Forestil dig Danmarks Radios hus i Ørestaden: Oven på taget sidder som duer på et kirketårn 10-15 små droner klar til udrykning. I sekundet efter at en fordrukken kaptajn har styret sit containerskib ind i et krydstogtskib i Øresund, letter en af dronerne for at tage billeder fra luften og sende dem direkte til redaktionen og videre i livedækningen.

Sådan ser den journalistiske fremtid ud ifølge tankegangen hos Nebraska University-Lincoln, hvor den amerikanske reporter Matt Waite står i spidsen for et drone-journalistisk laboratorium. Han mener, at om kun 10-20 år vil et mylder af droner – såkaldte Unmanned Arial Vehicles – blive sendt i vejret af private firmaer, forskere og journalister.

»Medierne vil bruge UAVs, fordi de er billige, og fordi de kan levere unikke oplevelser: Fotos og video, som ellers ikke er mulige at få fat i. I et marked, som er proppet med nyheder og informationer, gør billeddækningen en forskel,« forklarer han.

Endnu tillader lovgivningen i de fleste lande ikke kommerciel udnyttelse af dronerne, men ny lovgivning er ved at blive forberedt både i Europa og USA og ventes på plads mellem 2016 og 2020.

»10 år fra nu tror jeg, at vi vil undre os over, at vi overhovedet har diskuteret den her teknologi. Vi vil ikke kunne forestille os ikke at bruge den. Vi vil rutinemæssigt sætte droner ind til at samle data og dække skovbrande, trafikkaos og den slags,« siger Matt Waite.

Tre legat-støttede studerende arbejder i laboratoriet, og sammen med Matt Waite har de blandt andet optaget en drone-reportage med billeder af et udtørret flodområde efter en hel sommers tørke. Ellers er en stor del af tiden i laboratoriet gået med at anskaffe forskellige droner, sende dem i luften og forsøge at styre dem – og få dem hjem igen, uden at de styrter. Laboratoriet har et stort forbrug af reservedele.

Journalister står over for to problemer, som flyvende robotter kan løse. De kan skaffe online video – og de kan overvinde problemet med, at medier bliver nægtet adgang til for eksempel naturkatastrofer og demonstrationer.

Droner kan desuden anvendes til data-indsamling i stor skala. Mediet kan med sin drone kortlægge et område, hvor der for eksempel sker et olieudslip, og dokumentere omfanget af forureningen.

Matt Waite nævner Fukoshima-ulykken i Japan, hvor et atomkraftværk blev ramt af et jordskælv og en tsunami i 2011.

»Du ville ikke ønske at være i nærheden af den reaktor, men en UAV med sensorer, der kan måle radioaktivitet, ville være fantastisk til at undersøge konsekvenserne af sådan en ulykke,« forklarer han.

Matt Waites har tidligere brugt satellitbilleder til at dokumentere omfanget af ødelæggelserne efter en orkan, men ofte måtte han vente dage eller uger på billederne på grund af skydække. Da han for godt et år siden på en konference så en reklamefilm for en drone, som kunne sendes op over et område for at kortlægge og fotografere, blev han dybt fascineret:

»Dronen var programmeret til at flyve over et bestemt område og kunne sende detaljerede fotos direkte til en computer. Det var ”mindblowing” for mig, at det lod sig gøre så enkelt.«

Når han holder foredrag, møder Matt Waite altid en af to reaktioner: ”Fantastisk – det må jeg prøve” eller ”Rædselsfuldt – det vil jeg ikke være med til.” Begge reaktioner er overdrevne, mener han:

»Hvis du kun tænker, at det er cool og ikke er det mindste bekymret, så er du naiv. Hvis du kun ser det som noget skræmmende, så misser du pointen. Alle teknologier har fordele og ulemper,« siger han. 

• En mini UAV til hobby-brug kan købes for 500 kroner, mens en større model med indbygget kamera, som kan styres direkte fra en smartphone, koster cirka 2.500 kr.
• PSJD, the Professional Society of Drone Journalists, en organisation for journalister, der arbejder med at skabe de etiske, uddannelsesmæssige og teknologiske rammer for dronejournalistik: Dronejournalism.org
• Et andet nyttigt link er TOW Center for Digital Journalism.
• Drone Journalism Lab.