search

Flermedielle fortællinger hitter i 2015

Teknikken har gjort det nemmere og billigere, og læserne elsker det – 2015 kan blive gennembrudsår for de flermedielle fortællinger. »De er et stort hit, også viralt,« siger Jeppe Duvå fra Kristeligt Dagblad. Ny serie om 2015-tendenser

”Jeg hører mennesker, der snakker til mig, men de er der ikke.”

8 sekunders soundbite og et vibrerende uskarpt fuldskærms-billede af en kvindes øre. Sådan starter Kristeligt Dagblads fortælling om psykotiske Anita, og den fortsætter i et langt scroll, hvor man gennem tekst, billeder og lyd lærer Anita og hendes sygdom at kende.

Artiklen ’Anita har brækket hjernen’ er en af Kristeligt Dagblads såkaldte specialhistorier, en satsning på historier produceret specifikt til nettet og fortalt med brug af forskellige medier. De multimedielle fortællinger er ikke nogen ny opfindelse, men først nu er genren ved at få sit gennembrud. Og i 2015 bliver der endnu flere eksempler i de danske medier, spår Jesper Gaarskjær – journalist, forfatter og underviser ved DJMX.

»Vi ser det også rundt omkring i verden, at der kommer de her produktioner, der integrerer grafik og levende billeder, også interaktion, der gør, at man kan blive draget af det som modtager og blive klogere. Jeg tror, medierne har fundet den journalistiske drivkraft i at de her kan nå modtagerne både i forhold til det substantielle og gennem en wauw-faktor,« siger Jesper Gaarskjær.

Og det kan Jeppe Duvå, redaktionschef på Kristeligt Dagblad, bekræfte. De flermedielle features i avisens specialhistorier giver artiklerne en ny form for gennemslagskraft.

Viralt hit

»Det øger autenticiteten og giver mulighed for en dybere fornemmelse af emnet og personen. Jeg tror ikke, det er afgørende med de forskellige mediebidder, det er stadig teksten, der er det essentielle. Og heldigvis for det – vi lever at gode tekster, ikke tv. Men jeg tror klart, det er med til at få et ekstra publikum med. Det er meget opmuntrende, hvor meget folk læser vores specialhistorier – de er et stort hit, også viralt. Så det dementerer fuldstændig teorien om, at folk kun vil læse kort på nettet,” siger Jeppe Duvå.

For Kristeligt Dagblad er specialhistorierne ressourcemæssigt en stor satsning. Dels bruger journalisten – i dette tilfælde Kim Schou – lang tid på at researche og skrive historien. Og dertil kommer bearbejdelsen af både indhold, udseende og funktionalitet.

Isoleret set bruges der flere penge på sådan en historie, end der kommer hjem, vurderer Jeppe Duvå. Alligevel tror han, satsningen giver pote.

»Lavede man en firkantet cost-benefit analyse på, om det kan betale sig, så kan det nok ikke. Men det tror vi alligevel, det kan, for det, at vi laver den her slags historier, er et vigtigt element i at være den avis, vi gerne vil være – også digitalt.«

Inspiration fra USA

Satsningen med specialhistorier begyndte for omkring to år siden, blandt andet med inspiration fra New York Times-historien ’Snowfall’. Som udgangspunkt er det blandt avisens traditionelle historier, at specialhistorie-emnerne pludselig popper op.

»Vi laver specialhistorier om emner, vi synes har tyngde og forskellige fortællemæssige muligheder. Det stiller krav til historien, når fortælleformen har den halvlitterære facon, vi bruger, og bliver så lang. I tilfældet Anita havde vi historien, og så tænkte vi "hov, hvis den skal ydes fuld retfærdiged, så er det specialhistorie". Men det kan også være omvendt. Vi har netop lavet en serie om Scientology, hvor vi på forhånd besluttede, at der skulle indgå en specialhistorie,« fortæller Jeppe Duvå.

Ved eksemplet ’Anita har brækket hjernen’ fremhæver Jesper Gaarskjær, hvordan lyd- og billedeffekter er med til at bringe historien ind under huden på læseren.

»Lyd-loopet i starten – det er sådan lidt foruroligende og giver mig en stemning som læser. Og lydbidderne undervejs gør, at jeg forstår personen bedre – hun bliver mere hel for mig,« siger han.

