search

Fluffy regler om navneforbud

Uklart om navneforbud har tilbagevirkende kraft, og om det alene gælder informationer fra retssalen, siger mediejurist Oluf Jørgensen til journalisten.dk

Uklart om navneforbud har tilbagevirkende kraft, og om det alene gælder informationer fra retssalen, siger mediejurist Oluf Jørgensen til journalisten.dk

Spørgsmålet om navneforbuds rækkevidde er kommet op igen efter sagen om drabet på Jon Patorra.

I første omgang frigav politiet navnene på de tre mistænkte i sagen. Navnene blev bragt af en lang række større og mindre medier landet over.

Efter at de tre mistænkte havde meldt sig til politiet, blev der nedlagt navneforbud i sagen.

Navneforbuddet blev nedlagt for at beskytte de tre unge mistænkte mænd.

Flere medier har haft – og har – navnene offentliggjort på deres hjemmesider, også efter at der blev nedlagt navneforbud.

Omfatter et nedlagt navneforbud også materiale, der allerede er publiceret ved retsmødets start. Og omfatter det i givet fald også materiale, som hviler på oplysninger, som ikke stammer fra retten?

»Sådan som bestemmelsen er formuleret i retsplejeloven paragraf 31, så kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn og lignende, der gør det muligt at identificere den pågældende. Men man kan ikke ud fra paragraffen se, om det betyder, at det, der allerede er offentliggjort, skal slettes, eller om det, der bygger på andre kilder, også er omfattet af navneforbuddet. Det kan man ikke,« siger Oluf Jørgensen til journalisten.dk.

Det er et åbent spørgsmål, om loven kræver, at medier bagudrettet fjerner navne, efter at der er nedlagt navneforbud.

»Jeg kan kun sige, at det er rigtigt gode spørgsmål, som der ikke er taget klart stilling til, hverken i loven eller i højesteretspraksis. Det tætteste er jet-set-dronningsagen, og der var det klart nok, at Højesteret nåede frem til, at Ekstra Bladet også skulle anonymisere det materiale, de allerede havde nået at offentliggøre lige før grundlovsforhøret,« siger Oluf Jørgensen.

Sagen om Rigmor Zobel viste dog, at navneforbuddet langtfra gjorde den såkaldte jet-set-dronning anonym, og derfor bør loven genovervejes, mener Oluf Jørgensen:

»Jeg har sagt det adskillige gange og gentager det gerne: Navneforbudsreglerne trænger til et grundigt gennemsyn,« siger Oluf Jørgensen.

Efter at navnene på de tre mistænkte i drabssagen blev offentliggjort, er de blevet bredt ud i vide kredse på nettet, heriblandt via forskellige debatfora og private blogs.

Kommentarer
1
Jan Søgaard
17.10.12 21:43
Re: Fluffy regler om navneforbud

Princippet i dansk ret er, at en kendelse eller en dom først har retskraft fra det øjeblik, den bliver afsagt. Det bør Oluf Jørgensen som jurist være den første til at forstå. At han begynder at fantasere om, at et navneforbud måske kan have tilbagevirkende kraft er en juridisk nyskabelse. Forestiller OJ sig for eksempel, at samtlige trykte dagblade, der offentliggjorde politiets efterlysning af de tre efterlyste drabsmistænkte, efterfølgende skulle indsamles over hele landet og destrueres? Inklusive arkiveksemplarerne på landets biblioteker? Skal alle artikler i Infomedia slettes? TV-medier som f.eks. TV Lorry har også stadig deres indslag liggende på net-TV, hvor man med få klik kan gense den udsendelse, hvor navnene på de efterlyste offentliggøres. Det er en absurd tanke, at journalistisk materiale, der var fuldt lovligt, da det blev offentliggjort, skal slettes/redigeres med tilbagevirkende kraft.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen