Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
06:44 16.12.2021 Ritzau

Flere frygter datamisbrug og dropper sociale medier

Flere frygter datamisbrug og dropper sociale medier

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

For første gang er danskerne begyndt at fravælge sociale medier. Det skriver Berlingske.

Andelen af indbyggere i de nordiske lande, der hver dag bruger sociale medier, har ellers været stigende de seneste mange år. Men i år er udviklingen vendt.

Berlingske Business fortæller, at 58 procent af de adspurgte skandinaver dagligt har benyttet sociale medier i år.

Det er syv procentpoint færre end sidste år. Det viser en undersøgelse fra revisionsfirmaet Deloitte.

Frederik Behnk, der er leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og kommunikation, mener, at de mange sager, hvor data er blevet lækket, hacket eller videresolgt, har medvirket til, at 24 procent af de adspurgte har fravalgt et eller flere sociale medier i løbet af i år.

18 procent af de adspurgte svarer da også i undersøgelsen, at de er bekymrede for privatlivets fred og beskyttelsen af personlige data.

Undersøgelsen fra Deloitte omfatter 4.000 forbrugere i Danmark, Norge og Sverige. Den har været gennemført de seneste 11 år.

SENESTE NYT

Flere nyheder