I 2018 sagde Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse ’ja’ til en ny overenskomst for journalistpraktikanter, som betød en lønnedgang på omkring 3.000 kr. om måneden til fordel for mere læring.

Læringen bestod af indførelsen af læringsdage uden produktionskrav, en barselsbestemmelse, faste læringsplaner og obligatorisk, systematisk feedback.

Men mere end 40 procent af journalistpraktikanterne får ikke den feedback, de har krav på i overenskomsten.

Det viser en praktikantundersøgelse, som Dansk Journalistforbund har foretaget.

Emil Vogelius, formand for DJ’s forening for studerende på DMJX i Aarhus, KaJ, synes, at det er forfærdeligt og chokerende, at så mange mener, at de ikke får systematisk feedback.

”Det er fem år siden, de her ting blevet skrevet ind i praktikantaftalen, og nu er det ikke engang nyt. Nu er det for dårligt, at det ikke bare virker. Det er ikke en indløbsperiode længere,” siger Emil Vogelius.

Han fortæller, at KaJ løbende hører fra studerende, der ikke har fået hverken læringsdage eller feedback, og det skaber frustration hos studenterorganisationen. Samtidig understreger han, at KaJ har bragt undersøgelsen med til bordet, hvor der forhandles praktikantaftale.

Læringsdage og planer

Det er ikke kun feedback, det halter med. Mere end halvdelen af journalistpraktikanter – omkring 54 procent – får ikke, eller ved ikke om de får, justeret deres læringsplan hver tredje måned eller oftere, hvilket er den anbefalede hyppighed.

Størstedelen af praktikanterne får heller ikke den mængde læringsdage, de har krav på. I gennemsnit skal praktikanterne have mindst en læringsdag om måneden.

Selv om 70 procent af undersøgelsens besvarelser kommer fra praktikanter med 12 måneders praktik, har kun 19 procent af de besvarende praktikanter fået 12 læringsdage.

”Der kan være lidt med det tal, at nogen lige er startet i deres praktik og derfor ikke har fået alle deres læringsdage endnu, men vi oplever, at nogen ikke får dem,” siger Emil Vogelius, der også selv er i praktik i øjeblikket.

”Når man tager en praktikant eller slår en praktikantstilling op, så forpligter man sig til at give dem den læring, der er aftalt. Når vi nu har sat os ned og kigget hinanden i øjnene og sagt ’vi vil gerne lave et godt sted at lære’, så er det jo helt galt, når det ikke bliver overholdt,” siger han.

Til gengæld har 91 procent svaret ’ja’ til, at deres læringsdage har været produktionsfri.

”Det er jo et godt tegn, for det har været noget af det, der tidligere har haltet lidt. Der skal være ros til dem, der får lavet de her hele dage, som jo er i aftalen,” siger Emil Vogelius.

Du roser de steder, der faktisk får lavet de produktionsfri dage, som er en del af aftalen. Er det ikke en lav barre at sætte? De efterlever jo bare den aftale, de har lavet.

”Det kan man selvfølgelig godt sige, men jeg synes samtidig, at det er rigtig vigtigt, at når vi rejser en kritik, som for eksempel at læringsdage ikke er produktionsfri, så skal vi også rose, når der sker ændringer. Medierne kan forhåbentlig tage det lidt som en gang kritisk feedback: Der er nogle punkter, hvor de skal blive bedre, og et punkt, hvor de har rykket sig.”

Praktikstedets ansvar

Emil Vogelius har på sit eget praktiksted selv været med til at opretholde balancen i læringsdagsregnskabet.

”Det er primært praktikstedets ansvar at sørge for praktikantens læring, men man må gerne selv bidrage til sin egen læring eller gøre opmærksom på, at man gerne vil have feedback,” siger Emil Vogelius.

KaJ-formanden har dog også en opfordring til de praktikanter, der oplever, at de ikke får læringskravene fra praktikantaftalen overholdt.

”Tag fat i dit studenterforbund, uanset om det er KaJ, KaJo, DJ RUC eller Andrea. Så vil vi hjælpe alt, hvad vi kan. Det er det, vi er her for.”