Flere historier som CumExFiles

Mere dialog med borgerne, sammenlægning af de undersøgende kræfter ét sted, og mere samarbejde på tværs af medierne er løsningen, hvis Danmark skal have flere store afsløringer, skriver Cathrine Gyldensted, som peger på "Uppdrag granskning" som forbillede
29.11.2018 · 10:48
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute

Har du også følt, at hårene rejser sig, når du i disse dage og uger læser og ser afsløringen af historiens største kup mod en række europæiske nationalstater? #CumExFiles er intet mindre end fantastisk og historisk betydningsfuld journalistik, som senest kostede ATP´s direktør Christian Hyldahl jobbet.

De seneste dage har vi også fået Implant Files, der afdækker manglende tests og sikkerhed vedrørende medicinske implantater, som patienter har fået indopereret. Herhjemme er Coloplast omfattet af afsløringerne. Implant Files er endnu et omfattende samarbejde mellem 250 journalister i 36 lande orkestreret af ICIJ, International Consortium of Investigative Journalists.

Faktisk er både Implant Files og CumExFiles-samarbejderne udtryk for måden, vi i medierne bliver nødt til at samarbejde både nationalt og over grænser, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at have indvirkning.

Men afdækningen rejser også spørgsmålet, om vi faktisk med enkle greb kan styrke betingelserne for den undersøgende journalistik, især ved at trække mere på befolkningen og samarbejde mere.

For nylig i Göteborg fik jeg nogle af svarene.

Der mødte jeg Nils Hanson, i 14 år ansvarlig udgiver og projektleder på SVT’s undersøgende tv-program ’Uppdrag granskning’. Han åbnede mine øjne for åbenlyse mangler på den danske scene. Ja, faktisk virker det helt pudsigt, at vi ikke lever op til flere af Nils’ iagttagelser, som han især har gjort sig ved at se nærmere på den undersøgende journalistik produceret i DR.

I 2016 bad DR Nils Hanson om at gennemgå stationens undersøgende journalistik. Derefter skulle han udarbejde en rapport, præsentere arbejdet og hovedpointerne for relevante redaktioner og ledelse i DR. Rapporten er interessant læsning – og ikke kun rettet mod DR. Hansons pointer er gyldige for enhver dansk redaktion eller medie, som vil gøre undersøgende journalistik endnu bedre.

Hvad fandt Nils Hanson frem til? Jo, rapporten både roser og skoser DR’s undersøgende journalistik. Rosen handler mestendels om, at DR er dygtig til tv-dramaturgi, at journalistikken som regel er velgennemarbejdet, og at DR er god til at stille de relevante til ansvar, også over tid.

Men kritikken er også præcis og konkret:

1. Hvor er den synlige “tip-knap” eller link på forsiden?

Da Nils Hanson tjekkede og ikke fandt en synlig og fremhævet tip-knap på DR’s webforside, blev han forundret: ”Det er så åbenlyst dumt, at jeg knap nok troede, det var sandt,” uddyber Nils Hanson over for mig og fortsætter:

”På ’Uppdrag granskning’ får vi 10.000 tip om året fra borgerne, og mange af dem fører til vores største afsløringer. Op imod halvdelen af vores programmer kommer fra tip, vi har modtaget fra borgere. De ved jo også, at de kan tippe os. Det er noget, vi tager alvorligt og gør meget synligt – både i programmet, men også på webben, naturligvis.”

Se hvordan ’Uppdrag granskning’ opfordrer til tips fra borgerne her

I forhold til eksempelvis ’Uppdrag granskning’ er mange danske redaktioner ganske lukkede i forhold til at trække på borgernes viden eller mulige tips. Jeg har gennemgået en håndfuld danske mediers hjemmesider, og faktisk lader det til, at hvis man som borger ønsker at tippe en redaktion, så er der ingen af vores store morgenaviser, eller de to nationale tv-stationer DR og TV 2, som har en tip-knap eller et link synligt på hjemmesiderne. Det samme gælder flere af de regionale medier og stationer.

Det burde da være en fast feature på ethvert dansk medies hjemmeside – og let at indføre..?

2. Mangel på transparens og identifikation

Hvor er information om journalisterne, som bedriver den undersøgende journalistik? På UG’s hjemmeside er der udførlig kontaktinformation på hele redaktionen. I det hele taget skal afsenderen være synlig – helt bogstaveligt. Det vil sige ikke noget med kun en speak i en tv-dokumentar – og intet ansigt.

Som Nils Hanson retorisk spørger: ”Hvorfor skal jeg stole på en person – en journalist – som jeg ikke kan se, hvem er?” Ifølge Nils Hanson er synlige kontaktinfo med til at styrke troværdigheden: Vi ved, hvem der er afsender – og hvordan de enkelte journalister på redaktionen nemt kan kontaktes.