Billigere teknik

Gaarskjær nævner et andet eksempel – artiklen ’Dødsdykket’ i norske VG – der kun indeholder en lille mængde skreven tekst, men hvor lyd og billedeffekter og især grafikken udgør de primære narrative motorer.

En faktor bag fremvæksten af multimedielle fortællinger er, at webværktøjerne i dag gør den tekniske side lang mere overskuelig og billigere, peger Jesper Gaarskjær på. Men han tror også som Jeppe Duvå og Kristeligt Dagblad, at satsningerne tjener sig hjem gennem den brandværdi, som de store, vellykkede fortællinger er med til at give medierne.

»Hvis man spørger de store dagblade, så er det ikke nyheder, der deles på Facebook. Det er de store, journalistiske fortællinger. Så hvis man som medie kan nå ud til modtagere og få et brand med den slags produktioner, så tror jeg, man kommer til at stå stærkere i bevidstheden hos folk.«

 

Serie: Historier i 2014, der siger noget om 2015

Journalisten har bedt en række fagfolk pege på medieproduktioner fra årets løb, som er de bedste eksempler på trends, vi kommer til at se mere til i 2015.

Jesper Gaarskjær peger på ’Anita har brækket hjernen’ som eksempel på en stigende brug af flermedielle fortælleformer. Dette er første artikel i serien.

Kommentarer
3
Henrik Kastenskov
05.01.15 18:50
Jeg finder artiklen
Jeg finder artiklen unuanceret og fokuseret på det skrevne.
Fotojournalisterne på DMJX har i de seneste fire år arbejdet med fortællinger, hvis narrative struktur og visuelle stil er direkte rettet mod nettet som udgivelsesplatform. Den fortællemæssige innovation kommer ikke fra de skrivende- men fra de fotograferende journalister.
I morgen, d. 6. januar, går bedømmelsen af af Årets Pressefoto i gang igen. Sidste år vandt DMJX studerende tre ud af fire priser i web dokumentar kategorierne. I år er der næsten tre gange flere deltagere i kategorierne end sidste år, og formatet vinder frem.
Men ikke takket Jeppe Duvå og en tilgang til online fortællingen og online journalistik, der egentlig bare er mere af det samme i en ny indpakning.
Hvis man vil se, hvorfra den fortællemæssige innovation kommer, kan man eventuelt bare se én af de aktuelt 74 produktioner, der ligger på DMJX' side: http://danishphotojournalism.com/webdocs.html
Fremhævet af Journalisten
Jesper Gaarskjær
05.01.15 21:20
Hej Henrik,

Hej Henrik,
Det ene udelukker vel ikke det andet? Jeg er jo helt enig i, at fotojournalisterne står bag nogle fremragende produktioner, som også inddrager video/lyd.
Men der er jo masser af flermedielle produktioner, ikke mindst i udlandet, hvor det skrevne snit eller den grafiske og interaktive dimension er dominerende, eller hvor fx layoutet er eksperimenterende og de forskellige medier integreres på nye, mere intuitive måder, og det er jo mere dem, vi taler om her. Og altså også hvor samarbejdet og samspillet mellem skribent, fotograf, grafiker m.m. er mere tydeligt. Anita-historien var jo bare et enkelt eksempel :D
Fremhævet af Journalisten
Henrik Kastenskov
06.01.15 08:24
Hej Jesper

Hej Jesper
Absolut ikke - det var mere en reaktion på Jeppe Duvå's, i min optik, alt for enøjede fokus på det skrevne ord. Ved eksempelvis at reducere den visuelle del af online journalistikken til 'TV', finder jeg forstemmende og visionsløst.
Meget lidt af det, der produceres på DMJX ligner til forveksling TV i sin tilgang. Tværtimod er det som oftest fotojournalistik på et højt plan, men det går henover hovedet på Duvå og flere med ham. Styrken i formatet ligger netop i sammenspillet mellem de enkelte elementer, og det synes jeg de bedste DMJX produktioner viser eksemplarisk i en 50 dollar WordPress template. 'Dødsdykket' er fantastisk flot derimod, men må have været hundedyr (?).
Bedste hilsener
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen