BOFÆLLESSKAB »Et hus, der summer af aktivitet, som er i konstant bevægelse, og som er pulsen i hvert enkelt af fagforbundene.«
Sådan lyder indledningen til den fælles vision, som Dansk Journalistforbund (DJ), Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog har om at flytte sammen i et 'åbent, venligt og imødekommende' hus med et 'klart markeret indgangsparti', og hvor 'de medlemsvendte funktioner skal være forrest'.
De tre fagforeninger vil være fælles om reception, rengøring, telefonomstilling, it, økonomiafdeling, indkøb og forsikringer.
Kort før sommerferien så det ud, som om de tre fagforeninger ville flytte sammen i BG Banks gamle ejendom på hjørnet af Højbro Plads og Gammel Strand i København, men der er ikke lavet nogen aftaler.
»Vi er blevet mere forbeholdne og tror ikke på, at vi kan lande en aftale,« siger DJs direktør, Linda Garlov, der fortæller, at de tre forbund i øjeblikket undersøger andre muligheder.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.