Det ville styrke EU-dækningen, hvis EU-parlamentet kun lå ét sted. Parlamentarikerne selv ønsker at droppe møderne i Strasbourg. »Det er et værre hyr at rejse frem og tilbage,« siger korrespondent
Det ville spare journalisterne for en masse transporttid og forbedre mulighederne for at lave journalistik, hvis EU-parlamentet ikke holdt sine møder i skiftevis Bruxelles og Strasbourg.

Et forslag med opbakning fra 74 procent af parlamentarikerne i EU-parlamentet lægger op til, at det månedlige flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg skal stoppe.

Politikens EU-korrespondent Thomas Lauritzen fortæller, at han ville have lettere ved at dække EU, hvis parlamentet befandt sig ét sted.
Hver gang parlamentet mødes i Strasbourg, skal han overveje, om det kan betale sig at køre de 350 kilometer i bil fra Bruxelles.

»Da jeg var yngre, kørte jeg frem og tilbage på samme dag. Jeg tog af sted klokken 6 og kom hjem ved midnat. Men det er blevet for hårdt,« forklarer Thomas Lauritzen.

Nu tager han en overnatning i byen, før han kører hjem igen – sammen med alle de andre embedsfolk, politikere og mediefolk. Han sparer turen, når det er muligt.

»For os journalister er det et værre hyr at rejse frem og tilbage. Så jeg tænker mig om, før jeg tager af sted. Det er tidskrævende og koster en del penge. Medierne svømmer jo ikke i penge i disse år,« forklarer han.

Ifølge Thomas Lauritzen træffer parlamentet de vigtigste beslutninger i Strasbourg, og det er hans indtryk, at parlamentarikerne selv gerne ville have mere medieopmærksomhed om møderne.

Som folketingsmøder i Hamburg

Hvis parlamentet kun holdt til i Bruxelles, ville det være som at dække Christiansborg, forklarer han. Adgangen til kilder, debatter og lovgivningsapparatet ville være betydeligt bedre.

»Det er ikke optimalt, at vi skal rejse så meget. Det ved enhver politisk journalist. Det ville svare til, at Københavns politiske journalister skulle rejse flere dage til Hamburg, hver gang de skulle dække Folketingets vigtigste debatter og afstemninger. Hvor mange ville have tid og råd til at være der hver gang?« spørger han.

Det er dog yderst usandsynligt, at flyttecirkusset stopper. Det kræver nemlig en traktatændring, som Frankrig – hvor Strasbourg ligger – vil modsætte sig.

»Det er ikke noget, parlamentet bestemmer,« siger Thomas Lauritzen.

Fornylig lavede parlamentet en 'supersamling', hvor to møderækker blev slået sammen til én.
Tanken var at spare rejsedage, men Frankrig har efterfølgende truet med at anlægge retssag på grund af arrangementet.

En anden løsning, der har været fremme, er, at parlamentet får permanent til huse i Strasbourg – og kun dér.