Medlemmerne stemte i dag klart ja til FOAs strejkeresultat. Eksperter deler topkarakterer ud for FOAs kommunikationsindsats. BUPL får til gengæld dumpekarakter.
FOAs kommunikation under strejken var større tænkt og mere sammenhængende, end man tidligere har set, mener Jens Christiansen, som er kommunikationsrådgiver hos Advice og tidligere partisekretær i Socialdemokratern.
Han giver i det nye nummer af Journalisten et 11-tal på 13-skalaen til FOAs kommunikation i forbindelse med strejken.
»FOA er det første fagforbund, der kører en full scale-kampagne under en strejke. De agerer ligesom et stort parti i valgkamp, og de bruger alle medieflader. De har erkendt, at kommunikationsdelen, det politiske og mediakampagnen, betyder mere end den faglige kamp. Så i stedet for en kamp på arbejdspladserne er det blevet en kamp i medierne,« siger han.
Den eneste fejl, FOA begik, var at indrykke annoncer med store billeder af Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt:
»Det var simpelthen for sofistikeret. Billederne af de tre politikere var så store og flotte – og FOAs logo så lille – at det kom til at ligne annoncer fra politikerne selv. Annoncerne blev ganske vist bemærket politisk, men de havde ikke nogen effekt,« siger han.
Det er ifølge Jens Christiansen helt nyt, at offentligheden var en af FOAs vigtigste interessenter:
»Tidligere handlede kommunikation under arbejdskampe om at holde gejsten oppe i medlemsskaren – og når der forelå et forlig, var medlemmerne den primære målgruppe. I dag er offentligheden med som en vigtig spiller hele vejen. Det var utænkeligt for bare 10 år siden.«
Peter Goll,som er direktør i Geelmuyden-Kiese og tidligere pressesekretær i SF, giver også et 11-tal på 13-skalaen for FOAs kommunikation.
FOA har været god til at gøre deres egne lønkrav til et spørgsmål om fremtidig rekruttering og velfærdsstatens bevarelse, mener han.
»Det er et mere ædelt formål at kæmpe for bedre offentlig service end mere i lønposen. Det er lykkedes FOA at kommunikere.«
Set med kommunikationsbriller er det ifølge Peter Goll af mindre betydning, om FOA fik for lidt ud af forhandlingerne med KL eller ej. Det vigtigste er, hvordan det blev udlagt:
»FOA blev fremhævet som vinderne i medierne, og det er det, som det handler om for en organisation.«
Til gengæld giver Peter Goll dumpekarakteren 5 til BUPL for fagforbundets kommunikationsindsats.
»Faktisk virkede de kommunikationsmæssigt uforberedte på, at medlemmerne kunne tvinge dem til at gå i strejke. Det får dem til at fremstå som mindre professionelle,« siger Peter Goll.
Inden for krisekommunikation skal man altid planlægge efter det værst tænkelige scenarium. Det gjorde BUPL ikke. Det smittede af på ledelsens håndtering af nej’et.
»Faglige ledere og politikere kan nemt blive fristet til at fremhæve afstemninger som misforståelser. Det duer ikke. Hvis medlemmerne stemmer nej, skal ledelsen indrømme, at man tog fejl, da man troede, at man havde forhandlet sig frem til et tilfredsstillende resultat,« siger Peter Goll.
Læs baggrundshistorien Ingen døde kyllinger, hvor FOAs strategi brydes ned i seks bud til moderne strejkekommunikation.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Journalisten.
I begår den fejl at lade gode venner anmelde hinanden uden at oplyse det for de sagesløse læsere. Så vennerne konkluderer - surprise - at deres venner gør det godt.
Jens Christiansen og Peter Goll er begge dygtige og sympatiske mennesker, men jeg mener desuden, de begår den fejl delvist at forveksle de politiske/strategiske beslutninger med kommunikation.
Deres analyse er groft sagt: Fordi FOA fremstår godt i medierne, så er deres kommunikation fantastisk - og modsat med BUPL.
Jeg mener snarere, der er tale om, at FOAs formand/ledelse har truffet nogle strategisk dristige valg, som siden har vist sig at føre til et for FOA godt resultat. Det er klog politik, men ikke nødvendigvis fremragende kommunikation.
For hvad har fagforeningerne egentlig gjort? Jo, BUPL/FOA/sygeplejerskerne har gjort det samme: De har malet slogans på nogle skilte, smækket en fandens masse annoncer i aviserne og ladet deres formand stille op til TV, hvis TV ønskede det. Det er vel hverken specielt fantastisk eller særligt ringe. Det er sikkert udmærket - men der er ikke den store forskel på det.