Der er kommet flere sprogfejl i de danske aviser. Det viser en ikke-videnskabelig optælling foretaget af det populærvidenskabelige tidsskrift om sprog Mål & Mæle. Berlingske Tidende sætter rekord i sprogfejl.

Den ny opgørelse baserer sig dog kun på korrekturlæsning af et enkelt eksemplar af henholdsvis Berlingske Tidende, Information, Ekstra Bladet, Weekendavisen og Universitetsavisen.

Til gengæld er der blevet læst korrektur på samtlige artikler i aviserne.

Sidste gang, optællingen blev foretaget, var i 1996. Dengang fandt sprogforsker Søren Brandt i gennemsnit 5,2 sprogfejl per 1.000 ord. Her godt 10 år efter har Mål & Mæle så pustet nyt liv i hans undersøgelse for at se, om aviserne er blevet mere eller mindre sjuskede med sproget. Og desværre ser det ikke alt for godt ud.

I 2007-udgaverne af de pågældende aviser er antallet af fejl steget til gennemsnitligt 6,9 sprogfejl per 1.000 ord.

Igen er der blevet læst korrektur på et enkelt eksemplar af hver af de fem aviser. Og fra 1996 til 2007 er der altså sket en stigning i hyppigheden af blandt andet tegnsætningsfejl, apostroffejl, tastefejl, særskrivningsfejl og pernittengrynske problemer. Især kommafejl ses hyppigt.

Duksedrengen tilbage i 1996 var Berlingske Tidende med absolut færrest fejl – blot 2,7 fejl per 1.000 ord.

I dag er situationen fuldstændig omvendt. Nu har journalisterne på Berlingske Tidende den tvivlsomme ære at sætte rekord i sprogfejl anno 2007 med 9,2 sprogfejl per 1.000 ord.

Til gengæld er både Universitetsavisen og Ekstra Bladet tilsyneladende blevet grundigere med korrekturlæsningen, melder Mål & Mæle.

I tilfældet Universitetsavisen er der tale om en fremgang fra 6,3 fejl per 1.000 ord til 2,3 fejl per 1.000 ord.

Ekstra Bladet imponerer ved at være 'den mindst ringe' i 2007 med nu blot 1,7 fejl per 1.000 ord mod tidligere 4,1 fejl.

Den komplette artikel 'Avisernes fejl er en gammel nyhed' står at læse i novemberudgaven af Mål & Mæle.