search

Flere udlændinge – færre nyheder på fremmedsprog

I modsætning til en række andre europæiske lande skruer både tv og aviser i Danmark ned for nyhedsdækningen over for borgere, der kommer fra andre lande og ikke forstår dansk.

Journalisten har afdækket hvorfor og set på konsekvenserne. En af konsekvenserne er, at en flygtning har taget sagen i egen hånd. Nu laver han sin egen radiostation:

Ny radio i Lemvig med danske nyheder på arabisk

»Det chokerer mig, at nogen efter to eller tre år i Danmark ikke ved, hvem statsministeren er,« siger 30-årige Moustapha Shikho fra Lemvig. Han savner nyheder på fremmedsprog i Danmark og vil derfor starte sin egen radiostation med programmer og nyheder om Danmark på arabisk.

Foto: Mads Krabbe

Læs artiklen her

 

Langt flere indvandrere – meget færre nyheder på fremmedsprog

»Jeg taler dansk nok til, at jeg kan forstå og tale lidt med mine danske kolleger, men det er svært at tale med om for eksempel politik, fordi jeg ikke forstår nyhederne,« siger Dara Khashman. Han er 31 år, kurdisk syrer og flygtede til Danmark for to år siden.

Samtidig med at antallet af udlændinge stiger i Danmark, har både DR og en række store aviser lukket helt for daglige nyheder på fremmedsprog. Per Mouritsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at de manglende nyheder på flygtningenes eget sprog risikerer at isolere dem.

»Integration bliver tit forstået som, at de andre skal ende med at være som os. Men man kan også forstå det sådan, at det handler om at være en del af det samme samfund med lige muligheder for at deltage og holde sig orienteret. I den forstand er det klart, at flygtningenes forudsætninger er hæmmede, når de ikke kan forstå nyhederne,« siger Per Mouritsen.

Foto: Mads Krabbe

Læs artiklen her

 

DR kritiseres for at mangle nyhedstilbud på fremmedsprog

Engelske, arabiske, somaliske og tyrkiske nyheder blev i 2009 præsenteret som en tjeneste med “integrationsperspektiv” af DR’s daværende onlinechef, Nicolai Porsbo, som understregede, at “det er vigtigt, at nydanskerne også får et overblik over det danske nyhedsbillede”.

Men i forbindelse med indgåelsen af den nye public service-kontrakt, der trådte i kraft i begyndelsen af 2015, fik DR sløjfet den del af aftalen, der bandt dem til at lave nyheder på de vigtigste fremmedsprog.

»DR misligholder deres public service-opgave i øjeblikket, fordi der er en stor gruppe, de ikke når ud til med deres nyheder. Selv om man ikke er statsborger, har man krav på en seriøs nyhedsformidling,« siger Frands Mortensen, medieforsker ved Aarhus Universitet.

Kritikken af, at man ikke lever op til sin public service-forpligtelse, bliver afvist af Michael Arreboe (billedet), kanalchef på Dr.dk.

»Det er noget sludder, at vi ikke lever op til vores public service-forpligtelse. Fra at have haft et tilbud, som meget få gjorde brug af, har vi i dag et tilbud på DR Ligetil, som kommer langt bredere ud,« siger han.

Foto: Lærke Posselt

Læs artiklen her

 

Fremmedsprog er fortid på de danske dagblade

Præcis som DR har store dagblade én efter én opgivet at levere nyheder på fremmedsprog.

Copenhagen Post har siden 1999 skrevet nyheder primært henvendt til veluddannede indvandrere. Redaktionschef Ben Hamilton oplyser, at man p.t. ligger på 150.000 unikke brugere om måneden, og han peger på, at der er en stor gruppe borgere i Danmark, der bliver overset af de etablerede medier.

»Det er nogle gange svært at forstå den selvtilstrækkelige danske tankegang, hvor man kun er interesseret i dem, der snakker dansk, som om de andre ikke findes. Der er helt sikkert et publikum for nyheder på engelsk,« siger han.

»Vi vurderer, at der er flest herboende, der er tilknyttet det segment, og at der derudover ikke var den tilstrækkelige interesse til at have nyheder på engelsk,« siger ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen (billedet).

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Læs artiklen her

 

Nyheder på andre sprog er »kernen af public service«

I modsætning til DR tilbyder et stort flertal af EU-landene public service-nyheder på fremmedsprog. Også Finland og Sverige. »Det skal styrke de nytilkomnes viden om samfundet,« lyder det fra Sveriges Radio.

SVT i Sverige har siden april haft ’Nyheter på lätt svenska’ (billedet), som er primært målrettet flygtninge.

En optælling, som Journalisten har foretaget, viser, at man som indvandrer kan få public service-nyheder på – som minimum – engelsk i 18 af de 28 medlemsstater. Dertil kommer Storbritannien og Irland, der har engelsk som hovedsprog. Dermed er Danmark et af otte lande i unionen, hvor der end ikke er public service-nyheder på engelsk, efter at DR i sommeren 2015 lukkede ned for nyheder på fremmedsprog.

Elle-Kari Höjeberg, kanalchef for svensk P2, siger til Journalisten, at man hvert tredje eller fjerde år vurderer, hvor behovet er størst – både i forhold til sproggruppens størrelse og dens grad af integration.

I øjeblikket er sprogene kurdisk, arabisk, engelsk, somali og persisk, som dagligt opdateres på nettet med både lyd og tekst.

»Nyhederne er specifikt rettet imod nyankomne til Sverige som en hjælp til at forstå, hvad der sker i det land, de er kommet til,« siger Elle-Kari Höjeberg.

»Det skal styrke deres viden om det svenske samfundsliv, indtil de har lært sproget,« siger kanalchefen.

Foto: Magnus Liam Karlsson/SVT

Læs artiklen her

 

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen