Mange danske medier famler sig frem, når de skal forsøge at sætte ord på de mennesker, som er en del af den nuværende folkevandring op gennem Europa. 

Hos de fleste medier ser der ikke ud til at være noget fast mønster. I nogle artikler bliver de kaldt for flygtninge, i andre migranter og nogle gange begge dele. Ofte er der eksempler på artikler, hvor man starter med at bruge den ene betegnelse for siden at gå over til den anden.  

I Lolland Falsters Folketidende er dækningen af situationen i lokalområdet massiv. Men i nogle af avisens artikler bliver de vandrende mennesker på motorvejen konsekvent kaldt for flygtninge i andre konsekvent for migranter. 

Umuligt at vide, hvad de er

»Vi har ikke nogen politik på området. Det udspringer af, at det kan være svært at vide, når vi tager et billede af en gruppe mennesker, som vandrer på en motorvej, om der er tale om flygtninge eller om migranter. Vi kan umuligt vide, hvad de er,« siger David Arnholm, nyhedsredaktør på Lolland Falsters Folketidende. 

Men kan I ikke skrive begge dele så?

»Nogle gange skriver vi begge dele. Men det duer ikke rigtigt i en rubrik, hvor der er begrænset plads. Og når vi kalder dem både flygtninge og migranter i en artikel, kan det i virkeligheden være lige så forkert, for vi ved ikke, hvad de reelt er,« siger David Arnholm. 

»Selvfølgelig har vi som medier et ansvar for at bruge de rigtige termer, men det er meget svært. Selv når vi interviewer nogle af disse mennesker, har vi jo ikke mulighed for at få verificeret oplysningerne,« siger David Arnholm.     

Han mener, at der er tale om en »lidt akademisk og juridisk diskussion«:

»For almindelige avislæsere er flygtninge nok et meget dækkende ord, fordi de flygter væk fra noget, hvad enten det er krig eller fattigdom,« siger han. 

JP forsøger at bruge begge ord

På Politikens forside bliver menneskemængden i dag både beskrevet som flygtninge og migranter, mens Information og Jyllands-Posten udelukkende bruger ordet flygtninge på dagens forsider.  

Hos Jyllands-Posten forsøger man ellers at bestræbe sig på at bruge begge betegnelser, forklarer chefredaktør Pierre Collignon.

»Hvis man kun taler om flygtninge eller kun om migranter, så reducerer du i begge tilfælde virkeligheden til noget, den ikke er. De mennesker, vi ser vandre op gennem Europa, er en gruppe, som består af både juridisk ægte flygtninge og af økonomiske migranter. Det bedste og mest reelle er at sige, at der er tale om begge dele. Vi forsøger at bruge begge ord på skift i de enkelte artikler, og nogle gange forklarer vi forskellen,« siger Pierre Collignon.   

To kriser oven i hinanden

Han peger på, at der lige nu er tale om kriser oven i hinanden. 

»Der er en migrantkrise med befolkningspres og økonomiske problemer i Afrika. Samtidig er der en reel flygtningekrise med folk, der flygter fra krigen i Syrien. Men de vælger at flytte sig op gennem Europa og undlader at lade sig registrere i det ene land efter det andet. Dermed bliver de også en slags migranter. Det er en kompleks situation med to kriser, som filtrer sig ind i hinanden, og man kan ikke koge problemstillingen ned til ét ord. Derfor forsøger vi at bruge begge ord,« siger Pierre Collignon.  

Avisen har i dag et tema, som den kalder for asylpres. 

»Vi forsøger at bruge ord, der ikke udelukker vigtige dele af virkeligheden. Det gør man, hvis man kun taler om flygtninge. Men de to termer udelukker ikke nødvendigvis hinanden. En migrant er jo en betegnelse, der dækker over alle, der flytter sig på tværs af landegrænser, herunder flygtninge,« siger Pierre Collignon.

Svært at bruge begge ord hver gang

I en stor reportage i mandagsavisen har fire af Jyllands-Postens reportere været på landevejen og togstationer forskellige steder i Danmark for at dække ankomsten af flygtninge og migranter. 

I artiklens manchet bliver de kaldt for migranter og flygtninge. Og det bliver man ved med i størstedelen af reportagen. 

I de sidste afsnit af reportagen bliver der dog konsekvent kun brugt ordet migranter.

Jeres reporter kan vel ikke vide, om de personer er migranter eller flygtninge? 

»Når fire journalister skriver en artikel sammen, så er det svært at redegøre for, hvorfor man har brugt det ene eller det andet ord. Det er svært at forlange, at man skriver både flygtninge og migranter i hver eneste sætning. Men det er vigtigt, at vi bruger begge ord, så vi ikke forenkler virkeligheden,« siger Pierre Collignon.