Flere DR-medarbejdere har allerede ønsket frivillige fratrædelser

Ifølge journalisternes tillidsmand i DR har flere medarbejdere allerede nu ønsket frivillige fratrædelser, selv om ledelsen ikke har fremlagt sin spareplan. Tillidsmanden håber, at ledelsen vælger at klare de omfattende nedskæringer på én gang (Rettet kl. 11.01)
  • Bjarne Bergius Hermansen/DR
    Ifølge Henrik Vilmar er der flere DR-medarbejdere, som har ønsket en frivillig fratrædelse, selv om de ikke kender ledelsens spareplan.
14.09.2018 · 08:23

Ansatte i DR kan allerede nu melde sig til en frivillig fratrædelsesordning, selv om ledelsen endnu ikke har fortalt, hvordan de vil opfylde politikernes sparekrav. Medieforliget kræver, at DR skal skære knap 20 procent af budgettet de kommende fem år.

Det har ifølge Journalistens oplysninger skabt dårlig stemning blandt flere af de ansatte.

”Jeg kan godt forstå, der er en dårlig stemning. For det er en rædselsfuld situation at stå i, at man skal tage stilling til, om man vil forlade sit job eller ej,” siger Henrik Vilmar, formand for journalistgruppen i DR.

Har fået flyttet fristen

Alligevel mener han, det er den bedst mulige løsning med de sparekrav, DR’s ledelse skal indfri på grund af det nye medieforlig.

”Jeg har sagt til ledelsen, at de ikke skal forvente, at der kommer de store ønsker om frivillige fratrædelser, før folk kender planen. Det er også med den baggrund, at jeg har fået flyttet fristen for frivillige fratrædelser, så folk har en weekend mere at overveje i,” siger Henrik Vilmar og fortsætter:

”Alt det er sket under forudsætning af, at planen snart meldes ud. Så folk har noget tid i den periode, hvor de frivillige fratrædelser er åbne, og hvor de kender spareplanen. Hvis spareplanen kommer på et senere tidspunkt, end jeg forventer, så vil jeg selvfølgelig kræve det vindue for frivillige fratrædelser åbent i længere tid.”

DR-ledelsen forventes at fremlægge sin spareplan næste uge, umiddelbart efter at Kulturministeriet offentliggør den nye public service-kontrakt for DR. Public service-kontrakten oplister, hvilke krav til medieproduktion DR skal opfylde, og derfor også, hvor DR skal bruge en stor del af pengene.

Flere har ønsket fratrædelse

Henrik Vilmar kender allerede nu til ”nogle stykker”, som har ønsket en frivillig fratrædelse.

”Jeg kender ikke det præcise tal. Det er på baggrund af de tillidsrepræsentanter, jeg har talt med. Det er jo dem, der tager de indledende forhandlinger om frivillige fratrædelser,” siger Henrik Vilmar.

For ham handler de frivillige fratrædelser om at afbøde så mange fyringer i DR som overhovedet muligt.

Henrik Vilmar håber, at ledelsen klarer fyringerne i én omgang.

”Tilbagevendende fyringsrunder vil være fuldstændigt ødelæggende. Det kan folk simpelthen ikke holde til. Prøv at forestille dig at gå rundt i en virksomhed, hvor du hver eneste dag er bange for ”om en måned kommer der en fyreseddel”. Det kan man jo ikke,” siger Henrik Vilmar og tilføjer:

”I virkeligheden er diskussionen om en eller flere fyringsrunder overflødig på nuværende tidspunkt. For ledelsen i DR har for længst besluttet, hvordan de vil afskedige. Derfor er vores opgave at arbejde for, at de afskediger så få som muligt.”

Tingene må godt være svære

Han understreger samtidig, at han ad flere omgange har opfordret ledelsen til at holde antallet af fyringer nede ved at indregne en forventning om naturlig afgang.

”Vi kan se med det ansættelsesstop, som vi har haft op til sparerunden, at det virker. Og ja, det kan godt være, at det er en svær opgave for ledelsen at indrette en virksomhed efter, hvor folk siger op. Men det handler også om at være indstillet på at kompetenceudvikle en smule på folk. Og når man får nogle millioner om året i løn, så må tingene måske gerne være lidt svære indimellem,” siger Henrik Vilmar.

Rettet klokken 11.01: Det fremgik tidligere af artiklen, at DJ-formand Lars Werge går ind for, at besparelserne i DR gennemføres i flere fyringsrunder. Det er ikke korrekt. Journalisten beklager fejlen.

Kommentar

Seneste jobopslag

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Idérig og ambitiøs SoMe-manager til Dansk Erhverv

Dansk Erhverv
Ansøgningsfrist: 15.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Udviklingsproducer hos SAM Productions

SAM Productions
Ansøgningsfrist: 14.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Senior Corporate Communication Manager

LEGO Koncernen
Ansøgningsfrist: 14.11

Erfaren kommunikationskonsulent til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 14.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Kommunikationsmedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 15.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist/bibliotekar/sekretær med flair for IT

Dansk Sprognævn
Ansøgningsfrist: 15.11