Efter årets Store Match Dag – bedre kendt som Panikdagen – stod 22 praktiksteder uden en praktikant. Samtidig havde 67 studerende heller ikke fået en praktikplads.

To måneder efter er der dog stadig 13 praktikpladser, som står tomme. Det er blandt andet på Dagbladet Holstebro-Struer, Scleroseforeningen, Se og Hør, Ældresagen og Komputer for Alle.

Samtidig er der, vurderer DMJX' praktikantvejleder Pia Færing, cirka 35 praktiksøgende uden en praktikplads. Og så har cirka 20 studerende på grund af orlov eller lignende helt sprunget praktiksøgningen over denne gang.

Det lyder med andre ord umiddelbart, som om de 13 praktiksteder burde være vildt eftertragtede. Men det er ikke sikkert, de rent faktisk bliver besat. Og det overrasker ikke Pia Færing.

“Flere, der ikke fik deres drømmeplads sidste gang, har fået det nu efter et halvt år uden praktik. Så jeg kan godt forstå, at de studerende ikke vil gå på kompromis, fordi historikken viser, at de måske kan få deres drømmeplads næste gang,“ siger Pia Færing.

“Den viser, at hvis du bruger dit halve år på orlov fornuftigt og bliver mere moden, så kan det godt lykkes. De bliver mere erfarne i systemet, og det er også et plus,“ siger hun og tilføjer, at chancerne også kan være bedre i efterårets praktiksøgning – der står cirka 110 studerende over, fordi DMJX flytter praktikstarten fra 4. til 5. semester.

23 har sagt ja til praktikplads

Hun understreger desuden, at regnestykket for de manglende praktikpladser ikke er så simpelt, som det gør sig ud.

Ifølge hende har de studerende faktisk sagt ja til, hvad der svarer til 23 praktikpladser siden Panikdagen.

Men samtidig er der mange andre medier og virksomheder, der har meldt sig på banen med nye praktiksteder, og det betyder, at der stadig er 13 i overskud.

“Jeg har fået tre nye, som siger, det er på grund af det lavere lønniveau for praktikanter. Blandt andet Nationalbanken,“ siger Pia Færing.

De studerende fik jo en del kritik for at være kræsne efter Store Match Dag. Er de det?

“Det er en meget atypisk søgerunde, så du kan ikke generalisere om, hvorvidt de studerende er kræsne, eller at der ikke er praktikpladser nok,“ siger Pia Færing.

“Man skal lade være med at skælde ud på de unge. Der er færre praktiksøgende næste gang, dette er sidste gang med 18 måneders praktik, og lønnen er også blevet sænket. De tre faktorer betyder, at det ikke er et retvisende billede, vi får,“ siger hun.

Betimeligt at kalde de unge kræsne

Hun påpeger samtidig, at medierne ikke skal spille hellige, selv om det er frustrerende ikke at kunne få en praktikant.

“Praktikpladserne viste deres manglende villighed til at tage praktikanter, da der manglede 75 praktikpladser to gange i træk. Der var de der ikke, selv om de unge virkelig manglede. Nu kan de sige, at de unge er kræsne, men det er meget betimeligt for dem,“ siger hun og tilføjer:

“Jeg synes selvfølgelig, at praktikstederne skal tage de praktikanter, de kan overskue og har råd til. Og jeg kan også forstå, at de er frustrerede over, at de unge ikke vil spise op. Men de skal også gøre sig attraktive for de studerende,“ siger hun.