FN ind i sagen om fængslede svenskere

Frank La Rue, FN's særlige udsending for ytringsfrihed, kritiserer Etiopien for fængslingen af de svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson. 

Frank La Rue, FN's særlige udsending for ytringsfrihed, kritiserer Etiopien for fængslingen af de svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson. 

FN's særlige udsending for ytringsfrihed, Frank La Rue, siger til Svenska Dagbladet, at international lovgivning skal garantere ytringsfriheden i Etiopien.

Det skriver journalisten.se.

»Journalister spiller en afgørende rolle i at undersøge og informere offentligheden om krænkelser af menneskerettighederne. De bør ikke blive retsforfulgt for at udføre deres legitime arbejde,« siger Frank La Rue til Svenska Dagbladet.

Journalisten.se skriver videre, at flere FN-ordførere kritiserer Etiopien som følge af fængslingen af de to journalister Martin Schibbye og Johan Persson. Journalisterne blev i december idømt elleve års fængsel.

Ifølge Svenska Dagbladet er udtalelserne fra FN også knyttet til 24 terroranklagede journalister, der modtager deres dom på søndag.

0 Kommentarer