Nyhedschefen må vinke farvel til den fjerde statsmagt og rollen som gatekeeper, når Internettet overtager nyhedsstrømmen. Journalister taber indflydelse, og brugerne bestemmer indholdet. DR Nyheder og DR-U gav et bud på fremtiden.

Hvis der skulle være en enkelt sofaseer, som frygter, at det nye samlede nyhedshus i Danmarks Radio kommer til at diktere dagsordenen i Dannevang – jamen så er hans frygt ganske ubegrundet. I den fagre nye medieverden bliver der ikke nogen Big Brother i Ørestaden. Nærmest tværtimod, hvis man skal tro Danmarks Radio selv: Journalister må give slip på kontrollen med nyhederne og publikum, når medierne for alvor skifter over til Internettet.
»Vi journalister mister vores position som den fjerde statsmagt. Internettet giver publikum mulighed for selv at efterprøve vores
historier og prioritering, og det vil de gøre,« sagde nyhedschef Lisbeth Knudsen på en konference om mediernes sammensmeltning og Internettets betydning for journalisters arbejde.

Farvel, min kære
Konferencen var stablet på benene af Center for Journalistik og Efteruddannelse, og det er et center, som får travlt i de kommende år. Journalister står nemlig over for deres livs overhaling, når Internettet overtager mediernes gule førertrøje.
»Vi skal vænne os til, at vi taber den indflydelse igen, som vi har vundet gennem de seneste tyve år. Lobbyister og interesseorganisationer vil have lige så nemt ved at trænge igennem til publikum,« sagde Lisbeth Knudsen.
Ikke nok med at Internettet giver plads til et utal af nye konkurrenter. Nettet i sig selv stiller også nye krav – blandt andet om hurtighed og nøjagtighed hos nyhedsjournalister. På nettet er der ikke noget, som hedder time-nyhederne. Dér kan en historie blive offentliggjort med det samme, så hvor meget skal en nyhed tjekkes, før den sendes ud til publikum?
»24-timers nyheder er den konstant ukomplette journalistik, hvor den løbende deadline forhindrer en grundig research. Kilderne vinder over journalisterne, og derfor er der brug for journalister med en høj etisk standard,« sagde Lisbeth Knudsen.

Utropolis
Ikke kun nyhedsjournalister skal tænke sig grundigt og anderledes om, når de skal arbejde med Internettet. På DR-U, ungdomsafdelingen i DR, har medarbejderne længe eksperimenteret med nettet.
»Den nye teknologi giver os mulighed for at inddrage publikum. Vi skal holde fast i, at det journalistiske indhold er det vigtigste i medierne, men de elektroniske dippe-dutter påvirker vores idéudvikling,« sagde Torben Smith Hansen, afdelingschef på DR-U.
Et eksempel er Utropolis. Det er et »samfund« på DR-Us hjemmeside, hvor brugerne selv skaber indholdet. De skal komme med deres egne bud på fremtiden, som så bliver offentliggjort på Utropolis.
Torben Smith Hansen, afdelingschef på DR-U, sammenlignede Utropolis med intet mindre end stisystemet på et amerikansk universitet.
»De studerende kunne ikke blive enige om, hvordan stierne skulle placeres. Til sidst såede de græs over det hele. Efter et par uger kunne de se hvilke ruter, som var de mest benyttede, og de anlagde derefter stierne. Utropolis virker på samme måde. Vi laver rammerne, og brugerne skaber indholdet. Vi ved ikke, hvor det fører hen, men må bare vente og se,« sagde Torben Smith Hansen.
Torben Smith Hansen fortsatte med det kreative billedsprog:
»Jeg ser lidt mediernes reaktion på Internettet som en bestyrelse på en neglesaks-fabrik, dengang tre-i-eneren kom frem. Nogle sagde sikkert: ´Kan det virkelig blive til noget´, mens andre var helt vilde og så det som en revolution, at man nu både kunne klippe, rense og file. Vi må indse at Internettet er en tre-i-ener, som både kan rense negle, skille en motor ad og rense en fisk.«

Læs mere på: www.cfje.dk/mediekonvergens