Det bliver Jyllands-Postens udlandsredaktør, der skal overtage Tøger Seidenfadens job på Politiken. Det bekræfter Flemming Rose over for Journalisten.dk. Et modigt valg, vurderer Seidenfadens tidligere højre hånd.
To måneders navne-spekulationer er forbi. Politiken har fundet den person, der skal stå i spidsen for avisen som ansvarshavende chefredaktør. Oprindeligt lød meldingen, at Seidenfadens afløser først ville komme på plads over sommeren. Men det seneste døgn har det svirret med rygter om, at en aftale allerede skulle være indgået. Og nu bekræfter Flemming Rose, at han er på vej til Politiken.
»Det er rigtig nok. Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Hjørnekontoret på Rådhuspladsen – så får man altså ikke bedre udsigt som journalist,« siger Flemming Rose til Journalisten.dk.
Du og Tøger Seidenfaden har stået på hver jeres side i sagen om Muhammed-tegningerne. Hvordan hænger det sammen med, at du nu skal træde i hans sted?
»I virkeligheden har Tøger og jeg kæmpet den samme kamp for trykke- og ytringsfrihed. Han har trykt Ritts dagbog og jægerbogen – jeg har trykt karikaturtegninger af Muhammed. Så dybest set føler jeg, at jeg står som en naturlig forlængelse af Seidenfadens publicistiske linje.«
Betyder det, at vi skal se Muhammed-tegningerne genoptrykt i Politiken?
»Lad mig sige det på denne måde: Hvis det har journalistisk relevans at trykke Muhammed-karikaturerne, så trykker vi dem, præcis som Tøger Seidenfaden i sin tid også gjorde. Men jeg har ikke en dagsorden om at få Muhammed tilbage i Politiken,« siger Flemming Rose, der ikke kan sige noget om tidspunktet for sin tiltræden, da han først skal have sin afgang fra Jyllands-Posten forhandlet på plads.
Lars Munch, administrerende direktør for JP/Politikens Hus, vil på nuværende tidspunkt ikke kommentere valget af Flemming Rose over for Journalisten.dk. Han har tidligere udtalt, at man ikke har haft hastværk med at finde Seidenfadens afløser, men i den interne medarbejderavis Svingdøren, som udkom onsdag, bekræftede han, at processen var i gang.
"Det er helt klart, at vi skal have en person, som er meget stærk intellektuelt," udtalte Lars Munch til Svingdøren om det kommende valg.
Kresten Schultz-Jørgensen, der i sin tid var Seidenfadens højre hånd på Politiken og i dag direktør i bureauet Lead Agency, er overrasket, men ikke chokeret.
»Et kontroversielt valg, men ikke helt ulogisk. Flemming Rose har skabt sig en skarp, international publicistisk profil, som næppe matches af andre herhjemme. Og så er Rose jo en mand, bestyrelsen og koncernledelsen kender og har tiltro til. Det tror jeg også har spillet en rolle.«
Han anerkender, at det fra læserside kan virke som et forvirrende signal at ansætte en mand, der i Muhammed-debatten har stået i opposition til avisen. Men på den lange bane tror han, det kan vise sig at være et godt træk.
»Man sender et signal, der gør op med alle de dogme-myter, der knytter sig til Politiken. Jeg synes, det er et modigt valg, som sagtens kan vise sig at styrke avisens brand-image og tilføre ny kant og vitalitet,« siger Kresten Schultz Jørgensen.
Flemming Rose er uddannet på KU i russisk og litteratur. Han var i en årrække på Berlingske Tidende som korrespondent i Moskva og Washington, indtil han i 1999 kom til JP, hvor han i 2004 blev kulturredaktør. I 2005 skabte han stort røre ved at trykke en række karikaturtegninger af profeten Muhammed, hvilket udløste den såkaldte Muhammed-krise. Siden 2010 har han været udlandsredaktør på JP.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvad kom først - hønen eller ægget?
Ja, vi står i en krise, men det skyldes da også, at mange læsere eller potentielle læsere er helt ligeglade med, hvad vi laver. De vil i hvert fald ikke betale for det, selv om en del af det vel er relevant nok. Men historierne 1. april - de vækker opmærksomhed.
Jeg synes, det er fint nok med lidt selvironi og ironi en dag om året, og der går i øvrigt også mange journalistiske ressourcer spildt med at gå på tanken eller bagtale chefen.
På mit arbejdsplads - det, der tidligere hed De Bergske Blade - er aprils-nar i øvrigt forbudt, fordi vores aviser skal være troværdige hver dag året rundt. Undertegnede fynbo tror, det er for at forvirrer jyderne, som måske ikke kender forskel på skæg og snot. Eller også er det bare udslaget af en kedelig og topstyrende chef, som engang afsagde et dekret...
Nå, videre. 364 dage med masser af god journalistik - måske også noget, læserne læser og taler om.
Måske er jeg den eneste?
Men jeg får sgu forhøjet blodtryk over alle de fine journalistiske ressourcer, der er blevet brugt på at lavede tossede april-historier.
Jeg ser hjertens gerne, at der er sjove, finurlige, skæve historier...men 1. april-historier? De er nærmest en karrikatur på en dansk presse, der har svært ved at finde løsningen på den krise vi står midt i = vi kan ikke ideudvikle os til de journalistiske produkter, der trækker læsere til og sikrer udvikling og god journalistik, men vi kan finde ud af at ideudvikle løgnehistorier, som vi serverer med tungen i kinden i håb om opmærksomhed - en eneste dag om året..
Suk.
Bare tanken om, at der har siddet journalister samlet på et redaktionsmøde for at ideudvikle den helt rigtige løgnehistorie..
Ja, ja..jeg er røvkedelig - og fint med mig, hvis vi er uenige. Jeg forstår bare ikke pointen.
Mvh
Klaus Wendelboe
Jeg nåede også at hoppe med på spøgen, og jeg hev sågar min chefredaktør med. "Det var pokkers", sagde redaktøren, inden mere skarphjernede personer på redaktionen pegede på kalenderen.
Godt gået, Journalisten. Der er for lidt at smile af i vores branche.
Og Anita Bay BUNDgaard skal være kantinedame på Jyllandspostens Læsøredaktion
kære flemming rose!
Hjertelig til lykke med posten på Politiken. Til lykke til bestyrelsen, som har været klarsynet nok til at vælge dig.
Du er som skabt til den post. Til lykke til både dig og læserne, som nu kan nyde godt af dine store evner.
Jeg ender sågu' meed at blive fast læser af Politiken.
Herlig hilsen
Erik haaest
Flere