Der er dårlige billeder – især online – der intet giver historien, men dog er uskadelige. Og så er der dårlige billeder med mulig negativ konsekvens.

I sidste alvorlige kategori hører brugen af arkivbilleder, når netmedierne med hurtige greb og til billig penge skal illustrere historier om for eksempel indvandrerne i Danmark.

Her er arkivudvalget åbenbart så stereotypt, at medierne risikerer at skabe og fastholde en falsk fortælling i stedet for at udfordre den og fortælle en mere sand version, der kan nuancere en debat, der tit risikerer at køre på netop fordomme og manglende reel indsigt.

Eksemplerne er mangfoldige:

Flere indvandrere køber fast ejendom – illustreret med et billede af en burkaklædt kvinde med en barnevogn.

Artikel om ligestilling af indvandrerkvinder – illustreret med fire stærkt tildækkede kvinder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til muslimske danskere – illustreret med afghanske eller pakistanske burkaklædte kvinder.

I alle tilfælde reduceres mennesker til klichéer, og modtageren får dermed yderligere næring til et indre arkiv, der måske ikke er det mest nuancerede.

En stribe kilder problematiserer brugen af arkivbilleder – ikke kun når det handler om indvandrere og flygtninge – over for Journalisten. Journalistiske produkter trækkes ned i kvalitet, fordi den vigtige illustration er trukket i en arkivautomat.

Problemet er selvfølgelig, at arkivfotos er udmærkede til kendte kilder og lokaliteter. Men de dur meget sjældent til casebårne historier med kilder, der ikke normalt optræder i medierne. Eller situationer, der af mange grunde ikke umiddelbart er bredt forankret i vores kollektive bevidsthed. For eksempel at indvandrere også køber huse.

Løsningen – som flere fotochefer nu ligefrem hælder til – er helt at undgå illustrationer. Det gælder ikke kun i historier om indvandrere. Det gælder alle historier, hvor fotoet er så meget ude af trit med den aktuelle dækning, at det støjer mere, end det støtter.

Jeg så helst flere gode billeder.

Hvis medierne har et ansvar for at give indvandrere og flygtninge, der mere eller mindre konkret optræder som cases eller understøtter vinkler i vores medier, en fair behandling, så skal vi se dem.

Så svært kan det ikke være at tage et billede af en hushandlende indvandrer – en gang imellem uden burka. Det ville også have den afledte effekt, at vi viser, at vi tager vores fag alvorligt.