Faglige møder og arbejdsnedlæggelse på B.T. og Jyllands-Posten på grund af nedskæringer. JydskeVestkysten skal også spare.

De næste led i den lange kæde af danske dagblade, der skal skære ned, er B.T. og Jyllands-Posten. Senest har Politiken nedlagt 17 journaliststillinger.

Tirsdag i sidste uge fik medarbejderne på B.T. at vide, at ti journalister skal fyres. Efter et fagligt møde nedlagde de arbejdet, og avisen udkom ikke onsdag.

Trods fremgang i blad- og annoncesalget er det alligevel manglende annonceindtægter, der får skylden for fyringerne på B.T.

"Vi har lagt et for ambitiøst annoncebudget, som vi ikke kan holde. Som det ser ud nu, får vi et underskud på 20 millioner kroner – alene på annoncerne. Det er ikke godt nok, og vi er nødt til at barbere udgifterne ned over hele linjen. Gør vi ikke det, kommer vi ud af året med et underskud på 30-35 millioner kroner," siger Kristian Lund, administrerende direktør og chefredaktør på B.T.

Han forventer at offentliggøre navnene på de ti medarbejdere, der skal afskediges, i løbet af kort tid. De fyrede vil i vid udstrækning blive tilbudt at arbejde som freelancere for avisen.

"Jeg har det skidt med at skulle udpege de ti ud af 175 medarbejdere – og det er ren terror for dem. Det er en forfærdelig situation, og jeg er glad for, at vi kan tilbyde de ti medarbejdere freelancekontrakter og fortsat have dem tilknyttet bladet, når vi nu ikke kan beholde dem som faste medarbejdere," siger Kristian Lund.

B.T.s journalister genoptog onsdag i sidste uge arbejdet, mens tillidsfolkene dagen igennem forhandlede om fyringerne med ledelsen.

"Vi forhandler stadig med ledelsen, og det går godt. Det er, hvad jeg kan sige lige nu," sagde tillidsrepræsentant på B.T., Anne Poulsen, sidste torsdag.

På det faglige møde tirsdag i sidste uge vedtog medarbejderne en protestudtalelse til Kristian Lund. I den står der blandt andet "… at chefredaktør Kristian Lund for blot to måneder siden lovede, at der ikke ville komme afskedigelser i hans tid som chefredaktør."

Hertil siger Kristian Lund:

"Det har jeg aldrig i mit liv sagt. Jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til fyringsrunder på B.T., der ikke er begrundet i bladets økonomi. Der er en vis forskel."

B.T. var i 1999 igennem en sparerunde, hvor 14 journalister mistede deres job.

Journalisterne på JP sparer
Jyllands-Postens journalister holdt tirsdag og onsdag i sidste uge også faglige møder for at diskutere ledelsens oplæg til besparelse af syv millioner kroner svarende til 15 journaliststillinger. Også her får det sløje og vigende annoncemarked skylden for nedskæringerne. Journalisterne har de seneste uger ført forhandlinger med bladledelsen om fyringerne.

Efter de første forhandlinger blev der fundet besparelser, så der "kun" skulle fyres ti journalister. Derefter fandt parterne en anden måde at skære på. Ifølge overenskomsten får journalisterne på Jyllands-Posten deres løn reguleret med forbrugerindexet, hvilket svarer til to-tre procent årligt. På Fællesoverenskomsten har stigningen været omkring 0,3 procent samt ekstra fridage.

Onsdag i sidste uge indgik ledelsen og journalisterne en aftale om at droppe en del af den automatiske lønstigning de næste to år. Det giver en besparelse på 4,4 millioner kroner, hvilket svarer til ti stillinger.

"Vi har snor i aftalen," siger tillidsmand Erik Vohnsen og forklarer:

"Hver stilling, der ikke bliver genbesat, vil blive modregnet. Kommer ledelsen med nye spare- eller fyringsrunder, så ryger pengene også tilbage til os. Man kan betragte aftalen som et lån," siger han.

Med aftalen i onsdags tog journalisterne og ledelsen dermed hul på overenskomstforhandlingerne. Først når overenskomsten er godkendt, er aftalen fra i onsdags endelig godkendt.

Jyllands-Posten var tidligere i år igennem en sparerunde, hvor 15 journalistiske arbejdspladser blev nedlagt ved naturlig afgang.

Også JydskeVestkysten skal spare, men her er de godt 300 medarbejderes job ikke i fare, lover den konstituerede ansvarshavende chefredaktør Flemming Just.

"Heldigvis er det ikke en dramatisk sparerunde, så vi bliver ikke nødt til at fyre medarbejdere. Ikke denne gang i hvert fald. Hvad der sker i fremtiden, kan vi ikke vide. Det går jo desværre ikke godt i branchen," siger Flemming Just.
Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget JydskeVestkysten skal spare, og hvor der skal spares, for bladets ansatte underrettes først om besparelserne i løbet af denne uge.

"Situationen er ikke kritisk hos os, men vi skulle finde nogle millioner, og det har vi gjort. Besparelserne skyldes svigtende annoncesalg som på alle andre dagblade for tiden. Det er den samme sørgelige sang alle steder," konstaterer Flemming Just.