, at så kan medierne ikke bruge skjult kamera på samme måde. Det vil især ramme tv-stationerne og nogle af de vigtigste undersøgende journalistiske programmer som Kontant og især Operation X,« sagde Miki Mistrati forud for dommen.

Dennis Kristensen mener, at FOA nemt bliver upopulær, fordi eksempelvis Fælledgården-sagen hurtigt kommer til at handle om, at fagforbundet vil undertrykke pressefriheden og de journalistiske arbejdsmetoder. Men han er uforstående over for Miki Mistratis udlægning.

»Det overrasker mig, at Mistrati gør det til et principielt spørgsmål. For det ville være helt urimeligt, hvis man som plejehjemsbeboer på det ene tidspunkt er beskyttet mod at få videreformidlet den slags optagelser, når man er i kontakt med en almindelig ansat, og på det andet tidspunkt ikke er beskyttet, fordi man uden at vide det er i kontakt med en undercover-journalist,« siger han.

»Men det betyder ikke, at man ikke kan bruge skjult kamera. Den offentlige sektor skal kunne kigges over skulderen. Den skal være gennemskuelig. Men man kan sige, at der er blevet tydeliggjort nogle grænser, som journalistikken måske havde været foruden,« siger Dennis Kristensen.

Miki Mistrati afviser over for Berlingske Nyhedsbureau at betale erstatning til personalet med det samme, som FOA har foreslået. Altså uden en retssag. Han henviser til, at det krav er blevet fremsat en gang i Fælledgården-sagen. Her faldt det for en tidsfrist.

»Vi har jo ført sagen hele vejen til Højesteret, fordi vi mener, at vi har retten på vores side. Desuden har retten jo allerede afgjort, at erstatningskravet er forældet,« siger Mistrati til Berlingske Nyhedsbureau.

Derudover har han ingen kommentarer til det nye sagsanlæg:

»Det vil jeg ikke blande mig i. Det er op til dem selv, hvis de føler, at det er den rigtige måde at bruge medlemmernes penge på,« siger han.

Opdateret 13.15: Indsat svar fra Miki Mistrati til Berlingske Nyhedsbureau) 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen