Syv medarbejdere er stoppet på forbrugerbladet Tænk de seneste to år. Redaktion og ledelse har råbt ad hinanden. Flere er gået grædende hjem. Bladet, der skulle være forbrugernes vagthund, er endt i intern magtkamp. (Rettet 15/10-12: Lis Hornø har været redaktør af to magasiner før Tænk og har erfaring i undersøgende journalistik fra Information. Links til reaktioner tilføjet.)
FORANDRING. En række medarbejdere har været så utilfredse med at arbejde på forbrugerbladet Tænk, at de har forladt bladet de seneste to år. Dårlig omgangstone, åbne skænderier og mistillid har floreret. Journalisten har talt med en række tidligere og nuværende medarbejdere på Tænk og i Forbrugerrådet. Flere er bange for at lægge navn til deres udtalelser, fordi fronterne længe har været trukket skarpt op mellem medarbejdere og ledelse.
»Tænk har jo Danmarks-rekord i at fyre tillidsrepræsentanter. Ingen kan føle sig sikre, hvis de udtaler sig kritisk,« lyder en forklaring.
Historien om Tænk handler kort sagt om redaktionen, der fik den forkerte redaktør. Eller redaktøren, der havde den forkerte redaktion. Og den er principiel, fordi medarbejdere på en række magasiner i disse år oplever, at deres journalistiske råderum bliver indskrænket. I 2009 blev journalisterne på Sygeplejersken underlagt kommunikationsafdelingen, og DSB's magasin Ud & Se skal skrive mere om togtrafik og DSB.
På Tænk er faktum, at hvis bladet, der hver måned tester kaffemaskiner, cykler og vaskemaskiner, skulle give sit eget arbejdsmiljø karakter, ville resultatet ikke se kønt ud.
»Så ville vi få bundkarakter. Det har været rædselsfuldt,« lyder det fra flere sider.
Mandefaldet har kostet dyrt.
»Vi har på grund af samarbejdsvanskelighederne mistet nogle af de dygtigste folk i branchen. Vores webredaktør Anders Bruun var en mester på nettet. Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord. Og redaktionschef Carsten Terp Beck-Nilsson, der startede Tænk Penge, er en af de største kapaciteter inden for forbrugerjournalistik i Danmark,« lyder en anden vurdering.
Ud over en uendelig række af afskedsreceptioner har stridighederne betydet, at folk er brudt sammen i arbejdstiden.
»Ja, der har i en periode været virkelig uro og turbulens. Det har været slemt – og jeg har endda arbejdet i DR,« bekræfter journalist Erik Valeur.
Han ønsker ikke at gå yderligere ind i debatten, fordi han udgør Tænks Jyllands-redaktion og dermed ikke har sin faste gang på redaktionen i Fiolstræde i København.
Alt tyder ellers på, at Tænk går mod gode tider, da journalist Lis Hornø i januar 2009 tiltræder som chefredaktør. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Kolding Kommune.
»Hun havde gode anbefalinger fra sin krisekommunikation efter fyrværkerikatastrofen i Seest. Til gengæld havde hun ikke så meget blad-erfaring,« husker Anders Bruun, tidligere webredaktør.
Medarbejderne er med til at ansætte Lis Hornø. Hun har ganske vist hverken lederuddannelse eller erfaring med undersøgende journalistik. Men det gør ikke så meget.
Tænk blev grundlagt af Forbrugerrådet i 1964 af selveste Poul Henningsen. Redaktionen står stadig på skuldrene af den ånd. Kulturen er kritisk, og redaktionen har i årevis været så selvkørende, at den nok skal levere dagsordensættende forbrugerjournalistik af høj kvalitet – også under den nye chef.
Og Lis Hornø gør et godt førstehåndsindtryk.
»Bare kom ind, min dør er altid åben,« lyder opfordringen til medarbejderne fra deres nye chef.
Tænk har et såkaldt journalistisk frihedsbrev, det er reklame- og sponsorfrit, og ambitionerne er høje. Nogle medarbejdere taler ligefrem om, at Tænk har en slags public service-forpligtelse. Den tidligere chefredaktør Pernille Tranberg har i perioder ligget i åben konflikt med Forbrugerrådet om Tænks uafhængighed. Da Pernille Tranberg i slutningen af 2008 beslutter sig for at stoppe, er det blandt andet, fordi hun ikke vil acceptere en sammenlægning af Tænk og
Forbrugerrådets hjemmesider. Journalistik og politik skal ikke blandes sammen – hverken på nettet eller i bladet.
»Hvis journalistikken var styrende, kunne vi fortsat lave det skarpeste og mest relevante blad. Men der var voksende pres på, hvad vi skulle skrive om – og det var svært at forklare internt, at mellemregninger i Forbrugerrådets politiske arbejde ikke altid er godt redaktionelt stof,« forklarer hun.
Men den første opgave, Lis Hornø sætter i gang, er netop en sammensmeltning af Forbrugerrådets og Tænks hjemmeside. Det bliver den webansvarlige Anders Bruun, der skal implementere strategien. Han er ikke vild med projektet, for hvad skal der stå på hjemmesiden, hvis Tænk og Forbrugerrådet ikke går i takt?
»På hjemmesiden skulle vi både have Tænks factsbaserede tests og Forbrugerrådets politiske holdninger. Men hvad skulle vi gøre, hvis Forbrugerrådet kørte en kampagne for økologisk mad, og Tænks redaktion lavede en smagstest, der viste, at forbrugerne synes, at økologiske kyllinger smager kedeligt?« spørger Anders Bruun.
Lis Hornø ser helt anderledes på konflikten. Først og fremmest mener hun ikke, det er så alarmerende, at syv har forladt bladet.
»Vi er jo faktisk 23 på redaktionen og i testafdelingen. Ud af det synes jeg ikke, at syv medarbejdere over to et halvt år er et alarmerende højt tal,« siger Lis Hornø, der også har et andet syn på forandringerne end medarbejderne. Hun ser en styrke i, at facts fra Tænk suppleres med politik fra Forbrugerrådet.
»Tænks hjemmeside havde dobbelt så meget trafik som Forbrugerrådets hjemmeside, og det ville Forbrugerrådet gerne høste godt af,« forklarer hun i dag til Journalisten. Og tilføjer:
»Samlet ville man kunne frigøre kræfter ved kun at have en hjemmeside.«
På de første seminarer ønsker Lis Hornø at rykke ved den sammentømrede gruppe af selvbevidste medarbejdere, der ser sig selv i opposition til Forbrugerrådets politiske del.
»Man skulle bare være på redaktionen i fem minutter for at mærke, at den først og fremmest definerede sig i forhold til industrien og Forbrugerrådets politiske del. Det var en stærkt rodfæstet følelse af "dem og os",« siger Lis Hornø. Hun oplevede en tendens til, at medarbejderne tillagde Forbrugerrådet slette motiver.
»Personligt forstår jeg ikke den slags. Man kan være uenige med andre og kæmpe for det, man står for. Men jeg har svært ved at forstå, at man automatisk tror, at andre ikke vil en noget godt. Måske blev jeg selv i begyndelsen opfattet som en, der ikke ville Tænk det godt,« forklarer hun.
Leder og redaktion er med andre ord ikke i samklang om de bærende værdier. Og da der på bladet en dag bliver udtrykt bekymring for, at Tænk ender som fagbladet Sygeplejersken, hvor redaktion og kommunikationsafdeling til journalisternes skepsis er slået sammen, er Lis Hornøs kommentar til kritikken:
"Det lyder som en røst fra graven."
Langsomt går det også op for journalisterne, at Lis Hornø ikke siger meget om det, de betragter som deres kerneydelse – undersøgende journalistik:
»Hendes oplæg var ret tyndbenet,« husker en deltager på seminaret. Når medarbejderne spørger til hendes journalistiske visioner, er meldingen fra deres nye chef:
"Det vender vi tilbage til."
Forbrugerrådet udgiver både Tænk og Tænk Penge. Antallet af årlige udgivelser stiger, der kommer flere læsere til, og økonomien er i plus. Samtidig citeres Tænk fortsat vidt og bredt for sine tests af cykelhjelme, plæneklippere eller autostole.
Men redaktionen savner journalistiske ambitioner, og chefredaktøren anerkender ikke det arbejde, journalisterne laver, føler de. De tænker med stolthed tilbage på banebrydende artikler om Arlas monopol på mælkemarkedet eller virksomheders sociale ansvar.
Da Tænk for eksempel har et ottesiders dagsordensættende tema om bakteriefyldte slagterier, vælger Lis Hornø i sin leder at informere om overpriser for brug af betalingsservice og skriver, at "Forbrugerrådet vil stille op som forbrugerstemmen".
Samtidig oplever redaktionen og testafdelingen noget, de aldrig har prøvet før. Som kritisk magasin, der hudfletter industrien, er redaktionen ofte under pres. Men ligesom Lis Hornø bøjer af for Forbrugerrådets ønsker, nejer hun for eksterne kritikere, synes medarbejderne. I flere tilfælde skriver hun ligefrem undskyldende mails til utilfredse producenter – uden at tale med redaktionen eller testafdelingen først.
I en artikel om kosttilskud i butikker er Lis Hornø tilbøjelig til at give en butiksejer ret i, at et foto af ham er en krænkelse af privatlivets fred – selv om mediejurist Oluf Jørgensen på Journalisthøjskolen siger god for billederne.
Efter en kritisk artikel i december 2009 om Københavns Andelskasse klager banken. Lis Hornø er parat til at komme med en præcisering. Redaktionen foretrækker en anden løsning, nemlig en ny artikel, hvilket chefredaktøren accepterer. Alligevel tilbyder hun få timer senere andelskassen en rettelse og forklarer bagefter de undrende medarbejdere, at "der var behov for hurtig respons".
Samtidig med at Lis Hornø holder møder med Forbrugerrådet og viser forståelse for de eksterne kritikere, går redaktion og chef også fejl af hinanden. Beslutninger på møder udlægges helt forskelligt. Og samlet er meget af det, der tidligere gjorde det værd at komme på arbejde, væk: Holdånden, den gode stemning, engagementet.
Webredaktør Anders Bruun er en af dem, der mærker konsekvensen.
»Jeg synes ikke, jeg kunne stå inde for mit arbejde, og jeg havde en leder, jeg ikke kunne læne mig op ad,« siger Anders Bruun, der finder et andet job kort tid efter.
Det bliver også bemærket, at Lis Hornø i foråret 2010 har ændret stil. Døren er ikke længere åben. Er hun overhovedet inde bag den?
»Hun kommer sjældent ud fra kontoret for at vende ting eller småsludre. Som leder er hun meget usynlig,« opsummerer en række medarbejdere. De er faktisk lidt i tvivl om, hvad hun egentlig bruger sin tid til.
Da der i maj 2010 laves en arbejdspladsvurdering (APV) blandt 20 medarbejdere på Tænk, er resultatet helt i bund. Der er problemer med løsning af konflikter og tillid til ledelsen, og medarbejderne efterlyser indsigt i vigtige informationer om Tænks fremtid.
70 procent synes kun delvist eller i ringe grad, at de kan stole på ledelsens meldinger. 61 procent svarer, at de kun delvist eller i ringe grad oplever, at ledelsen anerkender deres indsats. 43 procent har store eller små forbehold over for at anbefale en god ven at søge arbejde på Tænk.
Den første reaktion fra ledelsen er ikke selvransagelse. Da Lis Hornø og medarbejderne kort efter mødes for at evaluere resultatet af APV'en, forklarer chefredaktøren, at hun synes, kritikken er voldsom – og til dels rammer ved siden af.
Når medarbejderne efterlyser regler for håndtering af klager fra kilder, lyder hendes svar, at det findes allerede. Når medarbejderne siger, at de savner ros og interesse fra chefredaktøren, forklarer hun, at det primært er mellemledernes opgave at give anerkendelse. Hendes opgave er at skabe de bedst mulige rammebetingelser, påpeger hun.
Lis Hornø fortæller, at en erhvervspsykolog efter APV'en forklarede, at det dårlige arbejdsklima blandt andet skyldtes, at Tænk er gået fra at have en meget karismatisk chef til en chefredaktør med en mere postmoderne ledelsesstil.
»Da jeg startede, havde man en meget klar opfattelse af rigtigt og forkert, og Tænks opgave var at ændre verden. Jeg har som leder kigget mere på, at vi skulle sætte sprog på vores måde at arbejde på og lave koncepter, så vi ved, hvad vi skal gøre, når vi er under pres.«
Her rammer Lis Hornø konflikten lige på kornet. For helt i PH's ånd har medarbejderne haft deres mission i blodet. Missioner på papir er verdensfjerne for dem.
Til de fleste medarbejderes overraskelse fører APV'en pludselig til, at en redaktionschef fratræder, selv om der ikke har stået noget kritisk om hende i APV'en. Men hendes exit baner vejen for en omstrukturering, hvor redaktør på Tænk Penge Janne Aagaard i august 2010 også får titel af redaktør på Tænk.
Nu skærpes konflikterne.
Janne Aagaard er et halvt år tidligere kommet fra et job som succesfuld chefredaktør på bladet Politi, der lige har vundet en Bordingpris. Hun har en formidabel evne til at pitche nye ideer og omsætte dem til virkelighed.
Hun er effektiv, udadvendt og påtager sig det dobbelte redaktøransvar med stort engagement.
Men hendes meget kontante ledelsesstil bliver af medarbejderne hurtigt oplevet som ubehagelig. Dagligt bliver redaktionelle småbeslutninger kørt op til konflikter. Skænderier er hverdagskost, og folk må gå grædende hjem. Så mens den private trivselskonsulent Paul Gandil bliver hyret til at løse Tænks gamle problemer med arbejdsmiljøet, tårner nye sig op i hastigt tempo.
I juni 2011 fratræder Janne Aagaard sin stilling. Til Journalisten.dk siger hun, at hun ærgrer sig over, at hun og Tænk "ikke fandt hinanden i den her proces". Der står i hendes fratrædelsesaftale, at hun ikke må gå i detaljer om, hvorfor hun stoppede.
Blandt medarbejderne er der i dag et håb om, at det værste er overstået. Og selv om Forbrugerrådet jævnligt presser på for at præge Tænk, kan redaktionen i dag ikke pege på eksempler på, at Tænk har ændret i journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje. Men tilliden er langtfra genskabt. Medarbejderne frygter, hvad der sker næste gang, Forbrugerrådet eller producenter presser på.
Layouter Geira Bjørn Olsen vælger at se optimistisk på fremtiden. De seneste år har nemlig ikke været sjove.
»Der har været mange magtkampe, men nu står vi med et stærkt hold. Der er en lyst og en vilje til at samarbejde og se frem. Nu skal vi bare lave nogle gode blade,« siger hun.
Set på afstand siger den tidligere webredaktør Anders Bruun, at historien om Tænk viser, hvad der sker, når medarbejderne ikke inddrages i en forandringsproces.
»Hvis man skal sælge forandringer til en gruppe medarbejdere, skal man definere en brændende platform og fortælle medarbejderne, hvorfor de skal ændre kurs. Derefter skal man inddrage medarbejderne; lytte til deres forslag og prøve at få dem med. Men vi fik ikke at vide, hvad visionen var, og det gjorde det svært at følge med.«
Tænk 93 – 2009
I april 2009 klager virksomheden Skagen Food til Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, over Tænks test af firmaets grøntsagskasser. Formanden går til Lis Hornø, chefredaktør på Tænk, som beder testafdelingen om at bringe en "præcisering", hun selv har formuleret uden at inddrage redaktionen og testafdelingen. Da medarbejderne opdager det, undskylder Lis Hornø, at hun ikke hørte dem, før hun reagerede. Men hun mener stadig i dag, at det var rigtigt at præcisere.
»Producentens kritik var relevant. Som Pippi Langstrømpe siger: Hvis man er stærk, skal man også være meget rar,« siger Lis Hornø og peger på, at Tænk har magten til at lukke forretninger og arbejdspladser fra den ene dag til den anden.
For medarbejderne betød sagen, at de mistede respekten for deres nye chef.
»Selv om det ikke var en stor sag, fik det os til at tænke, at hvis hun ikke engang vil forsvare os i det små, hvad så når der kommer en stor sag,« siger en tidligere medarbejder.
Tænk 101 – 2010
Da Gucci i januar 2010 klager over en forside med Gucci-logoer, beslutter chefredaktør Lis Hornø, at hun "under protest" vil acceptere advokaternes krav.
Hun har præsenteret Guccis krav for tre forskellige advokater, men ikke for redaktionen.
Medarbejderne bliver vrede, da de finder ud af, at chefredaktøren ikke har inddraget dem i sine overvejelser.
Gucci ender med at opgive truslerne om sagsanlæg. I dag erkender Lis Hornø, at det var en fejl, at redaktionen på Tænk ikke blev inddraget.
Rettet 15/10-12 Journalisten skrev i artiklen "Flugten fra Tænk", at redaktør Lis Hornø kom fra en stilling som kommunikationschef i Kolding Kommune. Hun arbejdede ganske rigtigt frem til 2008 i Kolding Kommune, men skiftede til kommunikationsbureauet Operate, før hun blev ansat på Tænk i februar 2009.
Vi citerede Tænks tidligere webredaktør for at fremhæve hendes gode anbefalinger fra jobbet i Kolding – med tilføjelsen: "Til gengæld havde hun ikke så meget bladerfaring." Det er upræcist. Lis Hornø har været chefredaktør i tre år for magasinet Forældre & Børn, og i et år har hun været redaktør for Sundhedsstyrelsens blad KursHIV. Som selvstændig konsulent og hos Operate har hun rådgivet forskellige kunder i bladkoncept og -design.
Journalisten skriver endelig i artiklen: "Hun har ganske vist hverken lederuddannelse eller erfaring med undersøgende journalistik." Det er heller ikke helt præcist. Da Lis Hornø blev ansat på Tænk havde hun deltaget i lederkurser. Hun har desiden lavet undersøgende journalistik for Dagbladet Information og Ugeskrift for Læger.
Journalisten beklager den manglende præcision.
Lis Hornøs læserbrev "Fyldt med fejl".
Journalisterne fra Tænks læserbrev "Fejlagtig fremstilling".
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er en helt fin og god artikel, men faldt alligevel over dette lille stykke:
På Tænk er faktum, at hvis bladet, der hver måned tester kaffemaskiner, cykler og vaskemaskiner, skulle give sit eget arbejdsmiljø karakter, ville resultatet ikke se kønt ud.
»Så ville vi få bundkarakter. Det har været rædselsfuldt,« lyder det fra flere sider.
Er det ikke lidt underligt at lave et citat, som slutter med "lyder det fra flere sider"? Altså, man forstår godt meningen, men der er vel ikke tale om en række medarbejdere, der har sagt det i kor?