Først blev de gift, og bryllupsbilledet kom i avisen. Men (som det tit sker) blev de senere skilt – og så ønskede brudgommen, at Nordjyske skulle fjerne bryllupsbilledet fra nettet.

For to år siden blev ’retten til at blive glemt’ skrevet ind i de presseetiske regler. Det betyder, at for eksempel dømte kan få deres navn i en gammel artikel anonymiseret, fordi de vil starte på en frisk. Det er medierne, der vurderer, om de vil slette, anonymisere eller afindeksere artiklerne. 

Bryllupsbillede på nettet

Og henvendelserne omfatter ikke kun tekst, men også fotos, fortæller chefredaktør på Nordjyske Medier Turid Fennefoss. 
Nordjyske fik engang en henvendelsen fra en fraskilt mand. 

»En mand ringede og var lidt oppe at køre over, at et bryllupsbillede med ham dukkede op, når man googlede hans navn. Men han måtte indrømme, at det var sandt, at han havde været gift på det tidspunkt og med den kvinde. Og vi kan jo ikke fjerne billedet bare, fordi han fortrød,« siger Turid Fennefoss, der vurderede, at billedet ikke havde tilstrækkelig skadelig virkning på mandens liv.

Sendte selv ind

»Det gør ham jo reelt inden skade, at det billede ligger der. Desuden havde han jo selv sendt det ind,« siger Turid Fennefoss.

Hun siger, at historien ikke ville bryde sammen, hvis Nordjyske fjernede billedet. 

»Men hvis vi sagde ja, skrider grænserne jo hurtigt,« forklarer hun.

Minister med nyt hår

Fotobureauet Scanpix har blandt andet sagt nej til at slette arkivbilledet af en kvindelig minister, forklarer redaktionschef Heine Pedersen.

»Ministeren ønskede, at vi skulle slette billedet, fordi hun havde fået nyt hår, og hun var træt af, at medierne brugte et to år gammelt arkivbillede. Vi måtte på det bestemteste sige nej tak, men tilbød at tage et nyt,« siger han.

Samme svar får for eksempel erhvervsledere, der er utilfredse med, at Scanpix bruger et gamle portrætfotos.

»Vi kan ikke slette, men vi vil gerne tage et nyt bilede,« siger Heine Jørgensen.

Slettede gårdbrand

Til gengæld slettede Scanpix et andet billede, fordi det ikke havde historisk værdi. En kvinde fra Midtjylland var ked af, at et billede af en brand på hendes gård blev ved med at dukke op.

»Juridisk var der ikke nogen sag, men man skal også tage de menneskelige briller på nogle gange, og jeg kunne godt forstå, at hun ikke ønskede at blive ved med at mindes den brand.«

Netjournalistikken har ændret sig

Nordjyske har slettet billedet på en historie om en pige, der blev bortvist fra sit job efter en fest, hvor hendes daværende kæreste kom op at slås, fortæller Turid Fennefoss. Nordjyske endte med at afindeksere både tekst og billede. Turid Fennefoss mener, at det er et eksempel på, at tingene ændrer sig, fordi tiden går. 
»Da nettet var nyt, lavede man billedhjul på mange historier. Men når folk henvender sig i dag, kan jeg godt forstå, når de spørger, om det billede fortsat skal ligge der. Jeg tror, netmedier dengang lagde billeder på, som de ikke ville lægge på i dag,« fortæller hun.

Er tæt på læserne

Det andet nordjyske eksempel var en far til en trafikdræbt, som var ked af, at et bestemt foto af den forulykkede bil var tilgængelig på nettet. Denne anmodning efterkom Nordjyske også.

Men der er jo ofte billeder af forulykkede biler i avisen, er det ikke vidtgående, hvis vi tillader at de kan fjernes fra nettet?

»Der var fire billeder, og det billede, faren ønskede fjernet, gik tæt på. Det gjorde ikke artiklen dårligere at billedet ikke var der, og vi skal tænke på hvilke billeder, vi bringer, når vi er så tæt på læserne, som vi er,« siger hun.

Hensynet til historieskrivningen

På Mx.dk og jp.dk kan man ikke komme i tanke om henvendelser fra personer, der vil have billeder fjernet. Turid Fennefoss siger, at på Nordjyske drejer to ud af 10 henvendelser sig om billeder.

Scanpix får en-to henvendelser om måneden fra personer, der ønsker billeder slettet fra arkivet.

»Vi har den holdning, at i princippet sletter vi ikke i arkivet, men principper kan brydes,« forklarer Heine Pedersen.

Når det ofte ender med et nej, er det af hensyn til historieskrivningen.

»Vi er konservative med at slette, fordi billeder er med til at definere historien, også de billeder, der måske kan være for meget eller gøre ondt,« forklarer han.