Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:10 27.04.2023 Anna Sol Jørgensen

Flemming Splidsboel modtager stor pris for sin formidling af krigen i Ukraine

Flemming Splidsboel modtager stor pris for sin formidling af krigen i Ukraine

Tommy Frost

Forskningskommunikationsprisen 2023 og de 200.000 kroner, der følger med den, går til Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Prisen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtager han for sin stemme i mediedækningen af Ruslands invasion af Ukraine.

Juryen fremhæver, at Flemming Splidsboel formår at kommunikere sin forskning på en sådan måde, at alle bliver klogere. Siden krigen i Ukraine brød ud, har han givet mere end 1.000 interviews til medier landet over, hvor han har sat emner som misinformation, propaganda og forholdet mellem Rusland og Vesten i perspektiv, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

”Formidling har altid været vigtigt for mig, og det er blevet endnu vigtigere efter Ruslands åbne invasion af Ukraine i februar 2022. Krigen berører hele det danske samfund, og jeg forsøger at nå ud til så mange danskere som muligt på så mange platforme som muligt med viden om krigen og dens konsekvenser for os alle,” siger Flemming Splidsboel i pressemeddelelsen og tilføjer:

”Jeg har altid set det som en central del af min rolle som forsker at vise offentligheden, hvad forskningen kan: At gøre forskningen vedkommende og interessant for de folk, som i sidste ende er med til at finansiere den. At give noget tilbage.”

SENESTE NYT

Flere nyheder