Efter sommerferien vil modtagerne af en række jyske dagblade modtage avisen med posten allerede tidligt om morgenen.
Det skriver chefredaktør for Dagbladet Holestebro-Struer, Søren Egbjerg Pedersen, i avisen.
Det er Dagbladet Holstebro, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad, der fra 4. september vil ligge i postkassen fra morgenstunden, mens den digitale udgave af avisen vil være tilgængelig allerede om aftenen.
Årsagen til ændringen i udbringningen af avisen skyldes, at koncernen JFM, der ejer dagbladene, har overtaget distributionen om morgenen fra selskabet DAO.
”Leveringen fra morgenstunden kommer ikke til at påvirke indholdet i avisen væsentligt. Vi vil fortsat have fingeren på nyhedspulsen fra morgen til aften, og vi bliver ved med at udgive historier løbende på vores nyhedssites,” skriver Søren Egebjeg Pedersen.