Flere medier vil nu indføre krav om coronapas til blandt andet julefrokoster. Det sker, efter at regeringen genindførte krav om coronapas til større arrangementer. Det skriver MediaWatch.
I går fortalte TV 2, at de ville indføre coronapas til nogle arrangementer.
Nu vil Jysk Fynske Medier og Det Nordjyske Mediehus også kræve fremvisning af coronapas til deres julefrokoster.
Medierne har ikke oplevet stigende smitte hos dem, men man følger udviklingen tæt. Adm. direktør for Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, fortæller til MediaWatch:
”Vi beder medarbejderne være særlige opmærksomme på symptomer samt opfordrer til test og/eller hjemmearbejde, hvis der er den mindste mistanke om smitterisiko.”