Flere seere vælger SBS

Indtil nu har 2008 været et guld-år for SBS. Både TV 2 og Viasat har færre seere nu end i 2007, mens SBS har flere.

Indtil nu har 2008 været et guld-år for SBS. Både TV 2 og Viasat har færre seere nu end i 2007, mens SBS har flere.

"De unge mødre", Pokalfinalen mellem Valencia og Getafe og "Indiana Jones" har lokket seerne til Kanal 4 og Kanal 5. De to kanaler er hovedårsagerne til, at SBSs fire kanaler, som også inkluderer SBS Net og The Voice TV, har oplevet stor seerfremgang i 2008. Indtil nu har de fire kanaler en kommerciel share på 14,2 mod 11,8 i hele 2007.

Især trak "De unge mødre" de helt store seertal. Den 23. september slog programmet rekord med 220.000 seere. Det svarer til, at hver fjerde seer af kommercielt tv, så "De unge mødre" den tirsdag.
I år er seertallene for både Viasat og TV 2 faldet. De har nu en share på henholdsvis 20,7 og 59.

0 Kommentarer