Flerkulturelt Norge

Den norske avis Dagsavisen søgte fonden "Fritt ord" og fik 500.000 til et projekt, der skulle gøre indvandrere mere synlige i avisen.

Den norske avis Dagsavisen søgte fonden "Fritt ord" og fik 500.000 til et projekt, der skulle gøre indvandrere mere synlige i avisen.

Det førte til, at Hong Pham blev ansat – og efter det første år med projektet, har avisen nu trykt store plakater med hende.

"Det var problematisk, at Norge var blevet flerkulturel, uden at vi magtede at skabe en kontakt til den hverdag, der lå lige uden for avisen. Derfor måtte vi skaffe nogle mennesker, der kunne få adgang til disse miljøer," siger Håkon Borud, der er nyhedschef på Dagsavisen.

Ifølge ham er der sket meget med journalistikken i Dagsavisen, efter Hong Pham kom til.

"Vi fremstiller ikke længere udelukkende indvandrere og asylansøgere som ofre eller kriminelle. Det er lykkedes os i højere grad at sætte søgelys på det flerkulturelle og den hverdag, vi lever i. Skriver vi en artikel om skole, så er det blevet mere naturligt også at interviewe for eksempel en pakistansk familie. Der er også sket det, at indvandrermiljøerne er begyndt at stole på os. De har opdaget, at vi ikke mere bare skriver om det negative," siger Håkon Borud.

 

0 Kommentarer