3. Sammenlægning

Hav en central ledet og koordineret redaktion, som har ansvar for det undersøgende journalistiske indhold – i stedet for at have flere redaktioner, som producerer undersøgende journalistik. 

Det betyder ikke, at det er en lukket fest. Der kan sagtens komme journalister ind med specifikke historier – på kortere ophold. Men ved at sammenlægge til én redaktion ved den ene hånd, hvad den anden laver. Det betyder også, at kvalitetssikringen udgår fra det samme sted, altid. Ekspertise bliver udnyttet. Dét benytter ’Uppdrag granskning’ sig af. Da programmet blev oprettet i 2001, nedlagde SVT tre andre undersøgende tv-programmer. 

UG har kørt siden år 2001, altså 17 år i træk – og har siden 2016 vundet 16 internationale priser, det seneste år blandt andet Prix Europa og British Journalism Award. 

UG’s manual for, hvordan de bedriver og kvalitetssikrer journalistikken, er inspirerende læsning for enhver seriøs journalist.

Men hvorfor har vi ikke en dansk ækvivalent til ’Uppdrag granskning’? Altså et økonomisk højt prioriteret, ugentligt undersøgende tv-program med én historie i fokus – som bliver prioriteret mere end blot få år ad gangen?

TV 2 har ’Operation X’, men som bekendt udkommer programmet ikke ugentligt, men blot fire gange om året. DR har naturligvis ’21Søndag’, et program, jeg selv har arbejdet på, og som bestemt har høje journalistiske målsætninger. Men begge programmer er dværge ved siden af UG. Se bare ressourcerne, SVT har afsat til ’Uppdrag granskning’, gennem 17 år:

Hvert program koster cirka 1 million svenske kroner i gennemsnit. ’Uppdrag granskning’ producerer 32 programmer i broadcast om året – samt yderligere 12 online-programmer.

Redaktionen består af 35 personer. Ja, du læste rigtigt. 35 personer!  To værter, fem redaktører, to projektledere, 16 faste journalister/producenter – samt kamera- og redigeringsfolk for resten.

Forestil dig lige det. Sikke fantastiske arbejdsbetingelser. Men det er helt bevidst af SVT, da SVT får ganske meget igen for denne omfattende investering: 

  • UG er rygende populært hos seerne. Efter 17 år ligger programmet stadig stabilt på seernes top 10. I seertallene for oktober i år ligger ’Uppdrag granskning’ i toppen, lige efter to underholdnings-formater.
  • God kontakt med, og engagement fra, den svenske befolkning: Redaktionen modtager 10.000 tips om året. 
  • Et højt profileret journalistisk program, som lever op til public service.

Så mens vi glædes over CumExFiles og den store effekt, afsløringen forhåbentlig får over for ”banditter i habitter” – så må vi være ærlige. Der er ofte langt mellem de vidtrækkende og dybt samfundspåvirkende afsløringer i dansk journalistik. På trods af, at vi jo alle elsker dem! 

Selv om vi ikke har en dynamo som ’Uppdrag granskning’ i dansk journalistik (endnu!), så er der alligevel meget, vi kan gøre med dét, vi har. Det kræver blot nogle beslutninger og faste arbejdsgange. Både blandt redaktører og journalister: 

Hvis vi skal begynde et sted, så er det med mere samarbejde

CumExFiles er en historie af dén slags, som får enhver journalist med hjertet på rette sted til at glædes. Vi må nikke i respekt for det omfattende samarbejde over grænser, som DR Nyheders journalister Thomas Svaneborg og Niels Fastrup har ledt. Som historien med al tydelighed jo viser, så har samarbejde mellem hold af undersøgende journalister fra en række nyhedsredaktioner i forskellige lande været afgørende for, at journalisterne overhovedet fandt ud af, at sagen om udbytteskat-svindel i Danmark var en del af en meget større og omfattende operation, som røvede statskasser i hele Europa.

Men samarbejde kan også sagtens være mellem redaktioner her i landet. Det sker sporadisk, ja. Men, det er ikke en fast arbejdsform – selv om det burde være det. Resultaterne er entydige: Vi kan bedre få kilderne i tale og lægge det pres på aktører, som skal til i en tid, hvor partier og institutioner tyer til deres egne kommunikationskanaler online.

Vi kan mere, vi når længere, og vi får mere for pengene – men allervigtigst: 

Når vi står sammen, er vi stærkere.  Lad os se flere historier af denne slags. Så demonstrerer vi nemlig, hvad det er, som gør journalistikken vigtig.

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).
CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12