Der har været talt og skrevet meget om cheflønninger i mediebranchen oven på kritikken af DR’s mangfoldighedskonsulents millionløn.
Kun fem ud af 20 chefredaktører og mediedirektører ville svare, da Journalistens stillede spørgsmålet: ”Hvad tjener du selv?”
Men nu har en række medier valgt at lægge direktør- og cheflønninger frem. Det sker, efter Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard har rettet spørgsmål til Kulturministeren om netop mediernes cheflønninger.
I alt har 23 ud af de 44 medier i opgørelsen, som modtager mediestøtte, valgt at lægge chef- eller direktørlønninger frem. Det gælder blandt andet Information og Flensborg Avis.
13 medier har ikke ønsket at afgive lønoplysninger og otte har ikke nået at svare inden tidsfristen.
Se graf over de medier, som har lagt chefredaktør-lønninger frem, i bunden af artiklen.
Hykleri ikke at lægge lønnen frem
En af dem, der har kritiseret de private medier for ikke at offentliggøre lønnen, er Reimer Bo Christensen. Den tidligere nyhedsvært på DR og nu selvstændige journalist og kommunikationsmand har den seneste måned lagt flere opslag op på Facebook, hvor han revser danske mediechefer for deres tavshed om lønninger.
Men opgørelsen fra Kulturudvalget har ikke stillet ham tilfreds. Han mener ikke, det er godt nok, at 24 ud af de 44 medier, som modtager mediestøtte, har svaret. Han kritiserer særligt JP/Politikens Hus.
”Det store hus, JP/Politiken, lægger intet frem”, siger Reimer Bo Christensen til Journalisten.
Mediehuset er ikke forpligtet til at offentliggøre lønningerne, men det er hyklerisk ikke at gøre det, mener Reimer Bo Christensen.
”Når man forlanger åbenhed af andre, må man også selv leve op til det. Ellers er det hykleri,” siger han.
Han nævner en artikel, som Ekstra Bladet i begyndelsen af september bragte om generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønns, løn.
"Når man fortæller på kroner og ører, hvad direktørerne i Danmarks Radio tjener, og håner generaldirektøren for – efter deres mening – at være den, som tjener mest, så synes jeg, at man også selv skal lægge tallene frem,” siger Reimer Bo Christensen.
Ørskov: Meningsløst og uhensigtsmæssigt
I Kulturministeriets opgørelse over lønninger i danske mediehuse, er også eventuelle kommentarer fra mediehusene bragt.
I en samlet kommentar for Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Finans og WatchMedier skriver adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov, at mediehuset går ind for åbenhed, men at det i dette tilfælde er både meningsløst og uhensigtsmæssigt.
”Meningsløst, fordi man sammenligner licensfinansierede medier med private. Licensfinansierede medier som Danmarks Radio har deres indtægter sikret og skal alene holde hus med udgifterne. Private medier skal både skabe indtægter og tilpasse omkostningerne til indtægterne,” skriver Stig Ørskov.
Reimer Bo Christensen giver Stig Ørskov ret i, at man skal have for øje, at der er forskelle mellem økonomien hos licensfinansierede medier og private.
"Det er jo fuldstændig rigtigt, men det har ikke noget at gøre med åbenhed. De får pokalen i udenomssnak. Og hvad dækker det over? At det ikke er så godt at blive kigget i kortene? Det er jo lige nøjagtig det, Ekstra Bladet vil sige, når nogen ikke vil fremlægge, hvad en inspektør fra en idrætshal tjener,” siger han.
Rimeligt lønniveau
Reimer Bo Christensen understreger, at løndiskussionen i hans optik også ville være relevant uden de private mediers kritik af DR’s lønniveau.
"Jeg mener, at det er relevant at tage diskussionen uanset hvad. De modtager offentlig mediestøtte, og så må man jo spørge, hvad de bruger pengene til,” siger Reimer Bo Christensen.
For de medier, som har lagt lønningerne ud, er debatten overstået, mener han.
”Efter min mening kan man ud fra de medier, der har svaret, sige, at de holder et – i forhold til det ledelsesansvar stillingerne indebærer – rimeligt lønniveau.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der bliver lagt mange offentlige midler i hænderne på medier, der beskriver sig selv som om, de var overladt til markedets vilkår.
Paradokset er her mediets selvbeskrivelse iboende, og, hvis man skal holde fast i distinktionen mellem fake news og mere konsistent performance, en fundamental faktor i forklaringen på, hvorfor tilliden til især gamle medier ikke er, hvad den har været.
Heine Andersen har lige udgivet en meget relevant bog om pengenes indflydelse på forskningen. Forskningens frihed betinges af frihed fra pengenes magt, ikke af pengenes diktat af i hvilken retning resultaterne, forskningsresultaterne skal sigte. Pengene, med deres egen lov, forlanger ganske bestemte budskaber, også i de demokratistøttede medier, hvis private midler afstikker retningen for også de offentlgie midler, der ikke forlanger noget!
Offentlige midler bør frisætte i forhold til markedets lov, gøre oplysningen og forskningen fri af markedslogikken, der netop ikke, som man af ideologiske grunde hævder i alle de gamle medier, er neutral over for budskaberne. Offentlige midler bruges primært til at lovprise markedets lov. Det er ikke neutralt oplysningsarbejde.
Som det er nu, bruges offentlige såvel som private midler i en paradoksal form for lovprisning af et marked, der tilmed sættes ud af kraft i og med øvelsen.
Gennemsigtighed i forhold til mediernes budgetter, kilder til finansiering og anvendelse af midler, forklarer meget omkring mediernes selvforståelse og plads i samfundet. Lønningerne siger noget om, hvad man anser sig selv for at være værd. Når skatteyderne ser, hvad de anser sig selv for at være værd, på et marked, der er sat ud af kraft, og hvor markedet hævder at være den eneste sande dommer i alle livets spørgsmål, så opstår problemerne.
Tak for listen over dem der vil stå frem. Og tak fordi listen implicit afslører alle dem der ikke står frem som dem der ikke kan/vil stå frem.
Nyttigt oplysningsarbejde. Mere af det, tak.